Vi har lige fået aftenens oplevelse. Vi valgte smukke omgivelser til Pjoskets aftentur, så den er foregået blandt gamle kastanjetræer og bindingsværk så smukt, at vi helt glemte, at målet var at lette ben tilstrækkeligt med gange, nu vi ikke er i besiddelse af smukke hundeurinaler og derfor må tage til takke med naturen.
Til gengæld for køreturen, fik vi en fin luftetur i nye omgivelser, så det var slet ikke så ringe endda, selvom jeg ikke havde held til at dumpe Oline i vandposten.
Jeg forsøgte ellers…
Stedet var en gammel kending, for vi skulle køre Olines veninde hjem, efter en hyggelig eftermiddag og aften.
Hunden skulle luftes, så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og så må han øve sig i at holde af, må han. Han piber og gør sig ynkelig, så snart han er inde i bilen, men sjovt nok hopper han glad derind. Hans hukommelse er ikke rigtigt god, for han glemmer fra gang til gang, at han hader køreture og det er godt det samme, for med måtte han.
Nu er vi hjemme igen, nogle røde kinder rigere og en aftensnak i efterårsmørket gør, at jeg igen er helt opdateret på yngstes veninde-, skole- og fritidsfront. Når der bliver en smule mørkere, er det som ordene nemmere finder vej. Det kender jeg godt.
13 kommentarer
Liselotte
10. oktober 2006 at 12:02Nej, sådan er det vel, Kirsten :-)
Jeg er sikker på, at han er ligeglad med de betingelser, han har :-)
Kirsten
10. oktober 2006 at 11:46Hmmm… Tak for de pæne og høje tanker, men mange ture bli´r det nu desværre ikke til.
På samme måde som man kun kommer nogle steder p.g.a. sine ærinder, ja så er det desværre også sådan herude på landet, at når man har plads (og tilhørende arbejdsopgaver) nok selv, så kommer man ikke liiiige sådan ud på de helt store march-ture derudover – sådan hænger det i hvert fald sammen for beboerne på vores matrikel ;O)
Så vores søde Bingo (ja, det hedder han faktisk – “Old McDonald Had A Dog, And Bingo Was His Name-O…”) lufter mest på hans egen 1½ tdl. – men han nyder det big-time, han må nemmerli´ grave huller og spæne rundt lige så tosset han vil, bare han bli´r i nærheden af os. Og dét er jo et fantastisk hundeliv!
Liselotte
10. oktober 2006 at 11:07Er det ikke ofte sådan, at man rimeligvis kun kommer i sit nærområde, medmindre man har ærinder andre steder i byen? Sådan tror jeg, at det er for de fleste, men qua mit arbejde, kommer jeg langt omkring og ser steder og ting, som jeg måske aldrig ville have set uden.
Du bor i et meget smukt område, så jeg er sikker på, at din grisehandlerhund får gået dejlige ture, sammen med sine mennesker :-)
Kirsten
10. oktober 2006 at 09:51Tænk engang; at man kan bo i Aalborg i omkring 10 år, aldeles uden at kende til Mønsteds Gaard (var det ikke dét den hed?!?), før man forlængst er flyttet fra byen, og får surfet sig ind på din – forøvrigt fænomenale :O) – blog med de smukkeste og mest stemningsfulde billeder derfra. Dét er da for dårligt!!!
Nu bor jeg så laaaaangt uden for lands lov og ret, men det er nu heller ikke “såen å si skie te´”… Vi har det nu temmelig kønt herude i omegnen af Løkken/Blokhus, så vores egen søde pjosk (også en “Kvik”-hund, i disse Matador-tider) kan også få styret sin tisse-trang i dejlige omgivelser. Men måske skulle man tage ham med på langtur en dag, så ku´ han tisse “som de fine” ;O)
Tak for mange dejlige indtryk og stemningsbilleder på blog´en!
Liselotte
10. oktober 2006 at 09:30Godt du kunne udvide vores horisont, Bodil :-)
Tak for roserne til billederne :-)
Bodil
10. oktober 2006 at 09:27Sikke nogen kønne gamle huse!!
Og nogen meget stemningsfulde billeder du har taget :-) Jeg nyder altid dine billeder, det lyser op på en kedelig oktoberdag.
Kålen hedder romanesco og er en slags broccoli.
Liselotte
10. oktober 2006 at 08:33Benny, der bliver jeg dig svar skyldig. Jeg har selv spist grøntsagen/kålen, men jeg ved ikke, hvad den hedder :-(
Lizelotte – der var så smukt derude, så det endte med at være en skøn afslutning på en god dag – og Kongerslev er slet ikke det værste sted på jorden :-)
Lizelotte
10. oktober 2006 at 08:05Sikke fine billeder – dejlig stemning :-)
Og gid det var mig, der skulle flytte til Kongerslev… sagde den landflygtige nordjyde… ;-)
Benny
10. oktober 2006 at 00:21Øhmmmm dette har INTET med pjosketuren at gøre, men jeg tror du lige erden der kan hjælpe mig med dette spørgsmål:
http://aftenkaffe.blogspot.com.....-foto.html
:o/
Liselotte
9. oktober 2006 at 22:45Skal I til Kongerslev at bo. Der kommer jeg ofte. Der er dejligt, men ikke mange veje . Til gengæld er der smukt langs de fleste af dem :-)
Sov selv dejligt :-)
Helle Læsø
9. oktober 2006 at 22:33Go’awten. Ja det er godt med lidt afveksling på lufteturene. Herude på “las tyndskids mark”, er der ikke så meget at vælge imellem, så jeg kan da godt blive en smule misundelig over de smukke omgivelser, pjosket tisser i. Her går vi enten til kirken eller på marken. Nu bliver der jo tidligt mørkt, såååå, ja så går vi kun til kirken, for på marken er der lige så mørkt, som i en negers r..
Vores ualmindelige smukke dyr, af en “belgisk hyrdehund”, kunne også sagtens smykke sig med navnet “pjosk”, for hun har de samme tendenser. Aldrig så snart har jeg åbnet bagklappen på bilen, før “madammen” er hoppet ind. Meeen….., når vi så har kørt 500 m, ja så begynder hun at HYLE og TUDE, så det er på det nærmeste umuligt at opholde sig i bilen. Så derfor går vi til kirken eller på marken. Det skal ikke være nogen hemlighed, at “Hayci’s mor” glæder sig til vi flytter til Kongerslev, for der er måske et par veje mere, at vælge imellem. Og ved du hva, der er kun 1o uger til, yeess !!
God nat….., sov godt..
Liselotte
9. oktober 2006 at 22:23Næ, jeg ved det heller ikke, men jeg tror man kan gemme sig en smule… :-)
Karin
9. oktober 2006 at 22:18Ja, det med mørket kender jeg også. Ordene glider nemmere af en eller anden grund. Er det blikket der mangler; mindre ansvar når man ikke skal fastholde det? Eller er det paraderne der falder? Jeg kan ikke hitte rede i det.