Vi har det sjovt. Vi har travlt hos Garnudsalg og det er skønt. Vi knokler med at få enderne til at mødes. Vi har det som sagt sjovt imens og det er det allervigtigste, men det har en afsmittende effekt på bloggen her, for der er hverken tid, dagslys eller for den sags skyld overskud til lange historier eller smukke fotos. Der er tid og dagslys til at dokumentere alt det sjov, vi blandt andet har; nemlig grisene.
De kommer i stort antal. De kommer i alle forklædninger. De er skønne …
Dagens høst var en hel spandfuld og Steen og jeg har brugt en lille del af formiddagen på at klargøre endnu fem meter grise-ophængnings-snor. Vi er klar nu. Om lidt skal de hænges op. Vi har så meget sjov med dem.
Det når at blive mørkt, inden vi kommer hjem. Vi tager turen hjem et par gange om dagen, men vender tilbage. Nogen gange er Oskar med i bilen og så tager han lige en rundtur i haven, mens vi henter de ting, vi mangler, ordner den vask, vi har sat over eller gør andet, som har kaldet os hjem. Bagefter hopper han glad i bilen igen for at returnere til Garnudsalg.
Han er blevet en rigtig garn-hund og han nyder, at han har en fast plads henne foran indgangen, hvor vinduerne går til gulvet og udsynet er fantastiske, når man kun er to liter mælk høj.
I dag har vejret skiftet, men solen er her ind imellem og vi nyder det. Der bliver varmt i butikken på et øjeblik og her den 8. december, det herrens år 2015, pakker vi for åbne døre. Pivåbne døre. Det er utroligt, men sandt. Vi nyder det, for det bliver jo ikke anderledes af, at vi ikke nyder det. Sneen kommer jo ikke dalende, fordi vi ønsker det. I stedet udnytter vi, at den friske luft er både rigelig og gratis.
Om en times tid kommer mørket snigende. Så vil man rigtigt kunne se vores vindues-dekoration med snefnug og illusionen om julevejr kan vel gøre det ud for den sne, der altså ikke kommer. Indtil da holder Oskar et vågent øje med al trafik på Indkildevej.
10 kommentarer
Maria Hoffbeck
10. december 2015 at 10:59Total skønne grise og en virkelig god idé :-)
Jeg er vild med jeres lille søde garnhund :-)
Glædelig juletid og velkommen forbi, jeg har to kunst/kreative julegiveaway.
Hilsner fra Maria
henriette hald
9. december 2015 at 18:59Han er skøn som han sidder der :-) Har jo strikket en gris, men det mest pratiske ville jo være om jeg så lige huskede at tage kovolutten MED når jeg går forbi postkassen..
Wong Wai:
9. december 2015 at 01:23ÆÆÆ`LSKER bare OSKAR ;0)
Liselotte
9. december 2015 at 09:09Det gør jeg også ;-)
Madam Sand
8. december 2015 at 22:51Når man kun er to liter mælk høj, er det des mere vigtigt at kunne se ud. Dejlig plads han har :-)
Sikke mange fine grise – godt I ikke skal puste dem op :P
Liselotte
9. december 2015 at 09:03Det er den bedste plads, han har fået. Han elsker den. Midt i Garnudsalg med udsyn til alle sider :-)
Anne Holtegård
8. december 2015 at 19:49Det er godt nok julesulegrisfestligt at gå på arbejde hos jer. En fornøjelse at se billederne.
Oskar passer ind alle steder! En god plads med udsigt og så er han på sin plads…
Liselotte
8. december 2015 at 22:46Det er festligt i Garnudsalg – også lige nu :-) og Oskar tilpasser sig gerne, bare han får selskab :-)
Randi
8. december 2015 at 14:57De gris er da skønne – lige til at blive i godt humør af :-)
Liselotte
8. december 2015 at 17:10Ja, dem bliver man altså i godt humør af. Vi er vilde med at pakke dem ud om morgenen og vi elsker at hænge dem op om eftermiddagen. I dag lagde vi to meter til grise-guirlanden :-)