– det er hvad jeg er for en periode, kan jeg konstatere. Strygejernet er for tungt og albuerne for ømme, så jeg har fået strygeferie.
Væk med mormorbøjlerne og frem med T-shirts og bløde striktrøjer, for Kenneth mener så absolut, at han har strøget tilstrækkeligt til at det må dække hans andel resten af livet. Han har sikkert ret og jeg har rigeligt med bløde gevandter, så det går sagtens.
Cashmerecardiganen er fundet frem. Den varmer vidunderligt om skuldrene. Det er slet ikke så tosset, tænker jeg, mens jeg varmer op til lidt fysioterapeutisk rådgivning om et par timer.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
9. december 2008 at 18:49Så var manden i huset blevet TVUNGET, Karin ;-)
Karin
9. december 2008 at 17:17Jeg tvivler slet ikke på at der er strik nok i dit skab ;-) men heldigt at det foregår om vinteren og ikke højsommer med behov for luftige strygekrævende gevandter.
Liselotte
9. december 2008 at 14:48Ella, jeg er sikker på, at jeg overlever – der er striktrøjer nok i mit skab ;-)
Ella
9. december 2008 at 14:46Fra en der ikke kan holde til at stryge, til en anden – det går sagtens alligevel! ;-)
Uldne trøjer er også meget bedre til skravlede kroppe – nyd de gode hænder :-)