Nede for enden af Danmarksgade, lige i svinget, hvor den bliver til Løkkegade, ligger en butik, som handler med godt brugt – ja, du må læse det, som du vil – af enhver art og udenfor på gaden er der også sørget for blikfang. I går var det rødt og orange, som skulle lokke os, kunderne, i fordærv. En stak gamle, farverige Margretheskåle stod i lag på en slidt taburet på den ene side af kældernedgangen.
I kassen ovenfor stod en samling vaser, som alle var til fals for 25 kroner. Den enes skrald, den andens skat, men det var Margretheskålene, der fangede øjet på sådan en grå efterårsdag i oktober.
Jeg synes Margretheskålene er fine, men de fik mig nu ikke lokket indenfor…
På den anden side af kældertrappen stod til gengæld en kurv, som fangede min interesse, for i den lå jo flere af barndommens smørebrædder. I rød melamin lå de i stakkevis sammen med tallerkener, krus og noget, jeg tror var en termokande.
Jeg var fristet. Jo, det var jeg, men med en samling, som allerede nu inkluderer både barndommens lyseblå og nyindkøbte lilla i stakkevis, kan der vist ikke være basis for flere, selvom farven er vidunderlig og ville lyse dejligt op til en vinterbrunch med masser af stearinlys og sneen dalende ned udenfor vinduet. Uhm… men du kan da nå det endnu. Det er lige inde på hjørnet og du kan ikke undgå at få øje på dem.
9 kommentarer
Liselotte
29. oktober 2009 at 06:55Mokken, det er jo et spørgsmål om at være på rette tid og sted… og jeg er helt sikker på, at du ikke behøver rejser tværs gennem Skandinavien for at finde en taburet, selvom det kunne have været hyggeligt, hvis du kom forbi :-)
Louise, jeg er da vild med de rød/orange brædder, men sådan er smag og behag forskellig og de lilla…. de er altså også virkelig LILLA :-)
Louise
28. oktober 2009 at 20:40Man får da et chok om morgenen med smørrebrædder i dén kulør, ha ha.
Så hælder jeg mere til de lilla eller lyseblå.
Mokken
28. oktober 2009 at 17:27Hæ… jeg ville nok være faldet for taburetten :o) Men nu er det også lige sådan en, vi godt kunne bruge her i husholdningen – nåja, og en margretheskål eller to, hvs de ellers er i ordentlig stand. Meeeen mon ikke fortjensten ved brugt er brugt på turen over sund og bælt? Jeg tror det :D
Slige kan helt sikkert findes andetsteds i landet, så gluggerne er pudset og på udkig!!
Liselotte
28. oktober 2009 at 15:33Vi er mange, som har spist en rundtenom eller to af de smørebrædder :-)
Jeg er ret glad for mine, ligesom jeg er glad for at tage billeder i og fortælle om byen, jeg bor i. Nogle finder det kedeligt, men der er heldigvis andre, der kan lide det :-)
Annette, jeg har ikke læst den bog, så jeg skriver den lige på listen :-)
Annette
28. oktober 2009 at 12:52Har du læst Jacob Jensens bog; “Anderledes men ikke mærkeligt”?
Det har givet mig et meget nært forhold til mine margrethe skåle :-)
Mine børn vil også mindes deres barndom når de engang finder melamin skåle/krus/æggebægere etc på genbrug.
Det er både fancy retro og enorm praktisk og holdbart.
Tante T
28. oktober 2009 at 12:32Jeg husker farverne, formerne, lyden og det hele. Min mor var dagplejemor, og vi havde dem i stakkevis i mit barndomshjem.
Hvad mon vores unger vil huske? Ikea-plastik eller??
Annette
28. oktober 2009 at 11:11Liselotte, jeg elsker når du fører os rundt i Aalborg, det giver mig altid en følelse af ikke at være så langt væk hjemmefra ☺
Tak for det.
Rosa
28. oktober 2009 at 11:06Åh, jeg ved akkurat, hvad du mener. Jeg har selv en samling smørebrædder i brun. De minder mig om barndommens sommerhusferier! Det er gode minder, som det er værd at tage vare på. Jeg gad nok vide, hvad mine egne børn kommer til at mindes barndommen med?
et cetera
28. oktober 2009 at 11:03De er meget erindringbærende – de brædder … Rødt er ikke lige min (køkken)farve – men de kunne ellers helt sikkert lyse en gråvejrsdag betragteligt op :-)