I mit morgenvindue står syrener. De dufter, da jeg står op og det er dejligt. Duften er forbundet med dejlige, lyse minder. Minder om lange somre, med solbrune tæer, uendeligt med tid og en fornemmelse af, at livet er godt og bliver ved med at være det.
Jeg er taknemmelig for, at blomsterduftene kan nydes og ikke generer det mindste. Jeg kender mange, som ikke tåler dem, så det er en glæde, at de er forenelige med min næse.
Jeg har kun taget en enkelt, lille gren med ind. Resten dufter ude i haven. Ligegyldigt hvilket hjørne man går i, står der syrener og minder om, at det snart er sommer.
Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel. Det vækker også glæde, for jeg har planer om et besøg i Saltum senere i dag. Det er denne weekend, de afholder Uldfestival deroppe.
Jeg vil gerne af sted, for at finde inspiration og glæde ved fibre. Det er jeg sikker på, at jeg finder deroppe, så jeg sidder stille med morgenkaffen og glæder mig over, at det ligger og venter lidt senere.
Der kom ingen regn i går. Der kommer heller ingen regn i dag, hvor himlen er blå og solen skinner mildt over Aalborg. Jeg håber det samme gør sig gældende for Saltum. Jeg vil i hvert fald finde bruseren lige om lidt.
9 kommentarer
Liselotte
17. maj 2008 at 21:50Syrener er skønne og dufter sådan af udsigt til mange måneders udeliv, så jeg elsker dem :-)
Uldfestivalen var helt igennem fantastisk i år, synes jeg :-)
Anni
17. maj 2008 at 21:22Aah, de smukke syrener og lupinerne, aah..
mine syrener er faerdige, brune og kedelige, og jeg tror lupiner skal have megen sol ikke? og min have er naermest en skyggehave, men grön.
Kh fra Wien
Lene
17. maj 2008 at 18:41håber festivalen levede op til dine forventninger :-)
Hanne C
17. maj 2008 at 11:02God uldtur:) som de andre glæder jeg mig også til billederne og et fyldig referat.
Helle K.
17. maj 2008 at 09:20Smukke syrener – jeg kan dufte dem hernede ;)
Vi fik en lille bitte smule drypperi igår, men det har så været meget lokalt. :)
Nyd din uld-lørdag og som Anne – jeg glæder mig til billederne. :)
Susan
17. maj 2008 at 09:16Ahhhh, det er lige saa jeg kan dufte syrenerne. Min mor sendte mig ogsaa et billede af deres syrener. Jeg elsker syrener.
Hav en dejlig dag og tag det lille kamera med, saa der er plads til en masse i tasken :-)
Anne, Mandagspigen
17. maj 2008 at 09:14nej :-)
og tak :-)
Liselotte
17. maj 2008 at 09:07Jamen man kan ikke få det hele, Anne ;-)
Jo, jeg skal prøve at huske kamera i tasken også :-)
Anne, Mandagspigen
17. maj 2008 at 09:02….hvorfor pokker fylder tante Lis ikke 80 i denne weekend?? men først i næste…hvor ville jeg gerne …nå man kan jo ikke det hele, så jeg vil i stedet glæde mig til billeder derfra?