Så blev de rørt sammen og smidt i ovnen. Nu dufter hele huset af en blanding af lavendel og vanille og det er slet ikke så ringe endda.
Senere skal de pyntes med enten en smørcreme med lavendel eller en smule glasur. Jeg har endnu ikke bestemt mig, men der er god tid, for de er varme endnu. Lavendelblomster er dog selvskrevne som drys.
Ingredienser:
- 125 g margarine
- 125 g lavendelsukker
- 2 æg
- 2 spsk mælk
- 125 g mel
- 1½ tsk bagepulver
- 1 tsk vanille
- 1 knsp salt
Fremgangsmåde:
- Margarinen smeltes i en gryde. Sukkeret kommes i en skål og den smeltede margarine røres i sukkeret.
- Æggene tilsættes et ad gangen. Der røres godt mellem hver. Til sidst tilsættes mælken.
- Alle tørre ingredienser blandes og kommes i.
- Dejen fordeles i kageforme og bages i ovnen på miderste rille ved 180 grader (varmluft) i cirka 15 minutter.
- Kagerne stilles til afkøling og pyntes med manér eller bare med det forhåndværende. God fornøjelse.
Opskriften på dejen kan sagtens anvendes som grunddej. Så er det naturligvis ikke lavendelsukker, men almindelig sukker man tilsætter. Udelad vanillen og bland andet i, som smagsløgene vender den dag.
2 kommentarer
Liselotte
5. august 2007 at 22:11Ja, de skide myg, altså! :-(
Annemette
5. august 2007 at 20:19Cupcakes frisk fra ovn, mums hvor er de gode. Nu hygges der med Kusmi te (Anastasia) og lavendel cupcakes (og citronella myggelys i et forsøg på at holde de s….. agressive myg på afslag) – tak for et godt indspark på sådan en skøn sommerdag.