Søndag er godt i gang. Vi har brugt formiddagen på en tiltrængt oprydning og rengøring. Nu er det på plads og så slipper vi for at tænke mere på det, indtil vi er hjemme igen. Vi rejser onsdag. Jeg tror godt, at vi kan satse på, at mor og Oline selv muger ud, når de synes, der trænger.
Jeg simultan-vasker, så der kommer bund i vasketøjet. Det er meget nemmere at pakke, når alt er rent. Så handler det udelukkende om at vælge og endelig tilstrækkeligt, men ikke for meget. Det sidste øver vi fortsat herhjemme.
Jeg sender Kenneth i byen for selv at slappe af
Tiden er endelig inde til lidt strik og afslapning, inden Kenneth er retur med ingredienserne til den pavlova, der skal afslutte aftenens måltid. Vi får besøg af Oline og Mikael og der skal grilles bøffer og grønt, inden vi når til det søde, så der er god tid til at bage marengsbund med knasende ydre og sej indre, som sådan én skal have, hvis du spørger mig.
Jeg skal vælge det, der skal med på ferie
Jeg er i gang med at skulle vælge projekter at tage med på ferie. Det er altid frygteligt svært, for jeg vil under ingen omstændigheder risikere at løb tør for dem, men jeg synes alligevel, at jeg skal begrænse mig en anelse. Derfor diskuterer jeg ind imellem med mig selv, fordi jeg ikke kan beslutte mig.
Jeg har ikke pakket krydsnøgleapparat og garnvinder væk fra fredagens opvinding af garn til et Exploration Station til Oline. Det har jeg ikke, fordi jeg sikkert ender med endnu et sjals-projekt til mig selv. Det er sådan et nemt projekt at have med alle steder og jeg holder af at strikke både hjemme og ude, når vi er af sted. Jeg kan sagtens strikke på café, når det er tid for en af de mange, skønne kaffepauser, vi under os selv.
Jeg har ikke besluttet mig for modellen endnu, men jeg overvejer, om jeg skal strikke det Vertices Unite, jeg gav op på sidste år. Måske er tiden inde nu, hvor jeg bare skal sidde og lave ingenting. I hvert fald vil jeg se på lidt farver til det, inden jeg beslutter mig endeligt.
Jeg tænker faktisk, at jeg skal ende op med noget, der indeholder blå denne gang. Hvis ikke blå, så gul, men den klare blå er jeg helt vild med.
Den primære oplevelse skal være ro
Der skal bruges fem farver, så der er plads til spræl, men virkeligheden er jo, at jeg ikke er til det helt vilde spræl. Jeg vil gerne, at den primære oplevelse af sjalet er ro. På en eller anden måde stræber jeg altid efter harmoni. Det er også tilfældet med det Exploration Station, jeg lige nu er i gang med …
Uden for comfort-zonen, men godt på vej
Jeg arbejder udenfor min comfort-zone, men jeg tror fortsat på resultatet, så jeg strikker lystigt videre.
Jeg startede sjalet fredag og jeg er i gang med den sidste portion strik, inden jeg skal afslutte med bort og i-cord. Det bliver ikke helt dumt. Det kan jeg da se.
PS – jeg har lige færdiggjort et gult Kraka strikket i ren cashmere og er mere end halvvejs med endnu et Kraka i en skøn, neutral brå-beige farve. Jeg skulle jo så nødig komme til at mangle et sjal.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Tina Nymann
20. august 2017 at 22:21For pokker da! Hvor får du dog al den tid til strikkeri fra?? Jeg kan dårligt nok nå at tænke på mit strikketøj inden dagen er slut
Liselotte
21. august 2017 at 12:11Jeg tager mig tiden. Jeg prioriterer strik højt hver dag – det er jo mit job :-)