Endelig bålplads

Det er ingen hemmelighed, at den der kan lide at leve lidt primitivt herhjemme, ikke er Kenneth. En ferie kan ikke indeholde telt, myg og udendørs toilet. Den kan ikke være uden moderne komfortable omgivelser og den kan slet ikke have bare en snert af for meget vild natur, inden han vånder sig.

Sådan er det bare og er det vildeste jeg skal lokke ham til, vores kano- og teltture på Sveriges smukke søer, så er det sådan det er. Jeg overlever sagtens, at det kun er mig og Oline, som vælger at overnatte udenfor under stjernehimlen og jeg finder det kun morsomt, at manden ikke aner hvor stor en gris er.

Jeg skal altså ikke vente de store talenter, når det kommer til udendørs liv, men den slags slår ikke en mand med selverkendelse af pinden. Han køber sig til teknikken.

Apropos bål, så har det i flere år været mit ønske, at få etableret en rigtig bålplads udenfor. Sådan et sted, som kan give plads til udendørs madoplevelser og røglugt, som næsten ikke er til at vaske af.

Jeg har desværre ikke selv kræfter i slidte arme, som rækker til det arbejde, der skulle lægges for dagen, men ting sker mens man sover.

Efter en lur på sofaen, opdager jeg, at der er bestilt madlavningsudstyr, som ligner det jeg i flere år har forklaret hurtigt kunne laves, med lidt snilde og en forkærlighed for bålmad.

Nederst i haven er der nu ryddet et kæmpeareal, som allerede på nuværende tidspunkt ligner det det skal ende som, nemlig en kæmpestor bålplads med stenomkranset bål og siddepladser til en masse mennesker.

Jeg kan næsten ikke vente. Det bliver fantastisk og haven bliver endnu skønnere at være i. Nu mangler vi kun mudderovnen ;-)