Så tog jeg mig sammen og fik hæftet den første af de to små sweatre, som lå og ventede. Radioen i baggrunden, Kenneth og Olines småsnak som tapet og så en nål og en saks i hånden. Det går jo alligevel.
Jeg er meget tilfreds med farverne, som passer smukt til en lille lyserød marcipangris, men der mangler det vigtigste, babyen. Snart må der vel komme en forbi i omgangskredsen og indtil da, kan den sagtens gemmes.
Trøjen er skåret over samme læst, som Latte Baby Sweater. Det er lige ud ad landevejen og et fint strikketøj at sidde med i pauserne på job, så den er blevet til i de velfortjente af dem de sidste to dage.
Nu mangler bare det omtrent vigtigste, knapperne…
Jeg kan – naturligvis – ikke bestemme mig, så de venter lige et øjeblik. Om en tid ved jeg, hvilke jeg synes er pænest. Det tager kun fem minutter…
13 kommentarer
Hege
6. april 2008 at 12:12Jeg får altså så lyst til å strikke noen sånne små. Det skal jeg også. Bare vent! Du inspirerer meg.
Liselotte
6. april 2008 at 09:21Deborah, det er jo ikke alt, man skal prøve, så vent du bare, til det er aktuelt at forære en væk og hyg dig så med dine hæklerier. Jeg tror snart jeg genoptager mine også :-)
Deborah
6. april 2008 at 03:13Ellers er der babyboom blandt mine staldveninder p.t. ;-) En har lige fået en pige, der passer sweateren og så er der 2 der 3, der venter sig!!!! :) Jeg har jo desværre ikke dine fantastiske evner på det punkt, men det kan være, jeg skulle prøve sådan en mini. Det er da til at overskue. Og så er der jo stadig mine gæste håndklæder, udi hækleforsøg *S* Den er ihvertfald fin.
Liselotte
6. april 2008 at 00:42Det kan udvikles, Rikke :-)
Rikke
5. april 2008 at 21:41Ja og det kan du, hold op hvor er du dygtig. Bare jeg havde sådan et superstrikker gen.
Liselotte
5. april 2008 at 17:55Stina, mine unger havde ALT for mange striktrøjer, da de kom til verden. Det er svært at lade være, når man kan… ;-)
Stina
5. april 2008 at 17:31Jeg er så misundelig på dine evner :)
Du klare at lave alt det næsten i en høndvending på trods af dit arbejde og skuldrer. Godt gået siger jeg bare. På den anden side med al den tid jeg har til overs nu er det nok meget godt jeg kun kan håndarbejde på begynderstadiet, ellers ville baby nok have en del mere end den havde brug for når den endelig bestemte sig for at komme ud ;)
Liselotte
5. april 2008 at 14:23Tak for de fine kommentarer :-)
Ha! Jeg var hurtigere og det endte med de mørke orange. Yndigt. Jeg er helt tilfreds :-)
Anne, du gemmer bare de ender. Så skal jeg spinde en ende over et eller andet, mens du hæfter ;-)
Randi
5. april 2008 at 14:19De lyse orange.
Louise
5. april 2008 at 13:42Det var da godt nok nogle usandsynlige dejlige farver. En skam jeg ikke lige kan nå, at strikke en til min kusines barnedåb i morgen – Forsat god lørdag
Anne Dyrholm Stange
5. april 2008 at 13:33Jeg stemmer på de lyse orange, heja heja hep hep hep :-)
Og måske skulle jeg sætte mig med alle enderne på mine sidste stribede, der er så mange, at man skulle tro det var lyv, men man kunne jo også gøre det til en fest at hæfte i hyggeligt selskab…
Anita
5. april 2008 at 12:39Sååå nydelig. Heldige babyer (og baby-mammaer) som “kommer forbi i din omgangskrets”…og eg er heilt sikker på at du finner akkurat de rette knappene. God helg ønskes fra Vest-Norge
Annie
5. april 2008 at 12:35Hep hep på de mørkt orange!! :o)
Jeg har heller ikke børn i baby-størrelsen, men lykke er en ordentlig stak små-tøj på barselsgavehylden.