Pjosket og solen

Vi er nogle, som forstår at nyde livet. Oskar og jeg er gode til det. En lille plet med sol og vi er til fals for fem minutter. Han er lige så glad for at ligge og vegetere i solen, som jeg er.

Han optræder alt for lidt for tiden, men han er blevet voksen. Ikke mindre min hund, stik imod alle aftaler herhjemme, men voksen og dermed også engleblid. I morges sendte jeg ham udenfor i haven og i al min forvirring over at konstatere, at dagen fik et helt andet indhold end forventet, havde jeg glemt at give ham snoren på, men han kom pænt og bankede på havedøren efter 5 minutter.

Måske er det lidt kedeligt, men jeg skal ikke være den der klager. Sille er stadig interessant, men det er ikke længere nødvendigt at hente ham i villakvarteret her omkring og vi kan tage vores aftentur med oprejst pande. Den slags er der også en vis kvalitet i.

Han er en god hund og jeg deler gerne solpletter med ham, men lige nu er der ikke tid. Der skal forberedes fødselsdagsmiddag…