Jeg elsker rav. Jeg elsker sjældent de smykker, der laves med rav. Af en eller anden grund, kommer de altid til at ligne noget, min farmor ville holde af og så synes smykkeskaberen, at det skal pudses glat og fint. Vi er ikke enige. Jeg synes, at det skal være råt og oprindeligt eller alternativt monteres i noget, som er kraftfuldt, som ravet selv.
I Krakow kunne de finde ud af det. Det betød lidt ringe til mig. Dem holder jeg meget af og de er ofte i brug.
Ved Vesterhavet er der naturligvis også rav og butikker, der lever af at sælge det…
Jeg gider sjældent kigge på det, for jeg ved, at jeg ikke kan lide de indfatninger, det oftest er lagt i, men forleden passerede jeg ravbutikken i Vorupør. Udenfor lå stakkevis af billige ravarmbånd. Jeg fik øje på disse. De er mørke. Jeg forelskede mig straks. Nu er de mine.
De sidder konstant om armen og jeg elsker dem. De kostede ingen formue og indehaveren undrede sig vist over, at jeg valgte disse mørke og ikke de smukke lyse, med de gyldne solskinsfarver. Jeg kan godt lide uvejret i dem.
5 kommentarer
Liselotte
14. juli 2008 at 11:06Nej, det så jeg ikke, Hannah, men jeg kiggede jo heller ikke efter det ;-)
Prøv at tage et kig på nogle af disse link. Måske finder du noget.
Hannah Reber
14. juli 2008 at 10:55Kære Liselotte. Så du steder i Vorupør hvor man kan leje værelse eller overnatning for et par dage? Kan ikke finde noget på nettet. Men selvfølgelig når vi er der kan vi spørge os frem. Jeg glæder mig allerede til den lille naturby. Ønsker jer alle en dejlig uge i Danmark. Her blæser og regner det og kulden får en til at glemme det er juli.
Liselotte
13. juli 2008 at 15:16Annie, vi er enige – det skal bæres om armen. Masser af det ;-)
Kærlighed, varme og tilgivelse – det kan vi vist aldrig få for meget af. Jeg vidste ikke, at det er Frejas “sten”, så jeg er blevet klogere i dag. Tak for det :-)
Gitte, det SKAL da være lidt råt… for ellers bliver det bedstemoragtigt og de der FLS’er… ja, de er altså skønne :-)
Gitte
13. juli 2008 at 14:06Jeg har det lidt lige som dig angående rav, det der er fint pudset ligner nogen vors bedstemøder går med. Jeg vil også helst have det uslebent.
God søndag, det er nogle skønne FLS’er du får lavet.
Annie Fryd
13. juli 2008 at 13:28Jeg har det præcist som du Lotte, rav skal være mørkt og råt. For et par år siden fandt jeg i en genbrugsbutik sådan ca. 120 cm mørkt upoleret rav. Det blev fluks til en række armbånd af forskellig længde. Rav skal nemlig bæres om håndleddene ikke om halsen…
Og så er rav Frejas “sten”, den står for kærlighed, varme og tilgivelse… det kan vi vel ikke fokusere nok på… :0)
Fortsat smuk søndag…