Fordi tiden var så rigelig i dag, tog jeg en dyb indånding og fandt efterårets løghøst frem. Der var mange løg, som havde henslæbt vinteren, liggende i en kurv, ude på terrassen.
Hulter til bulter lå de og jeg var temmelig sikker på, at størstedelen var rådne, men heldige mig! Ud af omtrent 100 løg måtte jeg kassere to og så var det ellers med at komme i krig.
Nu er løgene gravet ned i bedene og der er kun tilbage at vente på, at det hele ikke længere tager sig så trist ud. Jeg er sikker på, at der bliver et leben dernede, hvis bare en brøkdel af løgene spirer.
De sidste stedmoderplanter fik plads i et par krukker på terrassen, inden jeg satte mig i solen med hækletøjet indenfor rækkevidde.
Kagen var bagt og der manglede kun en hurtig kaffebrygning, når gæsterne ankom, så jeg kunne tillade mig at lytte til P1 og blive klog på hjernen, mens jeg drak iskold cola og fik føjet endnu en stribe eller to til Olines tæppe. Det var nydelse, så det kunne mærkes helt ud i tæerne.
Resten af eftermiddagen er gået i selskab med nogle herlige mennesker. De to mindste gæster var virkelig sjove. Hold da op, hvor der er fart på dem, men de er de sødeste knægte i verden, selvom jeg nægtede da faderen foreslog, at den store kunne blive her resten af dagen. Jeg har vist glemt, hvor hårdt det er at have sådan et par krudtugler, for jeg var helt igennem udmattet, da de vinkede farvel, men de skal være hjertelig velkomne en anden gang. Jeg skal bare lige have sovet lidt inden.
Det var morsomt at iagttage den yngste af drengene. Han er hørende, men han skelner knivskapt mellem tegnsprogskyndige eller ikke og da jeg jo talte tegnsprog valgte han, stort set hele eftermiddagen, udelukkende at henvende sig på tegnsprog til mig, mens Kenneth jo tydeligvis ikke kunne fatte en meter af hans foretrukne sprog, så ham talte han til.
Det var først sidst på dagen, at han pludselig valgte at begynde at blande tegnsprog og tale til mig afhængig af hvad han ville, men pudsigt er det, for han ved godt, at jeg er hørende. Det var rart at se, for det betyder, at hans forældre og bror også kan følge med i vores historier om kæmpesnegle på havets bund, sten med hemmeligheder i og hvad vi ellers nåede omkring i dag.
Forøvrigt fik vi startet havetraktoren. Den slags kan ikke stå stille, når der er sådan et par størrelser på besøg, så de fik hver en tur og siden tog storebror sig god tid ved maskinen. Uden talenter er han ikke, for i lommen havde han en cykelnøgle, som hurtigt fandt vej i tændingen. Heldigvis duede den ikke, men snarrådig, det er han, den bette loppe.
Siden var det egentlig tid for at trække indenfor, men når solen skinner og vejret er lunt, er det svært for mig at finde herind, så jeg tog endnu en tur med riven, mens Kenneth indledte årets mest trivielle arbejde, nemlig græsplæneslåning.
Abrikosen skulle snuses og den kommer langsomt, men sikkert i gang med blomstringen. Jeg tror den overlever og smuk er den i hvert fald.
Nu er der sirligt udenfor og jeg er klar til en hyggeaften i sofaen efter en herlig og helt igennem vidunderlig søndag.
14 kommentarer
Liselotte
2. april 2007 at 21:31Selv tak, Malene. Vi hyggede os også – og de knægte er bare sjove, men jeg forstår godt, at de kan udmatte jer ind imellem. Der er spilopper i dem, men de er skønne :-)
Malene
2. april 2007 at 14:09Hej Liselotte.
Det var fantastisk dejligt at være ude hos dig.
Vi vendte alle fire trætte hjem. Ungerne blev lagt meget tidligt i seng, hvilket passede os godt ;-)
Tak for en dejligt dag :-)
Liselotte
2. april 2007 at 07:01Der kan gro rigtigt meget i krukker, Deborah :-)
Tak for linket. Jeg kender hende godt og hende ting er meget smukke. Man får helt kløe i strikkefingrene, når man ser de smukke mønstre og farver :-)
Deborah
2. april 2007 at 06:43Jeg kan da godt savne min have lidt, når jeg ser dine fotos, men heldigvis kan man da også gro meget i krukker :) Jeg fandt lige dette strikkelink her til morgen og tænkte det lige måtte være noget for dig?:
http://www.christel-seyfarth.dk/unikastrik.htm
Sylvia
1. april 2007 at 22:43I dag har jeg sådd frø……….!
Mine barn lærer døvesprog på skolen, siden deres skole har integrerte klasser med bla døve elever. Da kan alle snakke og forstå hverandre.
I min datters klasse er det også en blind elev, og han er et musikalsk geni. Du skal bare høre ham spille!
Kos deg på fridagen din i morgen…..jeg måtte jobbe!
Ha en god påske, Liselotte!
/many
1. april 2007 at 22:28Har du fået dig et chat-modul her, Liselotte?
Fr. Møller
1. april 2007 at 21:51Det med river lærer børn nu ellers ret nemt. Man skal da være usædvanligt ubegavet for ikke selv at vende den om, når man har jokket op på den et par gange og fået skaftet i panden:-). Næh, vi skal sgutte spilde for meget tid på at gøre hele verden så “børnevenlig”, at de tror, det hele er pakket ind i lyerødt bomuldsvat.
F.eks. ku’ man jo snildt lære dem selv at vende riven fremfor at vente på, “nogen voksne “gør det for dem…
Sus/ selv habil rivevender og stedmor til et par, der også kan…
Liselotte
1. april 2007 at 21:32Riven blev vendt om – der kom jo småbørn i eftermiddags, så det… ;-)
Jo, der har lige været rimfrost i morges, men over eftermiddagen blomstrede abrikosen ufortrødent. Nu får vi se om skidtet overlever, for inde er den ikke. Det er et 2,5 meter højt træ ;-)
Fr. Møller
1. april 2007 at 20:46Jo, “vi” har netop haft morgenrim :-). Ikke at jeg opdager sådan noget, for da sover jeg jo de uskyldiges søvn, men det gør min far. Det er jo lissom derfor, jeg prøver at mane til besindighed. Nok har jeg ikke længere have, kun gård på delebasis – men jeg ved da godt, hvor Moses købte øllet. Eller noget *G*.
Farmer
1. april 2007 at 20:31Hov. Kan du lige få vendt den rive om :-).
Sig mig, har ikke haft morgenrimfrost de seneste dage?
Tåler abrikosblomster let morgenfrost?? -eller er den inde om natten?
Fr. Møller
1. april 2007 at 19:47Jamen hov – jeg skal ikke “lægge “Dahlia – jeg skal så dem! Min far derimod har sådan nogle tyve år gamle knolde, han bare smider i jorden om en måneds tid – de bliver meterhøje!
Næh, jeg skal ud og så i sådan nogle små, fikse bakker, der efterfølgende komposterer. Og så glæder jeg mig til, at der sker noget… For der er noget inderligt rigtigt i, at mine georginer er fra min onkel Børges have, ikke den lokale planteskole.
Min Onkel Børge er som sådan et kapitel for sig :-). Jeg glæder mig allerede til at passe “hans” georginer.
Fr. Møller
1. april 2007 at 19:39Ja, det med løgene havde vi en længere snak om. For det er jo klart, at de løg, der allerede ligger der, klarer sig. Men han ville nu ikke tilråde, at jeg lægger mine tulipan- og tazetteløg nu. Jorden er for kold og tung, selv om den lune luft narrer og lokker.
Og hvad pokker, nok mangler jeg min brødkurv, hvor der ligger 30 tulipanløg, men det går jo over :-). Brødet smager jo godt nok endda.
Liselotte
1. april 2007 at 19:03Dahlia skal ikke lægges nu – han har helt ret. Løgene jeg har lagt er andre sorter og kan lægges hele året. De tåler det sagtens :-)
Fr. Møller
1. april 2007 at 17:51Mit fædrene ophav har lige sendt Dahlia-frø. Men også manet til besindighed. Han ved, hvad han snakker om – jeg er fra et hjem med 4.000 kvm have.
Så jeg må ikke lægge løg eller noget som helst de næste fjorten dage. Jorden er alt for kold, siger han!