Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.
Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.
Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.
Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.
Tak for alle jeres varme tanker og ord.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
287 kommentarer
Efteråret er her. Udenfor siler regnen ned. af Slagt en hellig ko
8. oktober 2019 at 20:43[…] lyset og de kortere dage. Alt minder mig om, at det var snart, vi mistede Alexander og den melankoli, jeg ellers ikke kender, sniger sig ind på mig på særlige […]
Hverdags-Liselotte af Slagt en hellig ko
22. august 2018 at 17:27[…] to af de tre gemmer sig i mit hjerte og kun der. Oline har jeg til gengæld glæde af i hverdagen. Hun er et fantastisk menneske og jeg […]
Hjemmearbejdsdag af Slagt en hellig ko
7. november 2017 at 17:14[…] er mareridt og væmmelige drømme, der vækker mig hele tiden. Ikke længere udelukkende dem, hvor Alexander er med, men også andre, som ikke umiddelbart giver mening. Underbevidstheden skal man ikke […]
Bærer af lyset at ligenuoghér
24. februar 2008 at 21:20[…] var der et menneske der forlod denne […]
Liselotte
5. juni 2007 at 05:40Tak skal du have, Mette.
Mette > alias Mezelle
5. juni 2007 at 00:34Jeg har været på din blog før… og det er fortsat min favorit. Jeg har nu holdt “pause” fra bloglæseriet et par måneder. Jeg læser lidt hist og pist i din blog – og pludselig går det op for mig at Alexander ikke er hos jer mere… fysisk…
Det gør mig virkelig ondt at høre – og selvom det er mange måneder siden sender jeg dig mange varme tanker. Ja, du aner jo ikke hvem jeg er… men din blog er bare så personlig og varm… og jeg har da et billede af hvem du er – og det er et dejligt billede :)
Rikke
11. december 2006 at 10:40Cyberkram til dig og din familie, Liselotte.
Margit
6. december 2006 at 01:43Kondolerer. Føler med jer. Frygter selv at stå i den situation, fordi min lillebror også er syg. HERREN LØFTE SIT ÅSYN OVER JER OG GIVE JER FRED. Kæmpe knus
Trine-Maria
4. december 2006 at 21:23Kære Liselotte.
Det gør mig otrolig ondt at høre og jeg sender de varmeste ønsker om alt det bedste for dig og din familie fremover – på trods af det store tab.
» Blog Archive » Et lys for..
4. december 2006 at 18:21[…] dig Alexander […]
» Blog Archive » Et lys tændes
4. december 2006 at 02:35[…] For Alexander […]
Peach
4. december 2006 at 02:05Kære Liselotte
Det gør mig så forfærdelig ondt at vende tilbage til DK og læse om den tragedie, der har ramt jeres familie.
Jeg sender de varmeste tanker til dig, Kenneth, Oline, og til Alexandar.
Min dybeste medfølelse
Johanna
Kimporatoriet
2. december 2006 at 14:37Lykken og ulykken…
Vi skal videre på bloggen her, men før det kan jeg ikke undlade et suk over livet i anledning af Liselottes tragedie.
Livet ER bunduretfærdigt. Jeg har overstået godt og vel halvdelen af det forventede livsmål, og erfaringen siger mig at de gode g…
Kimporator
2. december 2006 at 14:24Heldigvis for de fleste, oplever de ikke dette. For mig kom medfølelsen bl.a. (og selvfølgelig) ud som brok.
troels
2. december 2006 at 11:37Jeg er virkelig ked af at læse om jeres tab. Men endnu mere, glad for den tid i fik sammen.
Min dybeste kondolance og tanker herfra.
Julie
2. december 2006 at 08:30Kære Liselotte. Det gør mig så ondt at læse og jeg sender min dybeste medfølelse. At miste et barn er det værste jeg kan forestille mig.
Kærlig hilsen Julie
Karen S
2. december 2006 at 05:14Et lys der glimtede hos os alle er nu slukket, men ikke glemt hos dem, der husker.
Min dybeste medfoelelse
Karen
Esther
1. december 2006 at 17:28Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker til jer.
Kærlig hilsen
EatmyShorts
1. december 2006 at 13:52Mine dybeste kondolencer går til hele familien.
M.S
1. december 2006 at 11:15Det gør mig så ondt at læse, at I har mistet Alekander.
Min dybeste medfølelse
Kærlige tanker M.S
Mette
1. december 2006 at 10:32Jeg skriver her min første besked til dig Liselotte. Har i lang tid fulgt med i kampen for Alexander.
Det gør mig utrolig ondt for jer. Jeg er dog sikker på, at Alexander har det godt i trygge hænder hvor han er nu. Og han har været så heldig i sit liv, at have en af de mest kærlige familier jeg er stødt på.
Mange tanker til jer alle
Mette
Helle
1. december 2006 at 09:22Vi tenner et lys for den som ble alene og et lys for den som dro. Varme tanker…
Annedorthe
1. december 2006 at 07:59“salige er de der sørger, for de skal finde trøst”
Kan ikke huske skriftstedet, men synes det er en smuk sætning.
Tænker stadig på jer.
/Annedorthe
Heidi Brandt
1. december 2006 at 07:46Kære Liselotte,
Du kender mig ikke, men jeg har hørt om dig på Handibarn og har fulgt lidt med i din smukke og spændende blog.
Lisbet fortalte igår, at Alexander er gået bort. Det gør mig ondt at høre.
Hver gang et af vores handicappede børn dør, slukkes en stjerne, som har gjort veden rigere på kærlighed.
Mange hilsner
Heidi, mor til Ursula 6 år og multihandicappet
Kim
1. december 2006 at 06:49I har rørt så mange med jeres stor kærlighed–også her i Wisconsin. Så stor var Alexanders hjerte, og jeres.
Med stor medfølelse,
Kim
amazing space! » endnu en tom plads i alfabetet
1. december 2006 at 06:30[…] man er jo ikke rigtig ked af det, når nogen man ikke kender er død, men derfor kan man jo godt prøve at føle med… | | 0 visninger | […]
Strikkelise
1. december 2006 at 06:16Vi kjenner hverandre ikke, men jeg har lest bloggen din en stund.
Takk for at du har delt med oss hvordan det er å leve med et annerledes barn.
Jeg sender gode tanker og ønsker deres vei.
Britta
1. december 2006 at 00:27Kære Liselotte,
Jeg føler med dig og din familie.
Knus og kærlige tanker.
Britta
Karin
30. november 2006 at 23:16Kære Liselotte og din familie,
Det gør mig så ondt at læse, og bringer tårer frem i mine øjne. Du har formået at gøre Alexander så levende for mig gennem dine ord, hvilket bekræfter overfor mig, at hans liv har været meget værdi- og menignsfyldt. Hvordan må det ikke have været at kende ham helt tæt på – være hans mor, far og søster. Jeg tror det har været fantastisk!
Inderlige varme tanker til jer alle.
Hannah
30. november 2006 at 22:47Kære Liselotte og familie
Det gør mig så ondt, og også jeg sender jer mine varmeste tanker. Pres nu ikke dig selv for hårdt med alle disse net-voyeurer, som skriver kondolencebeskeder og af gammel vane kigger nysgerrigt videre indenfor i dit liv. Giv dig tid, luk ned en stund og skriv kun, hvis det hjælper dig.
Britt
30. november 2006 at 22:20Åhhh, hvor grufuldt!
Min dybeste medfølelse!
KH Britt
Gitte M
30. november 2006 at 22:17Min dybeste medfølelse.
Jeg har fulgt jers liv i snart lang tid og har grinet og grædt med jer over alle livets glæder og besværligheder. Men da jeg læste det
sidste indlæg var jeg knust. Hvor er det dog uretfærdigt………. jeg har ikke flere ord for hvad jeg føler lige nu.
Maria uden blog for indeværende
30. november 2006 at 22:15Kære Liselotte
Det gør mig frygtelig ondt…
Jeg fik sådan en mærkelig følelse i går, da jeg tænkte på Jer. Noget var helt forkert. Men slog det hen – for havde mit hoved sat på frekvens “Alexander vil komme igennem”. Det fik tårerne til at trille stille ned af kinderne, da jeg læste det værste af det værste…
Vid at han har rørt mig – og så mange andre mennesker ! Det er overvældende og hjerteskærende at læse de mange kommentarer herover…
Tænker på Jer – sender Jer styrke, varme og tanker…
Og har sendt en tanke op til himlens nye stjerne…
Fifi
30. november 2006 at 22:11Den dybeste medfølelse.
Bubbi Doo
30. november 2006 at 22:01Det gør mig så frygteligt ondt. Jeg sender jeg alle mine varmeste tanker.
signe
30. november 2006 at 21:55Alt er stille nu
Lille mand
Ingen er så smuk som du
Ro tegnet i dit ansigt
Dit hjerte som var så stort
Og fyldt med kærlighed
Er så stille nu
Lille mand
Ingen ord kan trøste nu
Tårer på vore kinder
I vore hjerter, fyldt med kærlighed.
Du træder over på den anden side,
Din jordiske krop er forladt
Dit jordiske lys er slukket
Men du lyser kun stærkere end før
Jeg ser du går med rolige skridt
og fyldt af kærlighed.
Til Liselotte, Oline og Kenneth
Min dybeste medfølelse…
@–>–>–
Henrik Sloth
30. november 2006 at 21:40Kære Liselotte, Kenneth og Oline,
Min dybeste medfølelse. Jeg sender de varmeste tanker og bedste ønsker.
Damen
30. november 2006 at 21:15Flere har skrevet, at De havde frygtet at skulle læse at nu var Alexander død. Tænke sig, den tanke havde slet ikke strejfet mig. Selvom jeg vidste at hans odds var imod ham. For mig var han bare så levende….og det er han endnu. Det tror jeg han altid vil være, ikke bare i jeres tanker, men også i vores.
Det bedste
30. november 2006 at 21:00Jeg får kuldegysninger. I aften tænder jeg lys for jer!
Min dybeste medfølelse, jeg tænker på jer-
Birgitte
30. november 2006 at 20:44I har min dybeste medfølse jeg sender jer mine varmeste tanker Kærlig Hilsen Gitte mor til Nicolai 18år (multihandicabet)
En far
30. november 2006 at 20:27I har min dybeste medfølelse. Ingen forælder burde leve længere end sit barn. Jeg tænker på jer.
lex
30. november 2006 at 20:10Hvor ER der megen uretfærdighed i denne verden.
STORT at du gjorde en forskel, Alexander!!!
Line74
30. november 2006 at 20:09Kære Liselotte
Via dine ord blev Alexander levende, han vil fortsat være en del af alle os der fulgte dig og ham i tiden der gik.
Mange knus og varme tanker til dig, Kenneth og Oline
Line
A
30. november 2006 at 20:06Min dybeste medfølelse til jer alle.
Birgit K
30. november 2006 at 19:57Kære alle 3!
Det gør mig uendelig ondt at høre, at I har mistet Alexander.
Mine tanker har været hos jer siden jeg læste, at jeres dejlige søn var blevet indlagt og hvor alvorligt syg han var. Har fulgt din weblog i ca. 1½ år. Det har været dejligt at følge, hvordan Alexander har lyst op i jeres liv og familie. I har kæmpet hårdt for at give ham det bedste. Nu er Alexander en stjerne på himlen. De bedste ønsker for jer.
Nurhanne
30. november 2006 at 19:56Min dybeste medfølelse.
Rasmus
30. november 2006 at 18:41God rejse, Alexander.
Til alle jer andre i familien, min dybeste medfølelse.
Gita
30. november 2006 at 18:36Det gör mig så ont att läsa om din sorg och inget kan trösta just nu, men jag sänder mina varmaste tankar till dig och din familj.
Stina
30. november 2006 at 18:26Det er jeg frygtelig utrolig ked af at høre.
mine varmeste tanker
Sig
30. november 2006 at 18:25Du
Av Karin Sveen
Du som er borte, du finnes.
Du finnes i våre tanker.
I dem skal vi være hos deg
Du som er borte, du finnes.
Du finnes i våre hjerter.
I dem skal du være hos oss.
Du som er borte, skal finnes
Du finnes i vår sorg
I den skal vi trøste hverandre og deg
Du som er borte, skal finnes
I gleden når gleden kommer.
Den skal vi finne og dele med deg.
Vi som lever skal leve
som venner, med deg som venn.
I alle våre minner
skal vi være sammen igjen
Det vi skal gje kvarandre
Bente Bratland Mæland
Det fins bører vi må bæra
det fins smerter i oss
som ingen kan nå
der er rom som er avstengde….
Og likevel kan vi møtast
Å stå ved grinda og gripa ei hand.
La tida vera tid
og elvar renna opne
Ikkje alt fins det ord for
Ikkje alt kan vi gje
eller få
Men dét vi kan gje kvarandre:
å strekkja opne blikk mot einannan
La stengsler vera stengsler,
netter vera netter,
Og gje kvarandre kvile-
ei naken open stund av
nærleik
Sorg
Linn Stokke
Sorg
Det hemmelige landet
Det ensomme landet
Mitt land
Ingen kan skrive ordene for meg,
For bare jeg kan oppleve sorgen på min måte
Jeg forstår ikke hva død er
Men tankene tenkes om og om igjen
Så jeg kan akseptere
at død er
Hvordan se livet, hvis jeg ikke vil se døden?
Jeg må oppsøke tankene
Aldri vike unna
Jeg må oppsøke tankene
Aldri vike unna
Bare i smerten er roten til det nye livet
Tenner eit lys for Alexander og de som sit igjen!
Klem frå Sig
Lise
30. november 2006 at 18:08Kære Liselotte, Kenneth og Oline
Min dybeste medfølelse og varmeste tanker.
Knus,
Lise
Female Cliché » Blog Archive » Lys i verden
30. november 2006 at 17:30[…] Jeg kendte ham ikke, men det rører mig alligevel ubeskriveligt dybt. Et lys er hermed tændt for den lille dreng.. […]
Smilla
30. november 2006 at 17:28Åh gud nej Liselotte. Jeg er fuldstændig tom for ord over tabet af din Alexander. Tak for det indblik du har givet mig og andre læsere i hans liv. Din kærlighed til ham er strålet ud af dine tekster. Han lyder som en helt speciel dejlig dreng.
Alle mine tanker til dig og dine.
Morfar
30. november 2006 at 17:19Den dybeste medfølelse….
Morfar
Lene Nehlsen
30. november 2006 at 17:17Ja ord er fattige som så mange andre skriver. Det rammer hårdt – selv for os “fremmede”.
Men vid at du og Alexander har gjort en forskel med jeres historie! I hvert fald for mig..
Helle Læsø
30. november 2006 at 17:02Kæreste Liselotte og familie.
Det gør mig så usigeligt ondt, at I har mistet Alexander. Her rækker ord ikke. I har fam.Læsø’s dybeste medfølelse.
Kærlige tanker
Helle
PiaT
30. november 2006 at 17:00Ja, det er svært at finde ord, men mine tanker er hos Jeres lille familie, selvom jeg kun kender Jer fra Cyberspace.
Mange tanker fra PiaT
Britta Thomsen
30. november 2006 at 16:59Ikke mange ord, men mange varme tanker sendes fra Britta
Marianne
30. november 2006 at 16:58Kære Liselotte!
Er med dig og resten af familien i mine tanker HVER dag i denne svære stund!
KH-Marianne
mereteveian
30. november 2006 at 16:45Mange tanker går til dere i denne tiden, – jeg er takknemlig for at du har delt dagene med Alexander med meg via denne journalen.
Takk!
W:A:N:N:A:B:E
30. november 2006 at 16:41Kære Liselotte,
De varmeste tanker til Oline, Kenneth og dig – og til Alexander, hvis liv blev for kort, men som hele tiden var omgivet af varme, kærlighed og omsorg.
De bedste ønsker for jer i fremtiden
Kærligst fra
Anita
Agnieszka Aasekjær
30. november 2006 at 16:34Mine tanker er med dere….
Aga
Madame
30. november 2006 at 16:23***
Uffe
30. november 2006 at 16:22Den dybeste medfølelse.
Barfod
30. november 2006 at 16:13Hej Liselotte
Jeg kender jer jo ikke, har fulgt med fra sidelinjen.
Men jeg sidder sgu’ her og tuder og jeg kender jer ikke…
Det gør mig ondt
Annedorthe
30. november 2006 at 16:04Kan kun tilslutte mig alle de kloge og varmende ord, der allerede er skrevet.
I al respekt og med dybfølt omsorg,
Annedorthe
Jette
30. november 2006 at 15:45Min dybeste medfølelse.
Rikke
30. november 2006 at 15:32Det gør mig frygteligt ondt at I har mistet jeres fantastiske Alexander. Min dybeste medfølelse.
Miss Needles » Blog-arkiv » Et lys
30. november 2006 at 15:18[…] Tændt for Alexander og hans familie. […]
nina
30. november 2006 at 15:06Kære Liselotte,
Hvor er det synd for jer. Varme tanker til dig og din familie – og tak fordi vi måtte lære Alexander at kende og blive lidt klogere.
Marie
30. november 2006 at 14:52Min dybeste medfølelse.
Anja
30. november 2006 at 14:44Det gav et stød i hjertet på mig, da jeg læste det. Et stød af medfølelse, åh jeg græder for jer – og ja, ord er fattige, SÅ fattige. Men ikke destomindre skal I vide, at I alle får min allerdybeste medfølelse og varmeste tanker.
erlando
30. november 2006 at 14:41Åh nej, hvor gør det mig ondt!
Jeg er sikker på, at alle, der har fulgt din familie via dine skriverier, er dybt berørte af at læse om Alexanders bortgang.
Min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
Virtuella
30. november 2006 at 14:29Min dybeste medfølelse.
Pia
30. november 2006 at 14:29Kære Liselotte,
Det gør mig uendelig meget ondt. Min dybeste medfølelse i denne svære stund.
Elisa
30. november 2006 at 14:15Kære Liselotte Oline og Kenneth
Det gør mig så frygteligt ondt for jer, mine tanker er hos jer denne svære stund.
Hanne
30. november 2006 at 13:21Sorg findes der, hvor kærlighed har været på spil.
Sorg er den pris, vi må betale for at have fået lov at elske !!!
Mine tanker er hos Jer i denne svære stund.
Minderne vil leve evigt.
Tag vare på Jer selv og hinanden.
Heidi
30. november 2006 at 13:16Det gør mig frygtelig ondt, sender jer en kærlig tanke.
Terse
30. november 2006 at 13:05Mine kondolencer og dybeste medfølelse.
Mie
30. november 2006 at 12:59Fingrene går i stå på tastaturet for ord bliver fattige. Hvor det gør mig ondt at læse, sender jer varme tanker og knus.
Anja
30. november 2006 at 12:59Jeg har fuldt med paa din blog i flere aar efterhaanden, men aldrig givet mig til kende foer. Det kan jeg i denne situation ikke lade vaere med, og jeg oensker bare at sige, at jeg er virkelig virkelig ked af at hoere at I har mistet Alexander.
Anna
30. november 2006 at 12:53Nej. Jag blir så ledsen när jag läser detta. Stor tröstekram och all kärlek från mig.
Trine
30. november 2006 at 12:49Kære Liselotte!
Hvor gør dig mig ondt, at du har mistet din søn! Jeg forestiller mig, at smerten over at miste et menneske, der er så dyrebart, må være næsten ubærlig.
Sammen med mine varmeste tanker sender jeg dig håbet om, at du og din familie må finde styrke til at stå den svære tid igennem!
Trine
Karna
30. november 2006 at 12:46Kondolerer, så utrolig trist…….
Kira
30. november 2006 at 12:45Det gør os så inderligt ondt for jer. Vores dybeste medfølelse til jer.
Birgit
30. november 2006 at 12:43Tårene fylder mine øjne ….sender varme tanker og medfølelse til dig og dine kære!
Maria
30. november 2006 at 12:42I har min dybeste medfølelse. Det gør mig så ondt.
Susanne i Silkeborg
30. november 2006 at 12:35Alexander valgte godt; da han valgte jer som hans familie. En familie med evnerne til at finde de smukke ting i samværet og det daglige liv. En familie med så meget overskud, at I sammen har kunnet berige os andre med fortællinger og beretninger fra Alexanders og jeres liv. Vi er mange, som er blevet MEGET klogere gennem jer, som har undret os over de forhold vi byder mennesker med behov her i det rige Danmark. Men samtidig – har I sammen givet os dejlige grin. Jeg glæder mig over, at Alexanders alt for korte liv var sammen med så givende mennesker,som dig og Kenneth; at han havde så dejlig og kærlig en søster, som Oline og at I sammen har mange gode minder om og med ham. En kærlig tanke til jer og jeres nærmeste, pas godt på hinanden. Kærlige hilsner fra Susanne
Toril
30. november 2006 at 12:31Kjære Liselotte
Ord blir fattige, men vit at vi er mange som sender gode og varme tankar og føler med dykk i sorga.
Varme helsingar
Toril
Susanne K
30. november 2006 at 12:16Kæreste Liselotte og familie,
beskeden om Alexanders død gør mig så uendelig trist. Jeg føler med Jer.
Kan I huske historien fra i sommer om Alexander der fodrer hunden med bær, i samme takt som Liselotte plukkede dem :-). Den slags historier er værd at huske på.
Anne Pia
30. november 2006 at 11:43Mange varme tanker og medfølelse fra en mor til hele jeres familie, nu og i den kommende tid.
Lotte
30. november 2006 at 11:40Åh hvor gør det mig ondt for jer. Tænker på jer og håber det bedste for jeres familie.
Hilsen Lotte
(som i det stille har fulgt jeres kamp via bloggen)
Ina
30. november 2006 at 11:21Det gør mig ondt!
Jane
30. november 2006 at 11:15Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
Bettina
30. november 2006 at 11:14Kondolerer. Og græder. Tak fordi du har delt ham med os.
Hvor er det godt, han har haft lige Jer som forældre!
Nette
30. november 2006 at 11:14Jeg er oprigtig ked af det på jeres vegne!!!
Jeg håber, at I kan bære Alexander i jeres hjerter, og sammen tage han frem, når savnet bliver for stort.
Pas rigtig godt på hinanden.
Mange tanker
Nette
fisker & fernandez
30. november 2006 at 11:10Kaere Liselotte,
Jeg sender mine kondolencer til dig og din familie i en svaer tid, og taender et lys for Alexander.
Venlige hilsener fra Madrid
Yrsa
30. november 2006 at 11:04MIt hjerte sprang et slag over da jeg kom ind på din side og jeg fik kun læst budskabet inden jeg måtte gå i enrum for at gæde (sidder på jobbet).
Jeg har jo aldrig mødt jer IRL, men kendt jer i over 6 år over mailen, hjemmesiden og bloggen.
Jeg føler med jer alle 3 og sender mine varmeste tanker til jer.
Min dybeste medfølelse
YRSA
Elisabeth
30. november 2006 at 10:57Tænker på jer og Alexander, og tænder lys for jer.
Jane N
30. november 2006 at 10:54Åhh nej Liselotte.
Alle mine tanker går til jer i denne svære tid.
Pas rigtig godt på hinanden.
Kærlig hilsen herfra
Adam
30. november 2006 at 10:47Må jeg kondolerer.
Det gør mig,
meget ondt!
Mange tanker herfra til Jer.
Sille
30. november 2006 at 10:45Min dybeste, dybeste medfølelse til jer alle. Der er ingen ord, der helt gør fyldest her. Jeg tænder et lys for Alexander, der på trods af et skrøbeligt ydre formåede at vise os hvad livslyst er.
Suzy-Hang-Around
30. november 2006 at 10:39Det gør mig så ondt, Liselotte
Tak for tiden, Alexander, og hvil i fred. Mange tanker til jer tre der savner ham.
CAPAC » Sorg
30. november 2006 at 10:37[…] … The stars are not wanted now; put out every one, Pack up the moon and dismantle the sun, Pour away the ocean and sweep up the woods; For nothing now can ever come to any good. (W.H. Auden) | | 0 visninger | […]
Randi
30. november 2006 at 10:37Kæreste Liselotte, Kenneth og Oline
Må jeg kondolere. Denne besked har jeg frygtet hver gang jeg gik på Blogbot. Nu kom den, og den gør mig uendeligt ondt på jeres vegne. Godt at vide at I var omkring ham.
Det har været fantastisk at lære Alexander at kende gennem dine beskrivelser, Liselotte. Tak for det. Jeg tænder et lys for jeres dejlige søn og bror.
Randi
Margit B
30. november 2006 at 10:32Kære Lise-Lotte og familie.
Tårene triller stille, jeg kondulere og har SÅ ondt af jer.
Kærlig hilsen herfra..
Frederikke
30. november 2006 at 10:32Min dybest medfølelse til jer alle!
Det gør mig så frygteligt ondt, at I skulle opleve netop denne sorg.
Mange tanker fra Frederikke
Dorte
30. november 2006 at 10:30Tænder lys og er stille ….
Nina
30. november 2006 at 10:30Kære Liselotte
Det gør mig ondt at høre. Min dybeste medfølelse og tanker til dig og din familie.
Metteflette
30. november 2006 at 10:29Jeg begynte å gråte når jeg kom inn på bloggen din i dag! Kjenner ikke deg eller Alexander men man blir likevel revet med av det du deler med oss. Som mor kan man jo forestille seg den sorg det er å miste et umistelig barn. Min dypeste medfølelse til deg og din familie.
Klem fra Mette, Norge
Mie
30. november 2006 at 10:23Jeg har kigget forbi i ny og næ de sidste dage – bange for at møde de ord, jeg netop har læst.
Tiden står stille ligenu, mens tårerne presser sig på og omfanget af jeres sorg stille synker ind.
Pas på jer og giv sorgen den plads, den skal have.
De kærligste tanker…
ME
30. november 2006 at 10:20Ord er fattige. Jeg kondolerer.
Som de andre skriver så lærte jeg også Alexander at kende gennem din blog (men aldrig IRL) og det er jeg så taknemlig for! Både på godt med hans gode humor og på ondt når kommunen mv. ikke var der for jer og særligt ham. Og det er noget jeg vil huske og tage med mig altid.
Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive…
beologen
30. november 2006 at 10:18Mange kærlige tanker til jer.
Inger
30. november 2006 at 10:15Med dybest medfølelse til jer alle tre.
Mia
30. november 2006 at 10:01Kære familie,
jeg har fulgt Alexanders historie igennem det sidste år, og det gør så ondt på Jeres vegne. Den værste vi frygter er overgået Jer, og det ønsker ingen. Mine tanker går til Jer.
Mia, mor til Emma, 6 år og udviklingshæmmet (Handibarn)
Anette
30. november 2006 at 09:52Kære Liselotte
Det gør mig rigtigt, rigtigt ondt at høre.
Bette
30. november 2006 at 09:49Kære Liselotte
Jeg kunne slet ikke holde ud at skrive noget, da jeg læste, at I havde mistet Alexander. Det gør mig så usigeligt ondt for jer. Jeg satte mig i stedet og genlæste mange af de passager, du har skrevet om Alexander – for du har ret: Han rørte ved mange hjerter! Med dine skriverier har du sat ham et smukt minde, der gør, at Alexander nåede ud til alle os, der aldrig har mødt ham, og midt i håbløsheden var det dejligt at læse om Alexander, der fodrede hunden med nyplukkede hindbær, og se billeder af ham ved stakittet. Jeg kendte ikke Alexander – men takket være dine smukke billeder i både fotos og ord, så husker jeg ham!
Må I finde styrke til at stå smerten igennem.
Kærligst
Bette
Bodil
30. november 2006 at 09:41Liselotte – det gør mig så ondt for dig. Sender jer alle min dybeste medfølelse og mange tanker.
mette
30. november 2006 at 09:40Kæreste Liselotte og familie,
Alexander har rørt mange, også mig der med tårer i øjnene læser den besked jeg håbede ikke ville komme…
I er i vores tanker.
Mette
Hunløven
30. november 2006 at 09:32Kan ikke sige hvor umådelig trist det gør mig at Alexander ikke er her mere. At et vidunderligt menneske, som kæmpede mod unfair odds, ikke vandt.
Dog dejligt at hører at han fandt fred, med hans kærlige familie samlet omkring ham.
Sender min dybeste medfølelse til jer og jeres familie.
Knus
Hunløven
Nilleper
30. november 2006 at 09:29TAK – Alexander – fordi du har gjort en forskel.. og fordi din mor lod os forstå dette.
Kære Kenneth, Oline og Liselotte: min dybeste medfølelse.
Ingen ord rækker…
Bolette
30. november 2006 at 09:25stille hjertesol går ned….
helt enkelt tanker herfra….
Bolette
Morten
30. november 2006 at 09:22Det gør mig ondt. I er i mine tanker.
QVINDEN
30. november 2006 at 09:20Det gør mig ondt at høre. Jeg håber, I finder styrke og trøst hos hinanden.
Marianne
30. november 2006 at 09:18Min dybeste medfølelse.
Patricia
30. november 2006 at 09:14Min dybeste medfølelse
Pia
30. november 2006 at 09:04Kære du!
Sidder her med tårene trillende, uden helt at kunne forstå. De varmeste tanker til dig og dine Liselotte!!!
Kærligst fra Pia
Malene
30. november 2006 at 09:00Kære LiseLotte
Jeg føler og tænker på jer i denne svære situation – hvor er livet uretfærdigt….
Støt jer til hinanden alle 3, og jeg ønsker for jer i må komme igennem det på bedst mulige vis.
Mange tanker fra tårefyldte øjne
Malene
visitsen » Når verden stopper et sted
30. november 2006 at 08:56[…] Ære være hans minde. […]
Donald
30. november 2006 at 08:52Den dybeste medfølelse sendes herfra.
Anne
30. november 2006 at 08:50Kære Liselotte
Vi kender ikke hinanden, men jeg har fulgt din fantastiske blog igennem et stykke tid nu, og jeg er dyb berørt af jeres tab. Det, som du går igennem nu, er noget som enhver Mor frygter og mit hjerte krymper sig helt sammen og jeg har tårer i øjnene ved tanken om den situation du er i nu.
Det føles så uretfærdigt og hver gang jeg har været inde på din blog har jeg tænkt: DET SKAL ENDE GODT … DET SKAL ENDE GODT. DET SKAL!
Jeg sender dig og din familie en masse tanker og de bedste ønsker …
Kærlig hilsen
Anne
Tina
30. november 2006 at 08:50Kæreste alle 3, jeg mangler ord, jeg kan kun forestille mig hvor forfærdeligt det er for jer.
Det virker fattigt men jeg kan kun sende jer min dybeste medfølelse og sympati.
Mette
30. november 2006 at 08:44Min dybeste medfølelse og tanker.
Kærlige hilsner Mette
flinkonella
30. november 2006 at 08:41Åååååå nej, sikke da noget. Mange kærlige tanker fra mig, som har fulgt jer i det stille, jeg føler at jeg kender jer gennem dine dejlige beskrivelser. Aner ikke hvadjeg skal sige, ord er så fattige lige nu! Paspå jer selv og hinanden.
Flinkonella
Rikke
30. november 2006 at 08:39Kæreste Liselotte, Kenneth og oline..
I lang tid har jeg læste på din blog, fulgt med på godt og ondt,
glædet mig med jer, jublet da kenneth og Alexander tidligere på året var til koncert. ALdrig har jeg skrevet en kommentar og nu når ord er allemest fattige, sender jeg jer bare mine varmeste tanker og min dybeste medfølelse.
Tænder lys for Alexander på mindet.dk..
Mille
30. november 2006 at 08:33Ord er fattige og utaknemmelige i en stund som denne.
Mine tanker går til dig, Kenneth og Oline i denne tid.
Mille
Mette
30. november 2006 at 08:31Tårerne triller lige så stille.
Det gør mig så uendeligt ondt på jeres vegne.
Grith N
30. november 2006 at 08:29Det gør mig ondt, sender Jer min dybeste medfølelse.
christina
30. november 2006 at 08:19dybeste medfølelse herfra….. min datter ville sige at nu er alexander en stjerne på himlen der sidder og kigger ned til os. sådan vil jeg huske alexander som jeg kun kender gennem din blog men som dog har gjordt så stort et indtryk gennem dine fortællinger
christina
Frk.Andersen
30. november 2006 at 08:15Det gør mig vel nok ondt på jeres vegne! De bedste ønsker om styrke til jer alle i den svære tid…
Anne
30. november 2006 at 08:14Det gør mig inderligt ondt. Modtag min dybeste medfølelse i den svære tid. I er i mine tanker
Carina
30. november 2006 at 08:02Ord rækker ikke.
Jeg tænker på jer.
Vivian
30. november 2006 at 07:58Åh nej, åh nej! Det gør mig usigelig ondt.
Alle mine tanker
Vivian
Mette
30. november 2006 at 07:50Æret være Alexanders minde.
Kærligst, Mette
Krebsinden
30. november 2006 at 07:48Kære Liselotte, Kenneth og Oline
Det gør mig usigeligt ondt på Jeres vegne, at I skulle miste Jeres solstråle, for det er der ingen tvivl om, en solstråle det var hvad Alexander var.
Ord er fattige i en situation som denne, men I er i mine tanker.
Tak fordi jeg fik lov at tage del i Alexanders liv gennem denne blog, det har bestemt ikke været kedeligt.
Æret været Alexanders minde.
De varmeste tanker
Henrik
30. november 2006 at 07:47Min dybeste medfølelse.
PUK
30. november 2006 at 07:45Det gør mig uendeligt ondt for jer.
Varme tanker
PUK
tina olsen
30. november 2006 at 07:34kære jer alle 3
hvor gør det bare så usigeligt ondt på mig at hører – tør slet ikke tænke på hvordan i har det!! -har selv prøvet at miste en så nær..så jeg ved godt der ikke er noget der kan gøre det bedre lige nu…men jeg føler med jer….hvad mere kan man gøre!!!
bare man kunne hjælpe med at tage en lille bid af sorgen – det vil jeg prøve!! – håber det hjælper jer….kæmpe knus til jer 3
Stine
30. november 2006 at 07:33En masse tanker til jer herfra
Joan
30. november 2006 at 07:32Åh nej da. Det gør mig så ondt. De varmeste tanker sendes til Jer alle.
Linda
30. november 2006 at 07:24Så kom den frygtede og triste besked…
Kære LiseLotte og din familie og nære, så stort og smerteligt et tab I har lidt. Jeg sender jer mange varme tanker og styrke til den mørke tid.
Bettina
30. november 2006 at 07:16Jeg vil have lov til at udtrykke min dybeste medfølelse til jer alle.
Er selv mor, og kan forestille mig den sorg i gennemgår.
Jeg fandt engang et lille digt, som passer så fint på jeres situation.
Hvad vi her elsker
ejes kun til låns
i uvis tid –
det er naturens orden.
Og vil du være fri
for savn og sorg
da må du intet elske
her på jorden.
Knus og kram Bettina
LoneR
30. november 2006 at 07:13Kære Liselotte.
Det gør mig usigelig ondt at høre. Jeg sender Jer mine kærligste tanker. Jeg tror ikke ord kan hjælpe i disse dage – men jeg kan se der er mange kærlige og gode mennesker der står vagt omkring Jer, og det ved jeg er en stor hjælp.
De varmeste hilsner
LoneR
Voller
30. november 2006 at 07:07Når nu det ikke kunne være anderledes, så er det den bedste måde at tage herfra på: Omgivet af dem man holder af og som har været vigtige i ens liv. Jeg håber I kan finde trøst i den tanke, at han vidste I var der for ham. Således har han følt sig elsket og hvad kunne være vigtigere?
Well he ran up into the light surprised
His arms are open
His mind’s eye is
Seeing things from a
Better side than most can dream
On a clearer road I feel
Oh you could say he is safe
Whatever tears at him
Whatever holds him down
And if nothing can be done
He’ll make the best of what’s around
(Dave Matthews – Lettere omskrevet)
Jeg ønsker det bedste for jer alle i denne svære tid.
Ole
30. november 2006 at 06:44Øv.
Susanne
30. november 2006 at 06:39Kære Liselotte
Det gør mig ondt for jer – varme og medfølelse til jer alle her fra Amager.
Kærlig hilsen
Susanne
Gitte
30. november 2006 at 06:25Kæreste liselotte og familie.
Min dybeste medfølelse i sorgens stund…jeg frygtede stilheden fra dig…og lige nu sidder man med så meget man vil sige, men ordene er så vanskelige at udtrykke.
Selvom vi ikke kender hinanden personligt, så skal du vide, at jeg du altid kan kontakte mig…jeg kender de følelser,cen sorg, angst og vrede du gennemgår nu..jeg har også mistet en søn.
Vi tænker så meget på jer.
De varmeste tanker
Gitte
Stefan
30. november 2006 at 05:46Mine tanker går til dig og din familie denne tidlige morgen! Tak fordi I så åbenhjertigt har delt en lille bid af Alexanders tilværelse med os.
Knus og dyb medfølelse,
Stefan
jørn Thomasen
30. november 2006 at 05:30Efter alt jeg har læst om jer, må jeg sige at Alexander ikke kunne have haft en bedre familie end den han havde.
VH Jørn
neurox|dk» Blog Archive Tilbage til virkeligheden
30. november 2006 at 05:22[…] kategorierne blogland. Følg med i kommentarer med RSS 2.0 feedet. Du kan kommentere, eller lave et trackback fra din egenside. […]
elin
30. november 2006 at 05:05Min dypeste medfølelse
HC
30. november 2006 at 05:05Det gør mig frygtelig ondt at høre – I har min dybeste medfølelse.
Mona
30. november 2006 at 04:35Min dybeste medfølelse – det gør mig ondt.
Mona
Dana
30. november 2006 at 03:49Alexander har fået fred. Jeres kamp begynder nu.
“Den største sorg i Verden er dog at miste en man har kær” … varme knus er fattigere end ord, men er alt hvad jeg har at give.
Julie
30. november 2006 at 03:19Det gør mig virkelig ondt at læse.
Mange tanker fra
Julie
HenrietteB
30. november 2006 at 02:13Kære Liselotte,
Mine tanker har været hos Alexander og hos jer alle de sidste dage. Jeg har sagtens kunnet læse mellem linierne, hvor alvorligt syg Alexander var og jeg har sådan håbet og bedt til, at han ville vinde også denne kamp.
Sådan skulle det så ikke være.
Jeg vil altid huske på den kærlighed, som altid har været så synlig når du har skrevet om Alexander. Kærlighed gør en forskel.
Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.
Henriette
Nadia
30. november 2006 at 02:11Åhhh !!
Jeg kender dig ikke Liselotte, men jeg føler jeg kender Alexander igennem dine fortællinger om ham. Han har givet – og mange andre – mange smil på læben. Sorgen føles ufattelig lige nu hvor grenen er knækket og hele roden er påvirket.
Men der kommer en hver dag igen.. en hverdag med glæde og måder at mindes ham med glæde.
Mine tanker går til jer alle sammen..
De varmeste tanker
Nadia
Sarah
30. november 2006 at 01:22Jeg har frygtet at det var denne besked jeg skulle ind og læse…
Jeg sender jer alle de varmeste tanker og den dybeste medfølelse.
Katja
30. november 2006 at 01:13Neeej ! For fanden da ! Det var det jeg sagde højt da jeg læste din besked ! Det gør mig så ondt – føj hvor er det uretfærdigt. Har sådan tænkt på jer i dag ! Sidder her og snøfter og kan ikke andet end sende jer varme tanker og styrke !
Knus Katja
Farvel Alexander ! Kender dig, kun, gennem din mors blog – men du er savnet af os alle som læser med !
Tina - omme i London
30. november 2006 at 01:10Kare familien Weller
Joesses, hvor ville jeg oenske jeg havde en helt fantastisk maade at udtrykke mig paa! Det har jeg desvaerre ikke, men I skal vide at mine tanker er med jer – og jeg sender al den styrke og varme jeg overhovedet kan – over Nordsoeen. Jeg har aldrig moedt jer, men jeg foeler tabet af jeres elskede Alexander, som om jeg havde.
Mange kaerlige tanker og hilsner til jer alle.
KH
Tina og Lloyd – omme i London
Andreas
30. november 2006 at 01:01Det gør mig forfærdeligt ondt at høre om jeres tab.
Jeg kondolerer og sender varme tanker.
Susan
30. november 2006 at 00:57Min dybeste medfoelese, ord er virkelig fattige.
Alexander gjorde en forskel, for mange – tak for det Liselotte.
Mange tanker og stille knus til jer alle 3
Sille
30. november 2006 at 00:55Det gør mig ondt….varme tanker til dig og dine…
splejsen
30. november 2006 at 00:32Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
Det gør mig så ondt, at I har mistet jeres dejlige elskede Alexander.
Men selvom ingen ord kan lindre den smerte i nu er midt i, så har jeg alligevel lyst til at sige, at Alexander umuligt kunne have haft en bedre familie i hele verden end netop jeres, der er så fuld af varme, aktivitet, energi, kampgejst og kærlighed.
*knus*
Henriette
30. november 2006 at 00:27Det gør mig ondt.
Mine varmeste tanker til Jer alle i denne svære tid.
marianne
30. november 2006 at 00:25Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker
Jeg vil tænde et lys for alexander, og tænke på alle Alexanders små finurligheder og godmodige humør, som du via bloggen lod os få del i.
kondolerer.
Lotte Andersen
30. november 2006 at 00:19Min dybeste medfølelse, kan ikke finde ord.
Heidi
30. november 2006 at 00:15Min dybeste medfølelse…
Connie
30. november 2006 at 00:07Min dybeste medfølelse – du kender mig ikke, men jeg følger din blog jævnligt og er betaget af din måde at skrive på. Du har virkelig levendegjort Alexander på din blog, så os der ikke kender jer alligevel lige skal ind hver dag for at “høre” nyt.
Æret være Alexanders minde……
Ole..
30. november 2006 at 00:00I dybeste medfølelse
Varme tanker og hilsner i denne stund
unsent
29. november 2006 at 23:59Jeg har ikke ord til at beskrive hvor dybt jeg føler med jer og hvor meget dine beskrivelser af Alexander og jeres liv har gjort indtryk på mig. Heldigvis var der engang nogen i min familie som kunne noget med ord, så jeg håber de kan hjælpe. De mest dybfølte kondolencer.
Alverdens sol – jeg priser dig –
for dagens strid – for nætters fred.
Fra mørkets dyb du kaldte mig,
hver gang jeg sank i døden ned,
jeg er – jeg var – jeg blive skal.
Mens kloder tændes, kloder dør,
og dage kommer – dage går
og livet synger rytmefast
sin vekselsang om høst og vår.
I angst og fryd – o lyse sol –
mod dig – mod dig mit hjerte slår.
Engang forstummer blodets sang,
og i mit hjerte bliver tyst.
Da glemmes tvivl og tro og håb,
hvert bittert savn – hver livsfyldt lyst,
da kalder jorden mildt sit barn
til hvile ved moderbryst.
Men dybt i jordens sorte muld
jeg føler – sol – din stemmes ild,
der kalder mig til livet frem,
og atter gør mig varm og vild.
Da priser atter dig mit blod,
alverdens sol – livsmoder mild.
Martin Jensen
Torben Schmidt
29. november 2006 at 23:58Det var dog skrækkeligt. Det var som om mit hjerte lige sprang et par slag over i det øjeblik jeg læste denne triste meddelelse. Det er lidt mærkeligt. Jeg kender jo ikke dig, LiseLotte, og din familie udover det som jeg kan læse på din blog. Men det du har skrevet om dig og ikke mindst Alexander har været så levende. Det var som at se en film når jeg læste om de mange oplevelser I har haft sammen.
Jeg vil gerne på egne vegne have lov til at kondolerer. Det gør mig meget ondt og jeg vil have jer i mine tanker.
Mette
29. november 2006 at 23:56Kære Liselotte, mange tanker til dig og din familie i den svære tid I skal igennem. Mette
Mette
29. november 2006 at 23:54Kære Liselotte
Der er ingen trøst at give, når man har mistet det dyrebareste, man har. Værn om hinanden.
Mange varme tanker
Mette
Sol
29. november 2006 at 23:54Som de andre finner jeg ikke ord…..det er bare så trist.Jeg håper at dere finner styrke til å gå videre…
Kondolerer.
Varme klemmer fra meg.
Kamilla
29. november 2006 at 23:52en tåre triller
ganske stille
min kind er våd
og smager salt
3 hjerter gik itu
men vil samles ganske stille
Stille fred « Furore
29. november 2006 at 23:48[…] Explore posts in the same categories: hjerteblogger […]
Lise Nielsen
29. november 2006 at 23:43Jeg sender en bøn mod himlen for jer alle. Min dybeste medfølelse over at jeres elskede søn og bror ikke er hos jer mere.
Lise
Maria
29. november 2006 at 23:43Taarene triller, hjertet graeder.
Min dybeste medfoelelse.
Maria
susanne
29. november 2006 at 23:41Kære Liselotte
Det har været nogle bekymrede dage med rigtig mange ture inde omkring din side, og også Ellas, for at se, om der mon ikke var gode nyheder. Bønner er blevet sendt afsted, men forhåbningerne er faldet, efterhånden som timerne gik uden godt nyt.
Det er så uretfærdigt. Jeg føler med jer!
marit
29. november 2006 at 23:39…Alexander vil ikke bli glemt.
Tenker på dere og tenner et lys.
Helle.w
29. november 2006 at 23:35Kære, kære Liselotte
Tak fordi vi fik lov at kende Alexander .
Gid alle de positive tanker du gennem tiden har sendt ud til os alle , må komme tusindfold tilbage til dig, Oline og din mand, og give jer styrke.
kærlig hilsen Helle
Anne T.
29. november 2006 at 23:34Min allerdybeste medfølelse til hele familien Weller. Som andre her allerede har udtrykt, er også jeg taknemmelig for den indsigt, jeg fik i Alexanders liv. Han var unik !!
Æret være Alexanders minde.
Anja
29. november 2006 at 23:31Min dybeste medfølelse – det gør mig stille, og det gør mig ondt.
Anja
TIne K
29. november 2006 at 23:26Mange tanker og et lille lys…
Fru Green
29. november 2006 at 23:24Har fulgt det hele i stille læsning … indtil nu. Og nu føles ord for alvor tomme.
Annette
29. november 2006 at 23:21Hvad siger man i en stund som denne. Ingen ord er nok. :-(
Jeg kan slet ikke forestille mig, at komme til Ålborg uden Aleksander også er der.
Vores børn fylder meget, jeg om nogen ved, hvor tomt der bliver omkring jer nu.
tårene triller en stille stund, så sagte ned af min kind.
Kan jeg gøre noget, være til noget. støtte til noget… så er jeg her.
de største varmeste krammelamme kram fra os i Ballerup
Lisbeth
29. november 2006 at 23:21Vi græder med jer – og sender en lille stille bøn op blandt stjernerne.
Mange tanker til jer alle fra Søren og Lisbeth
BenteH
29. november 2006 at 23:19Jeg har fulgt jer længe – græder for jer nu.
En lille trøst måske:
Størst af alt er kærligheden – den fik han – den fik I.
Tænder et lys for Alexander.
Kristina
29. november 2006 at 23:14Det gør mig ondt! – så fandens uretfærdigt og uforståeligt at små børn skal dø før deres forældre
sender min dybeste mdefølelse
Maltesen
29. november 2006 at 23:14Min kolendance til hele familien midt en meningsløs tid. Selvom jeg aldrig har mødt Alexander personligt, har han altid været en del af det univers, som jeg har mødt i den tid, hvor jeg har været fast læser af din blog, Liselotte.
Lotte
29. november 2006 at 23:12Kære Liselotte, Oline og Kenneth
Det gør mig ondt.
Lotte
Anne Lindholt Ottosen
29. november 2006 at 23:10Hvor grumt og uretfærdigt. Min dybeste medfølelse.
Man synes, at man kendte ham efter alle dine dejlige fortællinger om ham. Tak for det, du har udvidet min horisont, og Alexander glemmer man ikke sådan lige.
Pas godt på jer selv. Godt, at I var der for ham.
Zpitzen
29. november 2006 at 23:09Mange varme kærlige tanker sendes i jeres retning..
Et lys tændt i vinduet for Alexander….
Trine
29. november 2006 at 23:06Min dybeste medfølelse
Maya
29. november 2006 at 23:04Sender mange lyse tanker til jeres familie og taender et lys for A. Tak fordi du delte ham med alle os herude.
AnnePanne
29. november 2006 at 23:04Min dybeste medfølelse… Ord er i sandhed fattige. Men tak fordi du har delt Alexander og hans og jeres livsglæde med os. Op- og nedture. Det har været meget, meget lærerigt.
Mange tanker til jer alle.
Carsten
29. november 2006 at 23:03Det gør mig så utrolig ondt.
Carsten
Bettina
29. november 2006 at 23:02Min dybeste medfølelse.
Marianne
29. november 2006 at 23:00Min dybeste medfølelse og tanker er hos jer.
susling
29. november 2006 at 22:58Kære Liselotte,
du ved, at vi alle er med dig og din familie. Det kan ikke ændre, men det kan være. Gennem din blog har du fortalt os alle en meget vigtig historie…..om Alexanders liv, om alle de fine ting – og om de hårde betingelser, der også har fulgt med til tider. Pas rigtig godt på hinanden.
De varmeste tanker herfra.
Pernille
29. november 2006 at 22:57Åh, mit hjerte græder for jer.
Ord er utilstrækkelige.
De varmeste tanker og den dybeste medfølelse.
Pernille.
Marie-Louise
29. november 2006 at 22:53Åh, Liselotte. Det gør mig virkelig ondt. Mine tanker er ved jer. Pas godt på hinanden.
Marie-Louise
Ane Mette
29. november 2006 at 22:51Har ikke ord…
Tusinde tanker til jer.
Ida
29. november 2006 at 22:47Der gør mig så inderligt ondt for jer.
Suzy Q
29. november 2006 at 22:44min dybeste medfølelse. jeg er helt stille indeni.
Laila
29. november 2006 at 22:44Det vi alle frygtede.. Det som ikke måtte ske…
Kære Liselotte, Kenneth, Oline og resten af familien.
Jeg sender jer min dybeste medfølelse over jeres store tab. Pas godt på hinanden!
Mange tanker fra Laila.
karen
29. november 2006 at 22:43det er vanskelig å finne ord. jeg gråter for dere. takk for at du har vist oss et glimt av det fantastiske livet dere har hatt sammen. det har gjort og gjør dypt, dypt inntrykk. min inderligste medfølelse.
capac
29. november 2006 at 22:42Kære Liselotte og familie, modtag min kondolence.
ZeroCrash
29. november 2006 at 22:41Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
Pigen
29. november 2006 at 22:41Kære Liselotte. Hvor gør det mig virkeligt ondt at høre. Mine tanker går til dig og din familie.
M
Sherry
29. november 2006 at 22:41Min dybeste, dybeste medfølelse til jer.
Selvom jeg desværre aldrig har haft det privilegie at møde Alexander, så har han i kraft af dine ord om ham her på siden kastet sin magi over min begrebsverden, i form af sit næsten ubærlige tålmod med sin situation, en helt utrolig livsvilje- og glæde, og på den måde føjet flere farver til mit spektrum.
Tak, Alexander.
Charlotte
Heidi
29. november 2006 at 22:37Min største sympati ligger hos Jer i den svære tid som har været de sidste dage, og de som kommer. Men jeg er glad for han blev placeret hos Jer – der hørte han hjemme, og kunne ikke have haft det bedre.
Lizelotte
29. november 2006 at 22:36Liselotte, hvor er jeg ked af at høre det. Det gør mig så ondt for jer.
Der er bare slet ikke nogen ord jeg kan sige lige nu.
De varmeste tanker herfra
Sanne Busk
29. november 2006 at 22:33Mine tanker går til jer…
minni
29. november 2006 at 22:32Åhh hvor vi dog vil savne Alexander….
alle vores tanker er hos jer..
minni & Erik
Mette Szabo
29. november 2006 at 22:30Mine tanker og medfølelse går til jer. Ville ønske at ord kunne hjælpe, men de forekommer så ligegyldige i en situation som denne.
Lene
29. november 2006 at 22:28Kære Liselotte
Da jeg kom hjem i aften og så du var på, ja så vidste jeg, at Alexander var død. Min dybeste medfølelse til Oline, Kenneth og dig. Også her er lysene tændt og I er mine tanker.
Kærlig hilsen Lene
Jeanne
29. november 2006 at 22:28Ej, for pokker…. !
Det gør mig ondt. Virkelig ondt.
– har skrevet 4 sætninger nu – slettet dem og forsøgt igen. Men det går ikke.
Det gør mig bare så virkelig ondt.
I har mine varmeste tanker.
Jeanne
Let’s get lost! » Blog-arkiv » Nogle gange…
29. november 2006 at 22:26[…] er ord bare ikke nok… […]
Anna Grethe og Martin
29. november 2006 at 22:26Vores dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
trinetrine
29. november 2006 at 22:26Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
Tanker til jer alle.
Anne Stange
29. november 2006 at 22:25Alle vores tanker går til jer.
Linda
29. november 2006 at 22:25Jeg kondolerer.
De varmeste tanker går til Jer alle 3.
Tina
29. november 2006 at 22:23I dyb medfølelse sendes varme tanker.
Jeanette
29. november 2006 at 22:22Åh nej! Det gør mig så inderligt ondt og ked af det.
mange tanker til jer.
Jeanette
CopenhagenDaily » Blog Archive » Et lys
29. november 2006 at 22:22[…] I aften tænder jeg et lys for Alexander og hele hans familie. Mere skal ikke skrives nu. […]
Ella
29. november 2006 at 22:18Mine tanker er hos jer – der blev så stille.
Gala
29. november 2006 at 22:17Kære Liselotte
Selvom jeg aldrig har mødt Alexander IRL, så har han gennem dine beskrivelser og fortællinger rørt ved mit hjerte.
Min dybeste medfølelse til dig og dine.
Lupo
29. november 2006 at 22:16Varme tanker til jer alle og et ekstra knus til Oline.
Hvor er det smukke ord, du skriver om Alexander.
En dejlig dreng.
visitsen
29. november 2006 at 22:14Jeg ved ikke hvordan det føles det I går igennem – hvordan det er at være jer, men jeg tænker på jer og håber I råber hvis nogen kan gøre noget i den kommende tid…
Kirsten
29. november 2006 at 22:14Et varmt, stille knus til jer alle tre
anita n
29. november 2006 at 22:11Jeg kondolerer.
Der er ingen ord der kan gøre en forskel nu…men du og din søn og resten af jeres vidunderlige familie har og vil fortsat gøre en forskel….
jeg tænder et lys……………………………..med respekt for Jer!
Ramani
29. november 2006 at 22:09Kære Liselotte
Min dybeste medfølelse til dig og familien.
Gitte J.
29. november 2006 at 22:08Jeg vil gå ud og se Alexanders stjerne lyse med sit helt særlige lys over nattehimlen. Tak fordi du har delt ham med alle os ude i cyberspace. Det var et dejligt møde.
Tænker på jer.
Krista
29. november 2006 at 22:06Kære Liselotte – det gør mig frygteligt ondt for jer alle sammen. Mange tanker…
conny
29. november 2006 at 22:05Jeg kondolerer.
Og selvom jeg ikke kender jer IRL, så blev jeg meget berørt, da jeg læste denne post.
Du har gjort Alexander så levende for os, der har fulgt din blog. Du har selv virket så positiv og levende, næsten uanset hvad.
Mine tanker går til jer.
Må I komme ud på den anden side uden for mange ar.
Trine Petry
29. november 2006 at 22:01Kære Liselotte!
Også jeg frygtede at jeres fine familie ville miste Alexander.Det gør mig ondt.
Må alle jerers varme minder om ham gøre det lidt lettere at bære, når livet er så tungt.
kærlig hilsen Trine
Moccapigen » Et lys tændes
29. november 2006 at 21:59[…] – for en dejlig dreng og hans familie. Anita ~ onsdag, 29. november 2006 kl. 21:59 ~ […]
Bente
29. november 2006 at 21:59Sammen med alle de andre sender jeg også min største medfølelse til hele familien.
Bente
Hanne 2
29. november 2006 at 21:58Jeg er i chock!…Mangler ord!
Min allerdybeste medfølelse til dig, Kenneth og Oline. Og tak, fordi du på fornemste vis delte Alecxander med os alle herude i blogland, bedre og stoltere mor findes ikke!
regitze
29. november 2006 at 21:55Min dybeste medfølelse.
Gennem dig lærte Alexander mig noget, jeg ellers aldrig ville have forstået. og som jeg aldrig vil glemme.
Han bliver den smukkeste engel.
Vi har tændt lys for jer allesammen.
HelleH
29. november 2006 at 21:55Min allerdybeste medfølelse
Liza :-)
29. november 2006 at 21:54Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
Irene
29. november 2006 at 21:53Jeg sender jer et stille knus.
Tina
29. november 2006 at 21:50Liselotte og familie min dybeste medfølelse.
Gitte
29. november 2006 at 21:48Åh nej, åh nej….
Tina
29. november 2006 at 21:48Hvor gør det mig ondt at læse. Ord syntes så fattige. I er i mine tanker….
Anita
29. november 2006 at 21:46NEJ!!!
…
…
…
Ord er fattige ligenu. Meget. Hvor er det dog smertefuldt at læse.
I skal have tusind tak fordi jeg og så mange andre fik lov at få den dejlige drengs historie. Både når det gik skidt, men bestemt også når det gik godt og han har gjort et dybt indtryk på så mange mennesker, som alle vil gemme ham et sted i hjertet.
Jeg tænder et lys for Jer iaften.
Acq
29. november 2006 at 21:46Det gør mig ondt.
/many
29. november 2006 at 21:46Jeg har sejlet båd ved søen med Alexander i sommer. Mine børn har set en masse film sammen med ham. Vi har gravet have, viftet hvepse væk, set på skønne damer og dyr i Zoo, har hygget os og haft det rart.
Mine børn og jeg siger tak for at I gav os muligheden for at være sammen med et dejligt menneske, fra en dejlig familie.
Det blev en sommer, der er ekstra værd at mindes.
Lone, mårslet
29. november 2006 at 21:45Kære Liselotte og familie.
I har min dybeste medfølelse.
Jeg ønkser jer kræfter og energi til at komme igang igen…
Rene
29. november 2006 at 21:44Kære alle….
Min dybeste , dybeste medfølelse – ord er så små..
Pas godt på hinanden
Farmer
29. november 2006 at 21:44Kondolerer.
Ja, Alexander gjorde en forskel.
Også for os herude i blogland.
Gennem din blog og dine ord fik Alexander budskaberne ud og bragte mig til at forstå flige af noget, der før var mig ukendt.
Min dybeste medfølelse.
Ida
29. november 2006 at 21:43Min dybeste medfølelse.
Hege
29. november 2006 at 21:43Kjære deg
Jeg kondolerer. Jeg har bare vært gjest på siden din i noen få måneder, og har jo nettopp blitt bittelitt kjent med Alexander. Jeg trodde jeg skulle lære ham enda bedre å kjenne. Sånn ble det altså ikke. Jeg ønsker dere alt godt.
Sofie
29. november 2006 at 21:42Det gør mig så ondt!!
Tak fordi du delte ham med os, Liselotte.
1000vis af varme tanker til jer alle. ♥
Alice M
29. november 2006 at 21:41Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
Vi frygtede alle det værste. Frygtede det var de ord der blev de næste fra din hånd. Ord slår ikke til.
Jeg føler med jer og tænker på jer i den svære stund.
Verden er uretfærdig.
Pas på hinanden.
merete
29. november 2006 at 21:39Min dybeste medfølelse og tanker…
P.
29. november 2006 at 21:39Ord kan ikke beskrive rigtigt når man sættes i en så ulykkelig situation.
Dine så livsbekræftende fortællinger giver dog troen på at i vil klare den sammen, og for Alexander. Han har været langt omkring her i blogland, længere end mange af os når på et helt langt liv, og til glæde for alle os herude på den anden side.
Tanker/
Pia
Milea
29. november 2006 at 21:38Hvor jeg føler med jer…
Karen
29. november 2006 at 21:37Ord er for fattige….De varmeste tanker sender jeg til jer. Jeg har tændt et lys i min vindueskarm for jer og for Alexander.
Hilsen Karen
Solveig
29. november 2006 at 21:36Kæreste Liselotte
Jeg kondolerer.
Det gør mig frygtligt ondt.
Solveig
Marianne
29. november 2006 at 21:35Min dybeste medfølelse får I også.
Tanker fra Marianne
Lone
29. november 2006 at 21:35Min dybeste medfølelse.
MrsBaloui
29. november 2006 at 21:35Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
MrsBaloui
Karina
29. november 2006 at 21:35Kære Liselotte.
Gør mig så ondt – tænker på jer. Godt at I kunne være sammen alle sammen til det sidste.
Marian
29. november 2006 at 21:32Det gør min ondt at høre. Tænker på jer
Claus
29. november 2006 at 21:29Kondolerer Liselotte.
Jeg tror vi er rigtig mange ude i blogland, der har frygtet det var denne meddelelse du ville skrive. Du har selv været inde på det så mange gange, det at i vidste i skulle miste Alexander alt for tidligt. Det er så pokkers urimeligt når den slag sker, men vi må håbe han har fred for sygdom og trængsler hvor end han er nu.
Alexander har rørt ved os alle – gennem dine mange flotte og livsglade beskrivelser af jeres fælles hverdag. Tak for det Liselotte – tak fordi du gav din søn mulighed for at komme ud til så mange. Det er også at gøre forskel.
Pas på hinanden nu, pas på Kenneth, pas på Oline. Pas på jer!
‘Knus’ og tanker
Claus
Lotte H.
29. november 2006 at 21:28Ja. Ord er fattige. Tanker herfra, et lys er tændt. Lotte.
Lone
29. november 2006 at 21:28Kæreste Liselotte – ordene slår ikke til. Mine dybeste medfølelse til dig og dine. Ja Alexander har rørt ved noget dybt inde i alle os, som har holdt vejret med jer. Tænker på jer i denne svære stund.
Helle
29. november 2006 at 21:26Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive for ord er fattigt. I har min dybeste kondolence og mine tanker kredser omkring jer.
Therese
29. november 2006 at 21:26Det er jeg virkelig ked af at høre. Det gør mig ondt. Jeg tænker på jer.
Therese
Marianne
29. november 2006 at 21:25Må jeg kondolerer.
Det gør mig
meget ondt.
Marianne
Fr. Møller
29. november 2006 at 21:24Min dybeste medfølelse.
Lene
29. november 2006 at 21:24Det gør mig meget ondt for jer, sender jer stille min medfølelse.
Pernille
29. november 2006 at 21:23Ord synes pludselig så fattige…
Er hos jer i tankerne….