Det er svært ikke at begejstres, når verden pludselig antager de smukkeste farver og former. Det er svært ikke at få fornyet livslyst og glædes midt i verden, når den byder på spæde blomster mod en blå og skyfri himmel…
Foråret er en skøn tid, som giver fornyet energi. Den er ikke min foretrukne årstid. Jeg elsker sommeren, som levner plads til lange dage udenfor, men foråret er så absolut en af favoritterne.
Jeg elsker de spæde blomster, som varsler frugthøst i sensommeren. Jeg elsker tanken om, at alle disse smukke blomster, skal give mig mirabeller til efteråret. Mirabeller, som kan forvandles til velsmagende syltetøj, som gennem vinteren sender tankerne i retning af den sommer, som følger efter.
Solen skinner udenfor. Der er bitterligt koldt, men det skal ikke afholde mig fra nogle småture ud i haven i løbet af dagen. Sådan må det være, når tiden er rigelig og forpligtelserne ingen. Oline er i København. Vi har fri for alvor. Vi nyder det, mens vi savner.
I dag vil jeg så. Jeg vil forberede havens blomsterflor. Jeg vil glædes over, at der tilsyneladende er blomster fra sidste år, som også i år har tænkt sig at glæde mig i staudebedet. Jeg vil hygge mig ved tanken om, at langt de fleste løg er i jorden og de sidste snart kommer det. Jeg vil forelske mig i foråret.
2 kommentarer
Liselotte
4. april 2007 at 12:13Det er så sandt, Bodil.
Man bliver ganske forelsket i de små yndigheder :-)
Bodil
4. april 2007 at 10:51Der findes der ikke noget smukkere end blomsterende frugttræer – og skønheden forstærkes af blomsternes flygtighed – knapt er de sprunget ud før de er afblomstret igen.