21

Av min arm, sagde hun så…

Det er ikke nemt at skulle tage billede af egen arm og slet ikke bagsiden af den, men jeg gjorde det. Efter badet forsøgte jeg mig. Helt tro mod sandheden er jeg ikke, for mærket fortsætter om på forsiden af armen i en størrelse, som svarer til det du ser her.

Tre steder på min torso er lignende mærker. Kom ikke og sig, at en airbag ikke kan slå. Denne her gjorde. Eftertrykkeligt.

I morgen har jeg en opgave oppe nordpå. Jeg kunne godt fornemme, at jeg ikke syntes, at udsigten var specielt god.

Jeg fik en aftale i stand med Lone, min gode kollega, som passer kontoret i dag. Hun fandt heldigvis en, som kunne overtage min opgave i morgen. Jeg synes stadig ikke, at jeg er klar til at skulle manøvrere en bil. Jeg har endnu ikke prøvet, men måske det skulle være en kort tur snart, så jeg har en fornemmelse af, om det overhovedet lader sig gøre.

På mandag er jeg fit for fight igen. Jeg er helt sikker!

Du vil sikkert også kunne lide