En rigtig sommermorgen

Første juli og en sommermorgen lige efter mit hovede. Solen skinner fra en skyfri himmel og jeg trækker i haven som det allerførste. Der er lunt og godt og med kaffekoppen i hånden, sætter jeg mig nede på fars bænk. Det er min yndlingsplads, når tankerne skal samles.

Tidligere var det med ryggen mod væksthuset jeg sad der, men nu er det med frit udsyn til resten af haven. Den del vi sjældent kommer i, fordi den kun rummer køkkenhaven og så forøvrigt alle vores frugttræer og bærbuske. Også fordi haven i forvejen er så rigelig på bagsiden af huset, hvor terrasse og staudebed er placeret. Der er plads nok her.

I staudebedet står Moskuskatost også tæt og rigeligt. Det er en fantastisk plante, for ikke nok med at den blomstrer, som fik den betaling for det, men den virker også som en magnet på bierne, så der er et leben dernede denne morgen. Tiden står stille, mens jeg iagttager biernes utrættelige arbejde.

Da kaffen er drukket, trækker jeg over for at inspicere solbærrene. De skal plukkes og i morgen kommer vores feriegæster. Vi glæder os.

Jeg regner med at kunne lokke /many med ned i buskene, men jeg forestiller mig, at hun vil foretrække at grave og hamre sammen med Kenneth. Så klarer jeg bærrene alene, men så er der heller ingen smagsprøver, når først solbærmarmeladen er klar. Så er det sagt!

Bålpladsen inspiceres, for der kommer liv i huset og der er marshmellows, som skal smeltes, lægges sammen med kiks og spises, der er snobrød, der skal bages og der er kartofler, som skal steges over åben ild. Der er sommer.

Forøvrigt venter rysteribsene forude. Det er heller ikke så ringe.

I det hele taget er livet slet ikke så ringe endda…