14

Sådan Liselotte!

Der er fuld gang i de sidste forberedelser, for om et øjeblik vil jeg kunne læne mig tilbage og bare glæde mig til i morgen. Der er styr på tingene. Det er der virkelig. Sikkert kun til i morgen, men det er også godt nok til mig. Jeg er god til at være blind, når det er påkrævet.

Saltmandlerne står til afkøling på køkkenbordet. Mens jeg lavede dem, sørgede jeg for at sende Kenneth i byen, men han er hjemme nu og jeg hører en konstant knasen fra ham. Jeg vidste det bare. De skulle være gemt væk, skulle de…

Alle julegaverne er pakket ind. Der er bånd og sløjfer, så det er en lyst. Egentlig får jeg bildt mig selv ind, at jeg er klar med langt de fleste forberedelser, så nu kan julen bare komme an.

Jeg tror på, at jeg har styr på det meste, men kun lige til jeg kommer i tanke om, at alt vores sengetøj ligger i vaskemaskinen. Sikke et held, at jeg husker det nu, hvor jeg stadig kan nå at tørre det. Våde dynebetræk er ikke rare og en rar seng vil jeg sætte pris på lidt senere, er jeg sikker på. Helt sikker.

Du vil sikkert også kunne lide