Mens jeg sidder her og er overbevist om, at jeg aldrig slipper af med ondt i halsen, ømme ører og næsepudseklude, er solsikken i gang med at forberede sig på den stille død. Den er stadig smuk, men det er tydeligt for de, som ikke fornægter virkeligheden, at den synger på et af de sidste vers. Hovedet hænger og farverne ændrer sig, men helt uden evner er den altså stadig ikke.
Jeg synes stadig, at den er en fryd for øjet. Jeg skal med sikkerhed have voldsået solsikker, når vi når til foråret, for der skal være solsikker overalt, når jeg engang når til næste sæson. Der skal kunne hentes solsikker til vaserne indenfor, der skal være gule sole overalt i haven og samtidig får fuglene fornøjelse af frøene, som denne her forøvrigt smider om lidt.
Da jeg var barn, havde min farfar solsikker. Han lavede lange læhegn af dem og en sommer havde han tilsået en hel mark med dem. Det var utroligt smukt, kan jeg huske. Jeg har ikke en hel mark at fylde, men plads mangler jeg ikke, så der kan vel også etableres lidt provencalsk stemning i Gug, hvis bare man vil det.
Når solsikken ikke fryder øjet, er der så meget andet, som gør det. Der er så meget frodighed i september, når frugt og bær modner og planterne tager de sidste tilløb til blomstring, inden det er slut for i år.
September kunne være en af mine yndlingsmåneder, men jeg tror i grunden, at jeg holder af de fleste af dem. Der er altid noget at glædes over, når året går sin gang. Om ikke andet, kan man glædes over, at man er til. Det er alt rigeligt.
Margueritter, stedmoder og pelargonier tager endnu en omgang med blomster, inden de lukker ned for vinteren. Det er med at frydes, mens tid er, så jeg er dagligt på spadseretur i haven. Jeg foretager ikke de store ting derude mere, men at tage en tur blot for at nyde, er også godt og sundt for sjælen.
Når jeg alligevel er der, kan jeg hente druer ind. De er modne og søde nu og min meget underlige hund er vild med dem. Han spiser gerne store mængder druer og der er ikke den kunst, han ikke vil udføre, for en grøn drue. De er billigere end hundekiks, men jeg må advare mod rundhåndethed. Jeg siger ikke hvorfor, men det er hverken spændende eller lækkert.
Dahlia springer overalt. Jeg henter ind, som de blomstrer, for der er ikke noget skønnere end en buket af yndlingene på køkkenbordet. Jeg kan dog se, at jeg skal have indkøbt med lidt større akkuratesse inden foråret. Der er stort set udelukkende røde dahliaer og vel er de smukke, men allersmukkest er de i selskab med pink, orange, gul og hvid, så der skal variation til.
De dahlia, som er sat derude, er købt i vildskab i forbindelse med et udsalg i efteråret, sidste år. De lå i en rodekasse til ingen penge, så der er intet forgjort ved udelukkende at have røde, men det ville være sjovt med lidt mere variation. Allerbedst ville det være, hvis jeg fik chancen for en tur til Amsterdam. Her tænker jeg naturligvis udelukkende på indkøb af dahliaknolde og ikke alt det andet, som jeg plejer at foretage mig dernede.
Man har jo lov til at drømme…
9 kommentarer
Liselotte
19. september 2006 at 21:09Jeg skal prøve, at passe godt på mig, Lene :-)
Lene KC
19. september 2006 at 18:22Ja nu er det noteret herud, så husk det nu Liselotte ;) Lad nu kroppen få lov til at fortælle dig, hvornår du er klar igen. I har været spændt hårdt for, så god bedring med dig, og sikke da en blomsterrigdom, du har her i september.
Liselotte
19. september 2006 at 17:18Ja, vi skal vel snart have en bytte-dag, Gitte :-)
Det må gerne snart blive meget bedre, men jeg tror, at jeg gjorde mig selv en bjørnetjeneste, da jeg spillede helt i fredags. Så kan jeg (måske) lære det!
Gitte
19. september 2006 at 13:04Vil du bytte med nogle gule dahlia-knolde? :-)
Og god bedring…. skal det ikke snart gå den anden vej, med det sygdom?
Liselotte
19. september 2006 at 11:54Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der var udsigt til Amsterdam om et øjeblik, men det har lange udsigter endnu. Alexanders tryksår er endnu ikke helet og derfor skal der findes endnu en portion tålmodighed.
Alexander har været hjemme siden den 23. juni – uden aflastning, så vi er allesammen ved at være slidte nu og trænger til tid uden hinanden, men kommer tid, kommer råd. Lige nu handler det mest af alt om at overleve og det kan man fint gøre i en periode, men snart trænger vi vist allesammen til en ny portion luft…
Omkring tærterne Bettina, så kan jeg anbefale dig at tage et kig hos den lokale grønthandler, men tag de grøntsager du kan lide og lad dem bestemme for dig. Herhjemme er vi vilde med en tærte, som er fyldt med små kartoffelstykker, sprødstegte løg og salt og peber. En “fattig” udgave af grøntsagstærten, som ellers kan fyldes med stort set hvad som helst, men vi synes den udgave smager pragtfuldt.
Du kan også gå på jagt på Google og finde masser af forslag, men lad dine egne smagsløg bestemme – og rigtig god fornøjelse :-)
Anne Stange
19. september 2006 at 11:40Afsted mod Amsterdam med jer, og så snup lige en Dahlia eller to med hjem til mig ;-)
Kan det lade sig gøre for jer at komme afsted dette efterår? Er der for meget bøvl med Alexanders aflastning, eller mangel på samme??
Jeg ønsker for dig, at der bliver mulighed for nogle dage i Holland, det kunne endda hjælpe på den skrantende fysik at komme helt ned i gear og bare sidde der ved kanalerne uden alt for mange planer…
Bettina Kristensen
19. september 2006 at 11:40Kæreste Liselotte.
Hvor er det en fryd at læse din blog. Jeg logger på flere gange om dagen, for det gør mig så glad, at læse om dig og din skønne familie:-))
Her er et spørgsmål, som er lidt udenfor emnet:-))
Har du en god opskrift på fyld til tærte. Jeg har tænkt mig at lave det til aftensmad, men hvad er godt at fylde i (har aldrig lavet tærte før:-) )
knus Bettina – og god bedring.
Hanne
19. september 2006 at 11:33Det er sjovt med solsikken; at sådan et lille frø kan blive sådan en stor
volumiøs (både i størrelse og farve) blomst. Også findes der jo også varianter af planten.
Solsikken og så rosen, gad vide, om de ikke er de to meste brugte blomster, mange kunstnere ynder at bruge?
Jeg kommer til tænke på Anna Anchers billede af pigen med solsikken i hånden :-)
Therese
19. september 2006 at 11:14En tur til Amsterdam håber jeg du får tid/råd til. Da vi for nyligt købte billetter til Berlin via Sterling, tjekkede vi priserne til Amsterdam. Det var ligeså billigt. Retur billet mellem 900-1300 kr.
Endnu engang god bedring. Du er da en sølle én disse dage ;-)