Kastanje, spring bare…

Mens mor tumler bede og Kenneth har gang i højtryksrenseren – det er vist en drengeting at tro, at det er den mest effektive rengøring af en terrasse – konstaterer jeg, at det er lige om et øjeblik, at kastanjen springer.

Knopperne er spændte og fulde af saft og kraft til endnu et forår og en sommer med masser af sol. De er så fedtede, at man ville hænge ved, hvis man kom for tæt på, så det undlader jeg, men beundrer i stedet træets evne til at være smukt næsten uanset årstid.

I det tidlige forår elsker jeg at have grene indenfor, for den spæde start på knopperne er så dekorativ og tilpas rå til, at netop de grene er nogle af mine yndlinge. Så kommer starten på foråret og når lysene springer ud, er træet allersmukkest.

Endnu er der ingen spor af lysene, men blade ville også gøre en fin forskel for mig, selvom der kun er en uge til, at kæmpen stod med lys sidste år. Det når den vist ikke denne sæson.