Pyha…

Ja, der ser unægteligt lidt trist ud herhjemme lige nu, men det skrider fremad. Køkkenet er næsten pillet ned og dernæst venter så klargøring af væggene, inden vi kan påbegynde montering af det nye køkken. Det støver endnu ikke, som vi havde frygtet. Det går stille og roligt og der har ikke været ubehagelige overraskelser – altså udover nedtagningen af overskabene, som nær havde trukket det meste af en væg med. De var sat mere end almindeligt godt fast.

Mester sidder med den store hammer og dirigerer slaget fra sin kørestol. Han har banket den første væg ned og det gik ikke stille af, så han er svært tilfreds. Han var ellers temmelig sur i morges, da vi meddelte ham, at han er nødt til at blive hjemme, fordi tryksåret gør det umuligt at sidde i stolen, som bruges i skolen.

Mens tiden står stille og vi befinder os i køkkenlimbo, er der andre mennesker ude i verden, som handler. Som gør noget. Det beviste en telefonopringning lige over middag.

Alexanders skole ringede. De havde haft en samtale omkring hvordan de kunne imødekomme Alexanders behov bedst muligt.

De har ringet og regeret. De har snakket sygeplejerske til at tage hånd om tryksår, lejring og afskærmning, aflastning og spisning, stole og alternativer, puder, fysioterapi og det aktuelle samarbejde med os. De vil mødes onsdag.

De vil Alexander og hans familie og de signalerer professionalisme og omsorg. De forstår vores behov for en hverdag, som fungerer for hele familien og de forstår, at det er svært for os lige nu, med alle de ting, som desværre ikke fungerer.

Det var rart, at få den opringning. Det var en lettelse, at der nu er professionelle, som træder til og lægger lidt af deres energi i Alexanders livskvalitet. Vi kan bruge hver eneste sjat energi, som kan tilflyde os, så kom bare med den!

I virkeligheden var ikke mig, men dem, som skulle glædes over tulipanerne på bordet.

Jeg vil huske, at de skal have anerkendelse for deres omsorg og vilje og jeg vil huske, at sige tak endnu en gang, når de kommer her på onsdag. Jeg er dem meget taknemmelig.