Jeg er væk fra morgenstunden og helt ind i aftenen, så musene danser garanteret på bordet hjemme hos mig. I hvert fald nyder de sikkert, at der er stille.
Jeg skal lidt af hvert i dag. Jeg skal ud på landet. Jeg bevæger mig ind i Himmerland på en af dagens ture. Der lugter af penge ude. Det er tegn på forår, når gyllen endelig lander på markerne. Lærken synger og sjælen løfter sig op, hvor jeg får små, energiske glædesbobler i hele kroppen. Foråret nærmer sig. Det glæder mit sind.
Jeg har sat lidt forkælelse frem derhjemme i form af en stak lakridsmarengs. De er nemlig i høj kurs og endda et sted, hvor jeg i lang tid var alene om at synes om den slags. Det var før lakridspulveret fandt vej ind i mit køkken. Nu slås vi om disse smagsbomber.
I denne omgang når jeg garanteret ikke at smage. De er umættelige derhjemme, når de går i gang.
Lakridsbomberne er lavet som ganske almindelige marengs med en mere end rundhåndet portion lakridspulver vendt i til sidst. Jeg afsætter dem med spiseskeer, så de bliver store og luftige. De tørrer ved 120° og hvor lang tid, ved jeg ikke, men sikkert i en lille time. Så er de sprøde udenpå og helt seje og karamelagtige indeni. Mums :-)
12 kommentarer
Liselotte
17. april 2013 at 09:15Altså der er bare ingen opskrift, for det er bare at finde din foretrukne marengsopskrift eller google en på nettet og så smider du bare godt med lakridspulver i, inden du bager dem. Jeg kan ikke sige hvor meget, for det er altid bare med løs hånd jeg drysser i. Jeg laver marengs af 2½ æggehvide (2 små bægre), når jeg laver dem. I den portion kommer 125 gram sukker og måske en toppet spk. lakridspulver. Altså bare måske… for jeg laver altid sådan noget per intuition :-)
Merete
16. april 2013 at 22:34Den slags er også produceret her den sidste tid … og lige så hurtigt er de væk igen, for mums de er lækre ;0)
Skal have bagt en ordentlig stak til konfirmation i næste uge ….
Marianne
16. april 2013 at 21:05Uhmmm – lakrids og sødt er såååååå godt – må jeg lige huske næste gang jeg har æggehvider :)
Anne-Mette
16. april 2013 at 21:04Du gav mig vist lige ideen til forkælelse imorgen Liselotte – og så vil jeg gemme nogen for “horderne” og tage med til efterskolesønnen torsdag aften. Han eeellsskeer lakrids – og meget gerne i kage og småkage. Jeg er sikker på det kan give et stort ekstra knus :-) :-)
Lene
16. april 2013 at 19:13Der er nogen, der er meget heldige :-) Håber de har gemt et enkelt stykke
Annemette
16. april 2013 at 18:37Mmmmmm! Jeg elsker marangs i alle afskygninger og tror snart jeg skal prøve nogle med hindbær-, brombær- og blåbærpulver i, altsä foruden dem her med lakrids :-D
Gitte K
16. april 2013 at 18:34Hvor ser de lækre ud og hvor er du sød og betænksom, sådan at forkæle dem, som må blive på matriklen i dag, håber du har haft en dejlig dag.
Catarina
16. april 2013 at 18:09Uhmmm, de ser vildt lækre ud og jeg kunne sagtens fristes, men jeg er den enester der kan lide dem herhjemme og hvis jeg laver dem, ja… så spiser jeg dem bare allesammen og det vil ikke tae mig lang tid. ;-)
Mette
16. april 2013 at 16:58Kære Liselotte
Jeg vil nødig være anmasende – men må jeg ikke bede om din opskrift på marengs ?
Læser din blog og nyder dit “malende” sprog. Er på ingen måde selv kreativ, men suger til mig hos I andre. Du gør det fantastisk….
Mange hilsner
Mette
Charlotte
16. april 2013 at 14:15Men… hvordan opbevarer du bagefter? Når jeg laver dem, bliver de hurtigt meget bløde….. eller er spist(…men det er jo enhelt anden sag ;-). Men ja, lakridsen har også fundet sig ind i vores familie.
gittesp
16. april 2013 at 13:56Hvor er du god til at forkæle dine… dejligt :-)
god dag :-)
Lillian
16. april 2013 at 13:49MUMS!! Jeg eksperimenterede forleden med den lækre lakridssirup fra Johan Bülow i mine ‘kys’ – de blev også fantastiske. Næste gang skal jeg vist prøve at smide en omgang pulver i :)