8

Danmark anno 2006

Jeg har forsøgsvis skubbet til Oline. Hun er ikke meget for at vågne, men sådan er det at have ferie. Ikke meget energi til morgenstunden, men masser til natten.

Mens jeg har forsøgt at vække hende, har Kenneth brugt tiden på at lege chauffør for Alexander. Alexanders stol er ikke meget bevendt for øjeblikket og ikke nok med, at det er et problem, når den unge mand skal sidde. Det påvirker også resten af familiens liv i et omfang, som de færreste er opmærksomme på.

Alexanders stol kan ikke anvendes som sikkert transportmiddel i en bus mere. Stolen er ganske enkelt så vakkelvorn, at det ikke ville være forsvarligt, at transportere ham i den og derfor må hans far, fordi vi har et specialsæde i bussen, hente Alexander i aflastningen og køre ham i skole. I eftermiddag må han så hente ham i skolen og køre ham retur til aflastningen. Der går hver gang mindst en times tid med det og vel er den unge mand i aflastning, men ikke mere aflastning end vi må være i nærheden hele tiden, så vi kan agere chauffører.

Jeg er træt af et system, som er så trægt, at vi ender med uhensigtsmæssige hovsa-løsninger, som denne. Øv for pokker… og bli’r det mon bedre…

Du vil sikkert også kunne lide