6

Hjem i dag…

Annemette rejser hjem i dag. Dagene fik et andet indhold end vi havde forventet, men heldigvis er dette her langt at foretrække. Vi har nydt dagene sammen i stedet for at tilbringe dem på en hospitalsstue. Det sidste har vi god erfaring med og derfor er vi meget taknemmelige.

Heldigvis har jeg aftenvagt i dag, så min dag starter ikke før ved 13-tiden. Der er tid til at tage ordentlig afsked og om lidt skal vi have morgenkaffe. Ungerne er sendt afsted og vi nyder stilheden, for den er vi begge glade for om morgenen.

Lidt senere skal jeg have forberedt dagens opgaver, men lige nu vil jeg bare nyde hendes selskab og så kan dagens arbejde vente.

Du vil sikkert også kunne lide