Klokken blev syv, inden jeg vågnede

Søndag er her og jeg har sovet længe. Klokken blev syv, inden jeg vågnede denne morgen. Mit indre ur er styret et-hundrede procent af lys, så det, at der nu er mørkt om morgenen, gør mine nætter en anelse længere og det er nok ikke helt skidt efter mange måneder med en morgenstart omkring klokken fem. Krop og sind trængte i hvert fald til denne sene morgen og jeg vågner kun modvilligt, da lyset rammer mig.

Jeg har jo sommerferie, husker jeg pludselig og springer ud af sengen …

Jeg husker pludselig, at jeg har ferie. Sommerferie. Lidt sent, men meget velkommen er denne ferie. Jeg har længtes efter den i flere uger efterhånden.

Jeg står op og starter med en tur i haven sammen med Oskar. Der er en umiskendelig snert af efterår i luften. Lidt kulde, der ikke var der for en uge siden. En duft af våd jord og forfald. Blade der falder til jorden og begyndende rødmen i træernes løv. Det er sensommer med løfter om efterår og jeg holder så meget af denne årstid, men jeg er bare ikke helt færdig med sommeren. Den føltes uendelig i år og det har bare været den bedste sommer længe, hvis du spørger mig. Ikke kun på grund af vejret, men fordi det har været en sommer, hvor alle mine ønsker er gået i opfyldelse. Jeg har intet at klage over. Intet. Måske kun, at sommeren synes at ende nu.

Efter haven er det tid for kaffe. Oskar får først mad og frisk vand og bagefter er det min tur. Kaffe med mælkeskum. Lækkert, varmt og lige, hvad jeg trænger til.

Jeg bærer den ind på mit værelse. I går hentede Kenneth min computer fra arbejde herhjem, så den står nu og er klar til, at jeg får brug for den. Den jeg havde, er jo helt og aldeles usamarbejdsvillig og nu sendt til doktoren.

Jeg elsker en søndag med strik og podcast

Jeg tænder den med det samme, for jeg elsker at starte søndag med lidt kaffe, strik og podcast eller – og det er vel i grunden mere korrekt – vlogs på youtube. Jeg har så mange, jeg elsker at følge, men den sidst tilkomne er Hannes; Flammende pinde. Jeg elsker Hannes tilgang til mediet og jeg elsker, at hun er ambitiøs, sjov og fuld af ord og farver. Du bør tage et kig, hvis du ikke allerede kender hende. Hun er ny på denne scene, men hun gør det fremragende.

Mens jeg nyder den nyeste episode af Grocery Girl’s Knit, strikker jeg løs på Flaum nummer to. Jo, du læser rigtigt. Flaum nummer to. Den første (og fjerde forsøg, men det taler vi ikke om) er færdig og bare så fin, så jeg blev nødt til at slå op til endnu en og så må jeg udholde de der lange, kedelige pinde, der er en del af designet. Slutresultatet er vidunderligt.

Flaum i blå. Jeg flytter mig …

Jeg prøver hele tiden at flytte mig lidt, når det kommer til min iboende trang til kun at bære sort. Og gråt. Lidt mere farve vil ikke gøre noget, kan jeg fornemme, når jeg endelig gør det. Komplimenter mangler jeg ikke, så jeg tror egentlig, at det kunne vær et fint selvtillidsboost at begynde at smide lidt farver ind i garderoben. Grå hår pibler frem og måske er de årsagen til, at jeg pludselig synes, at der godt kan være en smule farve ind imellem.

Ikke hele tiden …

Ind imellem tager jeg en farve på. Det føles sådan set okay, men det er uvant. komplimenterne gør det lettere at holde fast, for det lader til, at de der farver klæder mig. Jeg skal bare lige vænne mig.

Rolig blå skal holde mig på jorden

Det er jo ikke fordi jeg springer ud på virkelig dybt vand og vælger en skrigende pink eller en solid rød. Jeg går den sikre vej med en afart af blå. Sådan en, som vil give masser af farve uden at råbe. Det dur til mig, for lige så meget jeg fylder, når du er sammen med mig, lige så lidt har jeg brug for at fylde i selskaber, jeg ikke selv har valgt. Der vil jeg egentlig helst gemme mig i en musehul.

Det sidste siger Kenneth så, ikke lader sig gøre. Man er, hvem man er og jeg larmer tilsyneladende. Ikke med vilje. Det gør jeg bare.

Skønne bøger med masser af inspiration

Jeg har brugt morgenen på at kigge lidt i nogle af mine strikkebøger. Jeg skal snart strikke til vinteren og jeg elsker, at temperaturen nu er til det. Jeg kan igen strikke uden pauser og jeg mangler ikke som sådan noget, men jeg havde et par halv-handsker på listen og de findes i netop Plum Dandi. En hue vil jeg også gerne strikke, men denne gang vil jeg skrive op, hvad jeg gør, så der kan komme en opskrift ud af anstrengelserne.

Huen skal være med smukke snoninger og varm og skøn. Jeg glæder mig til at planlægge den for alvor.

Søndag er så velkommen

Søndag er vekommen og jeg elsker, at jeg bestemmer, hvor langsom den skal være. Langsom er den. Jeg er stadig ikke for alvor stået op. Klokken er næsten elleve. Forude venter morgenbadet, som vist ender i et middagsbad. Der venter mere strik, mere kaffe og måske en tur ud i det blå med Kenneth.

Jeg kiggede på skønne huse i Toscana i går. Bare fordi. Bagefter opdagede jeg, at jeg faktisk ikke gider flytte mig. I hvert fald ikke endnu. Får jeg det anderledes i løbet af de kommende uger, kan jeg sagtens overtale Kenneth. Sommerferien er i gang her i starten af september og vi har absolut ingen planer. Det er egentlig rigtig rart.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.