Måske jeg er kommet en anelse hovedkuls ind i december. I hvert fald kan jeg konstatere, at vi snart er halvvejs igennem og jeg ikke har foretaget mig det mindste i relation til julen ud over vores feberpyntning sidst i november. Der er ikke bagt, lavet konfekt eller på anden måde tænkt en hel tanke i forhold til alle de ting, jeg plejer at lave.
Faktisk kan jeg mærke, at jeg overhovedet ikke savner det og der er bare ikke overskud til det i år. Sådan er det. Jeg lever fint med, at der er mindre af alting, men jeg sniger mig til en lille, kort liste over must-haves denne jul. Der er bjerget af saltmandler og julekagen, som bare MÅ laves. Og måske de julede Biscotti med dejlig smag af kanel, men inden skal der vist disponeres med lidt tid til gaveindkøb i godt selskab, for vi er slet ikke i nærheden af at være startet.
Lyder jeg stresset? Det er jeg slet ikke. Julen kommer uanset og som med alt andet, ved vi heller ikke endnu, hvor mange vi bliver i juledagene. Vi véd bare, at de, som måske kommer, er mennesker, vi har lyst til at dele de dage med. Det er godt nok. Fryseren bugner, så der er ingen ko på den is. Ingen skal sulte og alle er velkomne.
Gad vide, om jeg går på ferie fra fredag, for det kunne da immervæk være praktisk og velkomment.
7 kommentarer
anni
14. december 2009 at 09:00nemlig!
Liselotte
13. december 2009 at 19:32Anni, vi snupper bare sådan en af de dersens jul, som ankommer, helt uden vores medvirken. Jeg er sikker på, at de er ganske fortrinlige alligevel :-)
anni
13. december 2009 at 18:42Det er jo det skønne ved julen: det bliver juleaften den 24. december hvadenten vi har bagt 17 forskellige småkager eller ej! Heldigvis, ellers blev det da ikke jul her i år.
Kh fra Wien
Liselotte
13. december 2009 at 10:57Tja, det er da en god tradition, sådan at være lidt sent ude… for vi når det jo, Randi :-)
Randi
13. december 2009 at 10:21Tja, du er ikke den eneste, der ikke rigtig er kommet fra start hvad juleforberedelser angår. Det er det samme her. Jeg lover hvert år mig selv, at I ÅR skal jeg begynde i god tid – og hvert år glipper det. Alligevel når man det jo hver eneste år. Måske er det bare en del af traditionen at være lidt sent ude?
Liselotte
13. december 2009 at 10:05Yt, det er godt at udfordre de der hjerner ind imellem, så nu kan hun da så lige tænke… og måske ende med at blive meget klogere :-)
– god søndag til jer også :-)
yt
13. december 2009 at 09:56Skøn lysestage ;)
Sådan en står også her på spisebordet ;O
Har sat gang i hjernesellerne hos min datter, for hvordan drejer den lige rundt ;))
God søndag !!
YT