Jeg er sat i stævne oppe foran tv’et lidt senere i aften. Oline vil gerne, at vi skal sidde sammen og se en film, hun har fablet om hele ugen og så må man jo bøje sig. Det er en film med Jim Carrey, så jeg skal nok overleve, for jeg er sjældent blevet skuffet over hans sans for humor.
Kaffen skal stå klar og så skal der hækles. Jeg har måttet opgive strikketøjet for et stykke tid. Albuerne gør for ondt, men de vil gerne medvirke ved hækletøj, så det skal de få lov til.
Jeg hækler puder. Skønne, skøre og flippede puder, som lyser op på en gråvejrsdag. Jeg synes de er glade og så skal de helt sikkert gøre gavn – om ikke andet, så på terrassen, når sommeren engang indfinder sig.
Jeg har forøvrigt tænkt, at det er utroligt så mange, som aldrig har lært at hverken strikke eller hækle, men måske er jeg et af de sidste oldtidslevn, som blev tvunget til at lære den slags i skolen – sammen med drengene, som også blev tvangsindlagt. Det var jo 70’erne, så ligestilling og dermed strikkende mænd, var på sit højeste.
Oline vil gerne lære det. Hun er i gang med at hækle. Strikning er en disciplin “som nok er nødt til at vente, til min finmotorik er lidt bedre udviklet”, som hun siger. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, men er ikke sikker på, at vi nogensinde når der til.
Vi overlever begge, hvis det skulle vise sig at være tilfældet…
PS – Husk din tilmelding til Operation Påskeglad.
10 kommentarer
Liselotte
13. marts 2006 at 17:40Lizelotte – jeg repeterer lige ved lejlighed og jeg hækler både for- og bagside, men en stofbagside kunne man sagtens have…
Donald – hvor er det sjovt, at I også lærte den slags huslige sysler i 50’erne, men jeg tror ikke det er på programmet i dag.
Donald
13. marts 2006 at 15:38De flippede farver som resultat af hækle-hækle er rigtig flotte. Sådan en pude eller vest eller trøje kunne man godt gå med igen i dag.
Ang. ligestilling:Allerede i 50-erne fik vi drenge på Rahbekskolen, Frederiksberg, undervisning i at sy, stoppe strømper, brodere forklæder og vistnok også i at strikke en grydelap eller to eller noget, der skulle ligne et halstørklæde. Vores lærerinde var rigtig sød og gjorde det til en fornøjelse.
Lizelotte (før Liselotte 2)
13. marts 2006 at 08:50Haha … Bodils mor faldt i søvn ca. 21.45, så hun vil tihvertifald gerne gense filmen med Bodil… :-)
Liselotte … kan du ikke lige repetere hvordan man laver de der hæklede firkanter som kan blive til ALT? Jeg har kunnet engang, men har glemt det!
Hvordan monterer du det som pude? På en stofbagside eller med hækling på begge sider?
Liselotte
12. marts 2006 at 22:36Jeg hækler på livet løs – og det ser skønt ud, så det skal nok blive godt :-)
Mette
12. marts 2006 at 22:12De puder passer perfekt til det “oldemors-tæppe”, jeg gerne vil lave! Hækling når det er bedst! I skønne farver. Man bliver helt glad i låget af det. Jeg må finder resterne frem. Hækl endelig videre……
Ella
12. marts 2006 at 21:11Vi hækler bare, når vi nu ikke kan strikke noget af betydning – jeg købte lidt sommerfarver hosP&P og der kan blive til tæppe og puder til en kølig aften på terrassen – godt vi fik det lært og at Oline også gør ;-)
Milea
12. marts 2006 at 20:57Lige den der slags hækling kan jeg finde ud af – lærte det af min mormor da jeg var bare 7 år gammel. Min mormor lavede bla. grydelapper og sengetæpper ud af de små kvadratiske lapper -hun var nu også en mester i at hækle, selv de der små “lapper” til at lægge imellem de pæne tallerkner, var noget hun gjorde i :-)
Anne Stange
12. marts 2006 at 20:51Jeg kan strikke, ja jeg kan, men er en rigtig hækle-tumpe, holder efter sigende på hæklenålen som en nonne holder en sømands p..!! Har lige fået den fedeste bog med hæklede dyr a la Amigurumi, så nu skal jeg altså ha’ det lært, må søge privatundervisning…
Og hold da så helt op, hvor ser kagen skøn ud, uhmmmm!!
Liselotte
12. marts 2006 at 20:12Bodils mor er virkelig ond, men herhjemme har jeg jo et barn, som alligevel ikke sover før, så om hun sidder og hygger med mig eller ligger i sin seng og vender og drejer sig, kan vist være ligefedt. Bodils mor er sikkert bare bekendt med sin datters søvnbehov, men naturligvis alligevel OND ;-)
Lizelotte
12. marts 2006 at 20:04Hehe … den film vil Bodil også gerne se, men hendes onde mor insisterer på at bånde den, så må hun se den senere… jeg ser den også gerne igen :-) tror jeg.