Mit absolutte favoritværktøj har været på arbejde. Krydsnøgleapparatet har vundet et par nøgler af den gode shetlandsuld, så jeg er klar til at strikke lidt videre på den grå Liselotte. Jeg er ved ærme nummer to. Det går fremad. Langsomt, men sikkert.
Jeg strikker ikke fordi det er spændende, men fordi jeg kender resultatet og ved, at jeg elsker disse små, korte cardigans, som hænger på mig konstant.
Jeg har to i forvejen. En camelfarvet og en lyseblå. Begge er i brug på skift, så jeg ved, at jeg kommer til at bruge den grå, som er på trapperne. Den bliver skøn til en sommeraften, hvor vi trækker tiden på terrassen og der derfor er brug for lidt varme om skuldrene.
Krydsnøgleapparatet sparer mig for en frygtelig bunke tid og besvær. Det tager kun et minuts penge at lave et nøgle, som ved håndkraft ville tage væsentlig længere tid at vinde op. Man kan sagtens klare sig uden apparatet, men hvor er det en velsignelse, når man har et.
Jeg tror, jeg vil lave mig en kande varm te og smide stængerne i sofaen. Jeg fortjener det.
9 kommentarer
saye
15. februar 2013 at 22:26hej
kan man bruge sådan apparat til at twieste to separate garn?
tak
Liselotte
25. april 2008 at 20:09Lea, det er genialt, er det :-)
Anne, på strikkemaskinen eller…?
Anne, Mandagspigen
25. april 2008 at 19:57kan ikke undværes…jeg har lige krydsnøgleapperatvundet 4 nøgler i dag…skal da snart igang med at strikke :-) -.—en Vivian Høxbro ting
Lea
25. april 2008 at 18:19Jeg fik mit krydsnøgleapparat i onsdags, og det var kærlighed ved første blik…et fantastisk stykke mekanik, som nok skal blive brugt flittigt. Jeg har i hvert fald allerede tilbudt flere kolleger assistance med garn i fremtiden. Så jeg forstår helt, hvordan du har det, Liselotte. :-)
Liselotte
25. april 2008 at 16:57Ja, det er en dejlig fornemmelse at se sådan et nøgle blive til, Ulla. Ind imellem kan jeg lokke Oline eller Kenneth til at dreje, for det er en sej proces for mine tolkeled :-)
Ulla V.
25. april 2008 at 16:32Skøn arbejdsgang at nyde når krydsnøgleapparat og garnvinde suser rundt .
Emil holder meget af at give det hele ekstra fart, så garnfibrerne fimrer rundt og nøglet er vundet på INGEN tid ;0)
Liselotte
25. april 2008 at 16:19Tina, det ser da imponerende ud… og så er det bedste, at det er så praktisk :-)
Gitte, både krydsnøgleapparatet og garntvinde er ikke til at undvære, hvis man strikker meget. Man kan som sagt sagtens klare sig uden, men med er en luksus :-)
Gitte
25. april 2008 at 13:45Krydsnøgleapparat og garnvinde er et must for strikkere… Jeg har selv strikket i maaange år, men fik først udstyret i gave sidste jul. Hvordan jeg har kunne leve uden er næsten ikke til at fatte. Tidligere var lettest at købe garn i nøgler, så jeg slap for besværet med at vinde garnet. Nu undgår jeg gerne de færdige nøgler ;-)
Tina - omme i London
25. april 2008 at 13:31Fedt, saa har jeg ogsaa laert et nyt ord i dag: krydsnoegleapparat… det ser da imponerende ud paa skrift. Jeg oensker mig ogsaa en, men kalder den nu en yarn winder. :)