10

Garnrig

Jeg er en holden kvinde. Det er jeg på mange fronter. Måske ikke i Kongens Mønt, men alle de steder, hvor det virkelig flytter noget, synes jeg egentlig, at jeg er umanerlig heldig, så jeg klager ikke det mindste. For et øjeblik siden, jublede jeg.

Jeg lukkede og slukkede for det andet halstørklæde med hønsefødder i forgårs, sent på aftenen og mangler egentlig kun, at hæfte et par løse ender. I går sad jeg lidt og kiggede på garnkurven og kunne ikke bestemme mig, for der var ikke noget jeg oplagt havde lyst til at kaste mig over.

For et øjeblik siden bankede posten på hoveddøren. Han havde en kæmpestor pakke med til mig.

Rig på garn

I pakken lå et sandt orgie af smukke garner. Vivian har sendt mig en bunke så stor, som tak for hjælpen med et nyt topbanner. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde, men der er et bredt udvalg af Opals Hundertwasser og det er usandsynligt smukt altsammen. Hun mente ikke, at den gule ville falde i god jord, men jeg er vild med lige præcis den gule. Den er flot og skal ikke ende som sokker, men et eller andet, som skal om halsen. Jeg er helt sikker.

Der er de smukkeste uldgarner, som alle tre changerer i nuancer, som er utroligt smukke. Hvad de ender som aner jeg ikke endnu, men det hele skal få ben at gå på, for fra ikke at vide hvad jeg havde lyst til, har jeg nu så meget lyst, at jeg slet ikke kan bestemme mig.

Tusinde tak, Vivian. Jeg er ganske og aldeles overvældet :-)

Du vil sikkert også kunne lide