8

En skøn eftermiddag

Jeg har lige taget afsked med de sidste gæster. Sikke en skøn eftermiddag (og aften) vi har haft og jeg opdagede, at jeg har savnet dem i mit liv.

Vi deler en stor del af barndommen, for det er ikke få timer vi har tilbragt i hinandens selskab. Vi er gået på opdagelse på steder, hvor vi ikke burde komme, har rykket i fletninger og delt grin, når vores fælles morfar den ene gang om året skejede ud. Alle de minder gav anledning til mere end ét grin og jeg har hygget mig gevaldigt.

Kusinehygge

Nu står kun resterne tilbage på bordet. Heldigvis var vi alle enige om, at det ikke er sidste gang vi snupper sådan en eftermiddags blanding af for- og nutid, for grin kan man aldrig få for mange af og dem er vi gode til.

Jeg vil glæde mig til næste gang.

Du vil sikkert også kunne lide