En cirkacardigan

Her kommer grundidéen bag en cardigan, strikket oppefra og ned…

Du starter med at slå op til halsen. Grundidéen bag maskefordelingen er noget der ligner en-til-ti eller sagt på en anden måde, så er cirkafordelingen af maskerne således, at to tiendedele går til forstykke, én tiendedel til ærme og fire tiendedele til ryggen. Det er i grove træk grundidéen bag en strikketrøje lavet på det vis.

Jeg har strikket en størrelse L og derfor vil maskeantallet jeg angiver nedenfor udelukkende kunne anvendes til noget der ligner en (stor) medium/large/XL afhængig af, hvor mange udtagninger du laver undervejs ned ad bærestykket. Træk lidt masker fra, hvis du skal strikke en mindre størrelse, men det følgende er målrettet en garn, som kan strikkes på pinde 5.

Jeg har slået 90 masker op og har valgt, at mit bærestykke skal strikkes i ret. Det kunne strikkes i perlestrik, glat eller mønster. Du bestemmer.

Omkring kant på forstykket af trøjen, så er der naturligvis forskellige muligheder. En række retriller yderst giver som regel et pænt resultat, men kun fantasien sætter grænsen. Jeg har konsekvent seks masker ret i starten og slutningen af hver pind. Husk at strikke knaphuller, hvis du vil have det eller gør alternativt som jeg, og hækl en fastmaskekant med trenser til knapper, når du er færdig med trøjen.

Jeg startede med at strikke to pinde ret. På næste pind begyndte jeg mine udtagninger. Jeg har en maskefordeling, som er således: 17 (1) 10 (1) 32 (1) 10 (1) 17. De sytten masker er forstykkerne, de ti masker ærmerne og de sidste 32 masker ryggen. Enkeltmaskerne ind imellem, er de masker jeg vælger at lægge mine udtagninger omkring.

Når jeg laver udtagninger, gør jeg det på hver anden pind. Jeg tager en maske ud på hver side af den enkelte maske omtalt lige før. Altså i alt en øgning med otte masker på hver anden pind.

Du fortsætter bare med dine udtagninger, indtil du fornemmer, at ærmegab og længde på bærestykke er ved at passe. Prøv trøjen undervejs, så du kan få en fornemmelse af, om den passer. Ærmegabet skal kunne lukkes under din arm. Nu er du klar til at dele arbejdet.

Ærmemaskerne sætter du på en hviletråd:

Du strikker dit forstykke og slår 6/8 (måske er det afhængig af et bestemt mønster, du gerne vil strikke – se nedenfor) nye masker op i forlængelse af forstykket (de kan betragtes som siden på din trøje), flytter ærmemaskerne over på hviletråden og strikker videre hen over rygmaskerne, slår 6/8 (måske er det afhængig af et bestemt mønster, du gerne vil strikke – se nedenfor) nye masker op i forlængelse af ryggen (de kan betragtes som den anden side på din trøje) , sætter næste ærmemasker på hviletråd og strikker videre hen over dit sidste forstykke. Nu er trøjen samlet og du kan begynde at strikke ”skørtet”.

På min model, har jeg valgt at øge maskeantallet i ”skørtet”, fordi jeg gerne ville have en bred, kort cardigan med sving i. Du kan også bare vælge at strikke den lige ned og så er det forøvrigt også her, der er mulighed for at lege med et andet mønster, hvis du har lyst til det. Mønstre kræver oftest et bestemt maskeantal. Find ud af det og tæl dine masker. Måske bliver det bestemmende for, hvor mange masker du skal tage ud under ærmet. Jeg er sådan en strikker, som tager lidt ind og ud, som det passer mig. Du skal ikke være bange for at gøre det samme, hvis du mangler en maske eller to.

Mit mønster består af en gentagen rapport, som er meget simpel, men giver en skøn effekt. Jeg strikker udelukkende retriller, men har en maske, som løber lodret glat med jævnt fordelt mellemrum. Den er lavet på den simple måde, at jeg på forsiden strikker alle masker ret, men på bagsiden tager den maske løst af, som skal løbe glat på forsiden. Resten af maskerne strikkes ret, som på forsiden.

Med sådan en mønsterrapport er det meget enkelt at øge/reducere maskeantallet. Jeg tager bare en maske ud/ind på hver side af den maske, som løber glat på forsiden.

Altså…

Når du har samlet alle maskerne til ”skørtet” er det bare at gå i gang med at give din cardigan længde, som ønsket. Undervejs kan du jo prøve trøjen, så du får en fornemmelse af, hvor lang den skal være. Luk til sidst maskerne løst af. Nu er du klar til ærmerne.

Sæt maskerne fra hviletråden på en ærmepind. Saml masker op langs siden på ”skørtet” og husk igen, at det mest logiske er, at samle samme antal masker op, som du øgede med, da du delte arbejdet, men igen kan det være praktisk at se på et evt. mønster, for måske handler det om, at mønsterrapporten passer, hvis du kun samler 5 masker op. Så gør det. Måske skal du samle 10 masker op, for at maskeantallet passer. Så gør det.

Ærmer er en kunst i sig selv, for der er lige så mange muligheder her, som der er, når du strikker ”skørtet”. Måske du gerne vil have et bredt, kort ærme. Måske du ønsker et smalt ærme. Måske du gerne vil gøre det smalt for efterfølgende at gøre det bredt igen. Kun eksperimenter giver det ærme, du ønsker dig, men noget, som ikke kan gå helt galt er, at du som en tommelfingerregel kan regne med, at reduktion af to masker på seks pinde oftest giver et pænt, jævnt resultat. Du må prøve dig frem og her er fidusen også, at du kan prøve trøjen undervejs, så du får præcis den rigtige længde til din arm og yderligere kan øge antallet af indtagninger, hvis du fornemmer, at det er nødvendigt for et pænt resultat.

Vupti, så er trøjen færdig og der er næsten ingen montering på den. Det er lykke…