0

Ubeslutsom…

Tiden går og jeg når ingen vegne, men er ved at have layoutet på plads nu…

Hele søndagen er gået med at redigere, pynte, prøve farver, rette til og deslige. Endelig set det ud til at være lykkedes og jeg er tilfreds med sidens nye udseende. Det har taget lang tid at få det til at fungere, men jeg vil mene, at den er der nu…

Egentlig havde jeg planer om at skulle udenfor for at redde naboen fra at blive opslugt af den vildtvoksende jungle af ukrudt vi har, men se ovenfor… Planer går i stykker, ingenting bliver som man regner med, men pyt – der er trods alt kommet resultater ud af min tid ved computeren i dag.

Overvejer at lave Olines side færdig, for den er næsten klar – den nye altså – så mon ikke jeg skal tage mig lidt sammen og gøre noget ved det. Det bliver sværere og sværere at fastholde mig foran skærmen, for der er dejligt vejr udenfor nu. Jeg elsker at være derude så og min plan er egentlig, at jeg vil bruge en times tid senere på at slå græsset. Ud over det, skal mine planter i drivhuset også nusses – ellers vokser de ikke…

Du vil sikkert også kunne lide