Som sand gennem fingre

Som sand gennem fingre løber tiden fra mig. Jeg sætter mål for hver eneste ugedag og jeg flytter opgaver i en uendelig strøm af afbrydelser, overraskelser og presserende opgaver. Der er punkter på min to-do-liste, som har optrådt i mere end to uger og stadig ikke er vinget af. Det er sådan, det er for tiden. Det er fint nok.

Når det lykkes med en fridag, tager vi i sommerhuset, for at gøre det beboeligt. Vi arbejder vedholdende i retning af en påskeferie deroppe. Dage i ro og med fordybelse venter forhåbentlig forude. Vi kan bruge dem.

Ingen asketisk livsstil her …

I går fik vi installeret fibernet deroppe. Det bliver ikke en asketisk plet med forsagelse af alt, der hedder arbejde, Facebook, Instagram og mails, men det bliver et sted, der alene i kraft af den magi, det besidder, vil lokke os til udeliv, lange gåture, mørkning og stille aftenstunder med te og udsigt til solnedgangen.

Vi har bevidst valgt adgang til internet til. Det giver os mulighed for at være deroppe og alligevel tilgå forretningen og ad den vej assistere personalet, hvis det bliver nødvendigt på dage, hvor vi har brug for at trække os tilbage og arbejde i stilhed. Det giver og også mulighed for at streame film og dokumentarer på regnvejrsdage, hvor vi bare trænger til at lave ingenting og drikke kaffe og se film. Det giver mig mulighed for at blogge lidt, hvis trangen skulle komme over mig og det håber jeg sker, når jeg får roen tilbage.

Man skal altid sørge for at have en yndlingsplet

Jeg har allerede fundet min yndlingsplet, hvor jeg forleden sad med fødderne oppe, Oskar ved fødderne og med hækletøj i hænderne, mens jeg drak te og lyttede til Kenneth, der var i gang med et projekt et andet sted i det lille hus. Dem er der nemlig nok af til en tid endnu. Vi når hele tiden nærmere et sted, hvor vi kan overnatte, men vi er der ikke helt endnu.

Kenneth overnattede deroppe fra tirsdag til onsdag. Vi skulle have installeret fibernet og teknikeren kunne komme mellem klokken 7.30 og 16.00, så det gav ingen mening at køre hjem, da han havde været deroppe tirsdag aften.

Vi tog derop onsdag. Oskar sad i bunden af bilen hele vejen og han nød bare at være med og ikke blive efterladt hjemme. Vi svingede indenom Meny i Aabybro og handlede ind til frokost. Opfindsomheden er stor, når man ikke har køleskab, men kun mulighed for at stille tingene over i garagens kølighed, men vi klarer os fint og på bedste camping-manér.

En god blanding af nyt og gammelt

Da vi ankom, gik Oskar straks i gang med at undersøge det hele. Jeg indledte dagen med at tømme flyttekasserne med overskydende porcelæn hjemmefra. Jeg fandt loppefundene, jeg har brugt skønne timer på at finde, siden vi var så heldige at blive ejerne af sommerhuset og jeg pakkede de få nye indkøb ud og satte også dem på plads.

Jeg er nået langt med at udstyre huset, så vi ikke står og mangler en masse, når vi endelig for alvor kan tage det i brug. Alligevel er jeg sikker på, at der er tusindvis af små ting, jeg overser. Dåseåbner kunne være et godt eksempel. Jeg er helt sikker på, at vi klarer os alligevel og hen ad vejen må de sidste ting så komme til.

En blanding af genbrug og selvbyg

Vi har selv bygget bænk og spisebord, fordi det skulle skræddersyes til det hjørne, vi drømte om. Bænken er 70 cm dyb, så man kan sidde med benene oppe eller endda sove på den, hvis man trænger til det. Den er udstyret med helt almindelige madrasser, der giver en god siddekomfort og det er vigtigt, for det hjørne kunne gå hen og blive det mest benyttede i hele huset. Udsigten fra bænken er formidabel, men det gælder for alle hjørner i huset. Vi har sørget for, at der er udsigt alle steder. Bordet er beklædt med møbellinoleum. Det samme er køkkenbordene.

Køkkenet er nyt. Vi har brugt elementer fra IKEA og har pakket dem ind i finsk birk, fordi vi kan lide det udtryk. Vi har brugt det samme til at bygge bænk og spisebord af, så det passer smukt sammen og fordi huset er ganske småt, giver det god mening at bruge penge på en grundramme, som kan indrettes med mange fleksible og pladsbesparende løsninger, som et IKEA-køkken kan.

En ny seng til hr. og fru Weller

På bagsiden af køkkenet står sengen. Stort set midt i alting, som vi havde tænkt, at den skulle. Med udsigt til verden og som en integreret del af møblementet. Jeg kommer i dagtimerne til at bruge den til hvil og læsning. Jeg vil også bruge den til at filosofere og bare til afslapning, for den står, hvor man kan kigge ud til klitlandskabet fra alle sider. Du kan jo næsten fornemme det, hvis du kigger ud af vinduet på billedet. Vores lille hus ligger lidt midt i skøn natur.

Resten af møblementet er stort set genbrug fra de sidste ejere. Man overtager jo oftest sommerhuse med indbo og i dette tilfælde overtog vi med lidt til, men det er forlængst glemt. Vi elsker bare, at der er så meget, vi kan give fortsat liv deroppe.

Let og luftigt

Mit mål med indretningen er, at det skal være let og luftigt, for pladsen er trang og derfor skal der indtænkes gode opbevaringsløsninger. Bambusmøblerne passer perfekt, hvis du spørger mig og jeg elsker, at de er brugte og allerede har levet et fuldt og helt sommerhusliv, inden vi overtog dem.

Vi mangler stadig at etablere badeværelse, men vi nærmer os. Vi skal have indrettet indgangen med Artigo på gulvet og klædeskab, knage og spejl, så alle kan komme af med deres overtøj, når de kommer på visit. Måske bliver der plads til en lille kommode, som kan rumme praktiske ting som huer, vanter og Oskars sele, men det må tiden vise.

Vi arbejder os støt og roligt mod målet og jeg er slet ikke opgivende. Slet ikke ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.