Så er dagen kommet…

I dag skal vi have besked fra overlægen på Herlev. Der er indkaldt til samtale klokken 14.30 og Kenneths storebror tager med dem derud, så de ikke skal sidde alene og modtage den besked de måtte få. Vi håber stadig det bedste, men det bliver hele tiden sværere at tro på noget godt, så lad os få det overstået…

Ferien er ved at være forberedt. Vi har kun de sidste småting tilbage at pakke. Vi regner med, at vi tager afsted i løbet af i morgen, men lad os se hvad der sker. Vi har 3 uger, så om der går en dag ekstra betyder ikke spor.Børnene glæder sig meget og specielt glæder de sig til køreturen. Jeg genkender det fra min egen barndom, hvor det bedste jeg vidste var at sidde på bagsædet og bare hygge ved lyden af mor og fars stemmer der flød langsomt og dovent om i retning af Annemette og jeg, som ofte sad og talte biler eller havde bogstavleg. Det var trygt og godt og jeg tror børnene oplever det samme nu.

At skulle ned og dufte lavendel, spise fisk og frisk grønt, som lige er inkøbt på vejen hjem fra stranden…
At skulle tage en tur til Cavalaire og sidde på yndlingsrestauranten med en stor tallerkenfuld nydampede muslinger…
At skulle vågne om morgenen til fuglefløjt og duften af alle de forskellige krydderurter der flyder ind gennem vinduet…
At skulle sidde i varmen om aftenen og læse Bjarne Reuter for ungerne med rødvinen indenfor rækkevidde…
Hold da op, hvor jeg egentlig glæder mig…

Vi ses om 3 uger!

Det var løgn!
Klokken er nu 13.46 og jeg sidder her med ondt i maven. Jeg skal selv arbejde fra 14.30, men det bliver svært at koncentrere mig, kan jeg mærke. Jeg vil tænke på, at det er nu Dennis’ skæbne bliver afgjort – det bliver ikke rart. Jeg er enormt stresset og kan mærke adrenalinet pumpe rundt i kroppen konstant, hvilket bare bekræftiger mig i, at ferien SKAL holdes. Jeg håber vi bliver i stand til at tage afsted og nyde det uanset den besked vi modtager i eftermiddag – det skal lykkes!

Jeg er stort set færdig med at pakke nu – melder klar med det sidste engang i aften, når jeg kommer hjem fra arbejde ved 21.30 tiden – så må jeg lige pakke til mig selv…
Jeg skal arbejde i morgen formiddag også, men det går. Kenneth pakker bilen imens er aftalen, så det hele er klart, når Oline vender hjem fra skole til middag. Så skal Alexander bare hentes og så kører vi…