Bare tæer, våde strå, som tegner striber på sommerbrune ben og en sommerbyge, der sender lune dråber i min retning. Hindbær og jeg skal ikke bede om ret meget mere…
Men så stak Oskar af… og jeg troede, at han rendte til Leo, som har besøg af en hund, så jeg rendte efter. Lige ind i fjendeland. Og der stod han! Og jeg tog ham tydeligvis på sengen. Leo. Så tog han sin hånd og lagde den blidt om min nakke, så mig ind i øjnene og spurgte “hvordan har du det?”. Hmm… det er ikke let at være vred, når man egentlig godt kan lide, tror jeg. Jeg er ikke vred, så jeg svarede, at jeg har det godt og jeg kan jo så godt lide ham, den gamle gnavpotte.
Måske hilser han pænt næste gang vi mødes. Så er det første gang i tre år. Jeg gider godt.
Jeg gider også godt bage denne bærkage. Hindbærbærkagebagerier passer godt til en regnvåd onsdag, hvor jeg tog Leo på sengen og han huskede, at han godt kan lide mig.
11 kommentarer
Karin
17. juli 2008 at 19:44Håber på det bedste med både kagebageri og særligt Leo. Kender godt til vrantne naboer, og det er altså temmeligt trivielt, synes jeg.
Liselotte
17. juli 2008 at 08:48Løvetæmmeren Liselotte… og så smiler jeg stadig indeni og kan næsten mærke hans hånd i nakken, men han er sær nok til at være vred igen i dag, så vi får se… :-)
Irene
17. juli 2008 at 02:23Dejlig sød ondsdag, Liselotte – nu som løvetæmmer!!!
kagekonen
16. juli 2008 at 23:53Naboer kan være en berigelse og det modsatte… men kagen lyder forrygende og ryger lige i gemmebogen til den dag, hvor vi trænger til lidt hurtigt sødt ;-)
Sister Bonde
16. juli 2008 at 19:10Fanden har skabt naboer, som ikke har det godt med sig selv.
Ønsker dig så meget held og lykke ;o)
Liselotte
16. juli 2008 at 18:36Kagen smager så dejligt og det bedste er, at den er rørt sammen på et øjeblik :-)
Leo… ja, det var en forunderlig oplevelse at være tæt på igen :-)
Oskar… han var rendt indenfor. Ikke stukket af! ;-)
Irene Aagaard
16. juli 2008 at 17:46Uhmmm…hindbær ! Og bare billedet af kagen får mundvandet til at løbe:-) Den ville passe fortrinligt til kaffen efter den æggekage ,der er under tilberedning her:-)
Lotte
16. juli 2008 at 17:46Åh ja, åh ja…
Men hvad med Oskar???
Sifka
16. juli 2008 at 17:33Arj ja, den kage havde jeg da helt glemt. Nu ved jeg nok, hvad jeg skal lave i weekenden:)
Anne, Mandagspigen
16. juli 2008 at 17:25..og mon der ikke lå masser af omtanke i det spørgsmål?? gnavpotte eller ej :-)
Ella
16. juli 2008 at 17:24Det var dog en fantastisk oplevelse, Liselotte – jeg fik helt kuldegysninger :-)