15

Tjener, der er en ged i min pool!

Vores naboer er en skøn hollandsk familie, som har boet her i Dordogne i efterhånden en del år. En del af de får, der agerer underlægningsmusik til mine tidlige morgener, er deres. Nu har de åbenbart udvidet bestanden.

“Sorry, but they keep getting out…”, var råbet, da fruen fra nabohuset for et øjeblik siden kom løbende forbi med stokken hævet. Da havde gederne allerede onduleret to af vores tagetes, en del af et nyplantet taks-træ og toppen af et bed med sommerfuglebuske, mens jeg forgæves forsøgte at holde styr på den lille flok.

Der er gået ged i poolen

En af gederne nåede at snitte poolen, men blev trukket op igen i halsbåndet, mens hun bandede på hollandsk. Mig? Jeg stod ved siden af og var ved at tisse i bukserne af grin og det endte med, at hun gjorde det samme. Herregud, det er da mere sjovt end noget andet :-)

Der er gået ged i poolen

Nu har gederne – for en tid, kan jeg forstå – forladt matriklen og vi kan igen genoptage vores travle ferieliv. Vi er nemlig i gang med at lave ingenting.

PS – dette her er jo langt at foretrække fra f.eks. vores oplevelse med rotterne, ikke? Hellere en ged i poolen, end rotter på loftet :-)

Du vil sikkert også kunne lide