De gider godt!

Selvom min omsorg har været begrænset til jord, vand og derefter et nødtørftigt tag, viser det sig, at ærteblomsterne alligevel har tænkt sig, at belønne mig.

En forårsdag som denne er man nødt til at gå lidt udenfor. Jeg havde så mange planer for dagen, men med ulykken i går, er hele vores dag blevet helt anderledes end tænkt.

Tiden er gået med transport af ældste, som skulle i skole nordenfjords tidligere i dag og den slags tager meget lang tid, når der kun er begrænset vejnet at bevæge sig på.

Da Kenneth endelig var hjemme igen, var tiden ikke til investering i terrassens velbefindende, så det får vente lidt endnu. Alligevel har jeg været derude. Jeg måtte lige kigge lidt til de forskellige planter, klippe lidt i nogle enkelte og naturligvis også se, hvordan det stod til med ærterne.

De er bare sat ude på terrassen uden andet hensyn end en plads, hvor solen befinder sig en stor del af dagen, når den altså er her.

De er allerede i gang med at spire. De første grønne stængler er ved at vise sig og jeg er sikker på, at de nok skal komme efter det i løbet af nogle dage.

Lige nu er der kun nogle enkelte af dem, som har været modige nok, til at stikke hovedet ovenud af jorden, men det er kun et spørgsmål om tid.

Når de har vokset sig store og kraftige, skal de placeres rundt om overdækningen og langs hegnet derude, så de kan sende dufte og sprede glæde med buketter både derude og indenfor, men foreløbig kan jeg altså bare konstatere, at jord, vand og lidt tag var nok. De gider godt – og jeg glæder mig, til de er klar til udplantning.

Jeg klippede et par lavendler, nu jeg alligevel var derude. Duften smøg mig om næsen og jeg følte mig næsten hensat til en varm sommerdag i Provence.

Egentlig havde jeg lovet mig selv sidste efterår, at jeg ville klippe dem ned inden vinteren, men det går sjældent, som jeg spår, så de står nu og venter på, at jeg får tid med saksen. De gror villigt i min jord og ude på gårdspladsen omkranser de huset, som en lav, duftende hæk hele sommeren, men de trænger grusomt til en studsning, for de er omtrent ved at overtage stierne op til huset.

Jeg har svært ved at skære god plante væk. Jeg vil hellere snuppe et forhindringsløb til hoveddøren, men jeg er desværre ikke den eneste, som skal færdes derude, så jeg må vist bare tage mig sammen.