Oskar og jeg er lidt indenfor og lidt udenfor. Det skifter. Vi skifter sindelag. Så skifter vi også siddeplads, mens vi kigger på, at Kenneth og Søren arbejder hårdt nede i bunden af haven. Det gør vi ikke. Jeg strikker. Oskar dovner.
Jeg strikker Stonecrop. For tredje gang er jeg startet og endt, hvor jeg tilsyneladende har det med at ende. Først var der det grønne. Det duede ikke, besluttede prinsessen efter 20 centimeter. Bagefter var der det syrligt gule, som var smukt og langt, da jeg igen kom i tvivl. Så pillede jeg op og snuppede en cone af det lysegrå, som altid duer, men også er sådan lidt uden mod.
Det samme kan siges om mit Leftie. Anne og jeg har det ofte sådan, at vi får startet på det samme uden at vide det. Sådan er det tilsyneladende også med Leftie, som Anne strikker løs på.
Mit hviler. Det har hvilet siden i går aftes, hvor jeg måtte kapitulere og strikke ærmerne færdige i min nye, lilla skønhed. Jeg blev grebet af de små, sjove fisk og muligheden for lige at nå endnu en farve og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det så var tid til at stoppe. Hvis ikke, var den lilla sweater aldrig blevet færdig.
Jeg har lige stået og kigget lidt på det. Vendt og drejet det. Nu er jeg stærkt i tvivl, for burde jeg ikke snart gøre noget andet end den lysegrå. Så tænker jeg “koksgrå, for det vil fremhæve striberne” og så er jeg jo lige vidt og har kun rykket mig en nuance eller to, så enten fortsætter jeg eller også snupper jeg simpelthen mig selv ved kravebenet og strikker den der blå, som trækker. Eller den grønne. Eller …
Måske jeg bare lige skal fortsætte med Stonecrop en tid endnu.
23 kommentarer
Henriette
5. juli 2013 at 17:35Jeg har strikket en Leftie i grå med faner i forskellige farver fra en blandet garnblomst. Men min yndling er Leftie nr. 2 som blev chokoladebrun med striber i pink og lilla fra en lille rød garnblomst- nå ja, og så en enkelt stribe skrigende lysegrøn :-)
Mette
1. juli 2012 at 19:30Jeg er næsten færdig med et færøsk sjal i “skumbanan på syre ” (den der helt særlige syregule kauni, man ikke kan efterlade i butikken). Hele vejen igennem har jeg strikket og tænkt at det måske ville have været finere i gråt… Jeg fortryder ikke, men Leftie? Den bliver grå! :-D
Liselotte
2. juli 2012 at 08:26Du er fisenfløjtemig friske, Mette :-)
Grå er bare sådan en af de dersens neutrale farver, som jeg altid ender med. Og så måske lige lidt syregult/-grønt, som også altid har fulgt mig, så jeg forstår din forelskelse :-)
Helle
1. juli 2012 at 18:41Det kan være så svært at komme ud af den der zone – men der er så mange dejlige farver her i verdenen, og Kenneth har rigtigt mange af dem, ved jeg af egen erfaring – blåt, rødt, hindbær, grønt osv. – gråt er ikke min yndlingsfarve, sort heller ikke :-)) Mod på.
Liselotte
2. juli 2012 at 08:25Måske man bare skulle erkende, at man er kedelig ;-)
strikogsting
1. juli 2012 at 18:04Spændende gråt strik !!
Liselotte
2. juli 2012 at 08:24Det er et sjovt strikketøj :-)
Anne Dyrholm Stange
1. juli 2012 at 12:04Gråt er flot. Love it <3
Og så er det nu så hyggeligt, at det samme strik ryger på pindene hos dig og mig, telepati du…
Liselotte
1. juli 2012 at 12:54Gråt er bare lækkert… og ja, der er vist noget telepati i spil der :-)
Liselotte
1. juli 2012 at 09:18Jeg strikkede videre på det lysegrå… og ved faktisk ikke rigtigt, om jeg er tilfreds… så nu hviler det vist :-)
Gitte
30. juni 2012 at 23:03Blåt, lyseblåt, mørkeblåt, tyrkis, blågrøn og grøn her ender jeg ofte når jeg strikker. men faktisk holder jeg meget sf at gå i gråtog sort så jeg må ud af min comfort zone og ind i din, måske.vi.skulle bytte.
henriette hald
30. juni 2012 at 22:44Hehe.. har godt lagt mærke til at grå i alle nuancer er et hit i Gug, men sådan er det jo med farver. Min svaghed er ikke så meget at vælge nye farver, men vel nærmere at holde mig til det en opskrift foreskriver. Ved ikke.. ku være rart bare en gang imellem at få et færdigt resultat, som rent faktisk ser ud som det var tænkt :-)
Har forresten fundet en af dine cardigans helt tilbage fra 2008 frem, og jeg har selvfølgelig linket til dig, for jeg har blogget lidt om det der med projekter. NU ligger der endnu eet og venter fordi jeg endte omme ved dig, og jeg husker ikke engang hvordan det gik til !
Glæder mig til at se om du vover dig ud i endnu en grå, eller om du prøver lykken med en alternativ kulør :)
Kh Henriette
Ulla Røjkjær
30. juni 2012 at 20:54Ps: jeg mangler da noget lysegrå på hylderne. Alt mit grå er mørkt. Må hvis lige kigge hos naboen……
Ulla Røjkjær
30. juni 2012 at 20:53Husk nu strik er til afstresning og ikke omvendt ;)
Irene
30. juni 2012 at 20:25Pink, da! ;-)
Hanne
30. juni 2012 at 20:05GRØN:-)
Birgitte
30. juni 2012 at 19:47Jeg er også voldsomt vild med grå (især koks) så jeg kan ikke rigtigt hjælpe… ;)
Frau Putz
30. juni 2012 at 19:40Skumbanan, siger jeg bare. Hvis du strikker et eller andet i skumbanan-gul, så… ja så må vi vist sige, at du har forladt komfort-zonen.
Gråt er flot – men skumbanan mod solbrændt hud… Det må du vist prøve, hva’? ;o)
~ Karina
Liselotte
30. juni 2012 at 19:42Du er en voksenlokker, Karina. Tør jeg? Jeg ved det ikke… ;-)
Frau Putz
30. juni 2012 at 19:45Jeg har faktisk taget hul på mit nøgle med skumbanan :o)
Bruger (ganske lidt) af det i mit hæklede tæppe-projekt. Hvis du TØR at strikke et helt projekt i den farve… (og babystrik gælder ikke!) – så bliver du automatisk medlem af min klub for über-modige mennesker ;o)
henriette hald
30. juni 2012 at 22:46EJ!! Karina.. skumbanan?? Hvad er det da du prøver at lokke fruen ud i? Skumbanan altså. Næhh du, i Brønshøj stemmer vi mere for en hindbærrød gør vi hihi.
Skrevet i kærlig og knusende mening og med glimt i øjet. Hende Putz er nemlig en værre en :-))
Frau Putz
1. juli 2012 at 09:11Nå-nå… Javel så… Jamen når man nu ofte lader sig inspirere af Fruen med de hellige køer… Så kunne jeg da godt tænke mig at se, hvad søren jeg skal bruge de næsten 100 gram skumbanen til, som jeg har på lager ;o)
~ Den slemme
Liselotte
1. juli 2012 at 09:17Ha… jeg strikker det fandeme ikke i skumbanan, altså! Jeg gør det IKKE! ;-)