Mor kom spadserende, men hun er altid frisk for mere end én tur, så jeg foreslog en tur ned i Ådalen, for solen skinner så smukt i dag. Der var en, som ikke var klar på udskejelser af den art, så ham efterlod vi hjemme sammen med Oline og en veninde.
Man kan ikke klippe håret af en skaldet eller noget…
Så tog vi Oskar under armen og nød en tur nede ved vandløb, søer og de andre hundeejere, som også syntes, at vejret indbød til gåtur langs mudrede stier. Hold da op, som vi så ud, da vi kom op fra ådalen. Oskar var sort helt op af maven, men sikke sjov og vejret var skønt.
Der er smukt dernede uanset årstiden, så det var skønt at få samlet lidt frisk luft.
Oskar mødte den sødeste lille hund. Vi spurgte ejeren om racen, fattede ikke hvad han sagde, men kunne ikke lide at spørge igen. Senere løb vi over den lille bjørn på alle fire igen og endnu en gang overhørte vi ejeren fortælle om racen og endnu en gang fattede vi ingenting, så du må også nøjes med at gætte, men jeg forstår godt, at Oskar kunne lide den.
Oskar fik sniflet færdig, vi fik travet benene mætte og så gik turen det sidste stykke op til bilen, for at køre hjem til friskbagt kanelkage og kaffe. Det er slet ikke så ringe…
Nu sidder vi her og er mætte, rødkindede og søndagsslappe. Ah…
21 kommentarer
Lisbeth.B
26. januar 2009 at 19:16Hej Liselotte
Jeg aner virkelig ikke, hvilken race den lille uldtot tilhører, men nutte ser den ud. Til gengæld, ved jeg nu – hvordan den omtalte kanelkage smager. Uhm, lækkert mandagsguf! Nå ja – og tirsdags, onsdags osv. :) Tak for opskriften.
Mange hilsner
Lisbeth. B
Som har fulgt med på din blog igennem et godt stykke tid efterhånden. Herlig blog, som jeg nyder at vende tilbage til – faktisk dagligt.
Liselotte
25. januar 2009 at 22:14Jeg tror også, at det kunne være en Griffon. Det passer egentlig meget godt med den smule, jeg hørte, da han skulle fortælle, hvad den var for en lille fyr. Den var SÅ skøn. Helt upåvirket af alting, men gråhåret og godmodig. Herlig lille fyr :-)
Ege
25. januar 2009 at 22:11holder osse på en Griffon som er gammel og pgra str , da Oskar heller ikke er stor
se
http://images.google.com/image.....038;tab=wi
Liselotte
25. januar 2009 at 21:47Næ nej… det er heller ikke en Cairn Terrier. Det ville jeg have genkendt ;-)
hoppestrikka
25. januar 2009 at 21:46Jeg stemmer på Norfolk-terrier. Min venninne har en slik liten kosebamse :))
Estermarie
25. januar 2009 at 20:33Cairnterrier…
Rosanna
25. januar 2009 at 20:07Du har da haft en rigtig skøn søndag eftermiddag, lyder det til. Der er heller ikke meget der slår fornemmelsen af vind i hår og kinder, skøn natur og rask trav/løb.
Inghild
25. januar 2009 at 19:54Hunden dere møtte ligner en Griffon bruxellois… :-)
vigdis
25. januar 2009 at 19:25Jeg har gitt deg en award – du finner den her:
http://vigdisvesleverden.blogs.....award.html
anita n
25. januar 2009 at 19:14Hej…lyder som en skøn dag!!!…
og hunden ligner svigermors….cairnterrier..:-)
Tina - omme i London
25. januar 2009 at 18:42Skoenne billeder fra en garanteret god tur. :)
Lisbeth Bula
25. januar 2009 at 18:29Jeg synes det se ut som du har hatt en super helg med masse garn, hyggelig selskap, verdens artigste hunder og god kake. Jeg har hatt en helg med usannsynlig mye snø og bil som har sittet fast i snøen to ganger, litt kake, ørlittegrann strikk og aldeles festgale mennesker. Faktisk er jeg så sliten av snø, bil og festligheter innimellom at jeg tror jeg må hvile en stund før jeg kan blogge om det!!
Mille
25. januar 2009 at 18:18…mit gät er en cainterrier, tror jeg det hedder…eller cairn?
Karin
25. januar 2009 at 18:03Her var det mig der blev hjemme mens manden løb ud i verden. Men det med at hygge sammen bagefter var jeg helt med på :-)
Billedet af Ådalen minder mig ellers, bortset fra en rød regnjakke, om noget fra et sumpområde i Ringenes herre. Men I stødte vel ikke lige på hverken Gollum eller Frodo!?…
MissMuffin
25. januar 2009 at 17:48Jeg tror det er en Griffon, måske ikke klippet efter racestandard, men ligheden er der:)
Liselotte
25. januar 2009 at 17:29Jeg kan så røbe, at det ikke er en Border Terrier, for det var nemlig mit bud og jeg blev rettet, men kunne desværre ikke høre, hvad han sagde. Det var ikke noget, jeg har hørt før. Forøvrigt var det en aldrende herre, så hvalp er den heller ikke. Gråhåret, sindig og rolig var den. Og skøn :-)
merete
25. januar 2009 at 17:15ja jeg tror også det er en border terrier, og de er nemmerlig meget meget søde. næsten lige så søde som jack og parson russell.
inge - viva italia
25. januar 2009 at 17:00Ja, en border-terrier – det tror jeg også…. Men en hvalp…
Lene
25. januar 2009 at 16:46Landmanden og jeg mener bestemt det er en border terrier :-)
Og en skønne dag bortfører jeg dig så du kan vise mig Ådalen :-)
Kirsten
25. januar 2009 at 16:21Aah, kanelkage…….. :-)
Ella
25. januar 2009 at 16:19Nej han er godt nok kun til søndagsbrug. den gode mand ;-)
Jeg bliver da helt misundelig – i “gamle” dage havde vi også været derude, men den rute er bestemt ikke til kørestolsbrug, men vi kunne sidde i vores solhjørne :-)