Jeg nåede at tolke en time. Så var det slut med at se smart ud. Armen må alligevel have taget noget af et skrald, da jeg faldt. Det gjorde afsindigt ondt at arbejde med den, så der var ingen vej udenom. Jeg måtte ind forbi kontoret med en sygemelding.
Lægen er tilbage på sin pind onsdag. Min arm er ikke klar før, så det bliver en tur derind og så må vi se, hvad dommen bliver.
Forøvrigt er mit mærke ved at være uklædeligt gult. Føj!
11 kommentarer
Liselotte
2. januar 2006 at 19:36Åh jo Vibeke… :-)
Vibeke
2. januar 2006 at 18:45Øv, det er synd for dig. Der er vist stadig masser af kolde pakninger udenfor :o)
Jeg håber det rigtig snart går over, men I tegnsprogstolke er vist lidt hårde ved jeres arme og skuldre, også uden I behøver også at slå til dem, ikk’ ?
Liselotte
2. januar 2006 at 18:00Tak gnavpot ;-)
37g
2. januar 2006 at 17:41God bedring, kromutter :-)
Liselotte
2. januar 2006 at 15:27Så kom vi ud over skadestuen og jeg afventer adstadigt lægens dom, men skønner umiddelbart, at den bare har brug for ro, så det vil jeg give den… :-)
regitze
2. januar 2006 at 14:53skadestuen tager ikke imod efter 24 timer.
må jeg lige gentage mig selv… se mig stift i øjnene og gentag efter mig:
jeg har fået et ordentligt slag, der har traumatiseret min tolkearm.
jeg skal tage den med ro nogle dage – og det er der nok en mening med.
ingen vaskekurveslæb eller opvaskemaskinetømning osv.
op med benene og husk at løfte kaffekoppen med den rigtige arm.
man kan heldigvis godt læse en bog med en hånd.
god bedring!
Liselotte
2. januar 2006 at 14:30Hmmm…
Ja, jeg ved det vel godt, men mener nok, at smerterne burde være mere udtalte, hvis noget var brækket. Jeg tror armen er hel, men irriteret, for den var i forvejen belastet af en tennisalbue, som nu minder mig om sin tilstedeværelse hver gang jeg prøver at løfte en kop og en permanent inflammation i skulderledkapslen, som vist heller ikke er helt tilfreds med at bøde for faldet.
Jeg har ikke ondt hele tiden. Jeg har kun ondt ved bevægelser og er som sædvanlig alt for optimistisk – eller i virkeligheden latterligt verdensfjern og fornægtende, når jeg tænker “… og det går da nok endda…”
Claus
2. januar 2006 at 13:21Gentager lige fra den anden dag… Der kan være et bryd på en knogle.. -> Skadestue – NU!
Gitte
2. januar 2006 at 12:55Liselotte, ikke for at blande mig, men du skal altså på skadestuen og røntgen-fotograferes……afsted! :-)
Lucie
2. januar 2006 at 12:53Det ser smertefullt ut. Du må skaffe deg gummisåle med brodder på slik at du får godt grep på isen. God bedring!
Anne Lindholt Ottosen
2. januar 2006 at 12:47God bedring med den! Kan man forestille sig noget mere mandag morgen-agtigt?