Jeg havde egentlig sværget for mig selv, at jeg aldrig ville skrive dette indlæg, for det burde ikke være nødvendigt med en forklaring, men nu er det igen aktuelt med uddeling af awards og i den forbindelse har jeg været så heldig, at jeg har modtaget en. Den er jeg rigtigt glad for og hvorfor skriver jeg så ikke om den? Hvorfor kan man ikke se den her på siden og hvorfor er jeg ikke i gang med at sende den videre?
Det er der fornuftige og gennemtænkte årsager til. Det handler om beskyttelse. Det handler om, at jeg sørger for, at passe på mig selv.
Det handler ikke det mindste om, at jeg synes sådan et stykke grafik er grimt og ikke passer ind på min side. Det handler heller ikke om, at jeg bilder mig ind, at jeg er for “fin” til at deltage i den slags. Det er der nogen, som tror.
De få gange, hvor jeg har valgt at sende en award videre, har det afstedkommet meget kedelige mails med uopdragne, vrede, skuffede og endda ubehagelige mails fra mennesker, som har været meget uenige med mig i mine valg. Det hverken gider eller orker jeg at stille op til.
I bund og grund synes jeg, at det er meget uopdragent, at bede mig forklare mine valg, men jeg er sådan indstillet, at beder folk om et svar, så får de det, men der slutter sådan en mailkorrespondence sjældent. Den kan fortsætte i det uendelige, fordi det oftest viser sig at handle om et sæt forudfattede meninger om mig og ikke om den award, som er blevet uddelt på siden og jeg er kun et menneske, så jeg bliver ked af det. Derfor vælger jeg, at passe på mig. Så enkelt er det i virkeligheden.
27 kommentarer
Johanna
30. marts 2008 at 23:00Holy… Hvad er det da for en opførsel.
Hm.. så er jeg også snobbet og sippet og alt muligt andet, for jeg vil heller ikke have dem på min blog. Det vil sige, de ligger der, men på en side for sig selv… jeg vil nemlig gerne selv bestemme, hvad der skal være på forsiden af min blog.
Og… stor respekt for dit indlæg!
Karen Marie
27. marts 2008 at 21:11Hvor vildt! Tænk, at nogen kan få sig til det
Stine
27. marts 2008 at 20:02Jeg fatter ikke, at nogle opfører sig som om de er 5 år gamle. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene…
Jeg har modtaget et par awarder og har som du besluttet ikke at sende dem videre. Det gør mig ikke mindre glad for, at nogle tænker på mig. Jeg kan godt forstå, at du føler trang til at forsvare dig og samtidig er irriteret over, at det er nødvendigt!
Liselotte
27. marts 2008 at 19:44Det er så utrolig ærgerligt at få skal ødelægge det for mange, men virkeligheden er jo, at brok er brok og nok er nok…
Sifka
27. marts 2008 at 18:40Nu må folk edder…. holde op! Det her er latterlig ubetænksomhed og infantil selvoptagethed, som ødelægger fornøjelsen for mange. Jeg tænker ikke kun på Påskeglad, men også muligheden for at give hinanden den smule skulderklap og anerkendelse, der trods alt ligger i de forskellige awards. En handling du problemfrit også burde have til din rådighed. God aften, iøvrigt.
Olines
27. marts 2008 at 18:21Stor respekt for dig!
anette
27. marts 2008 at 17:57Jeg hører også til dem som absolut godt kan forstå dig :-)
Og som Lone skriver, så kan jeg heller ikke helt forstå meningen med de der awards.
Jeg er, som flere andre, også nået frem til den konklusion, at hvis jeg igen skulle modtage en award, så vil jeg være beæret og glad men jeg vil vælge ikke sende den videre.
Gitte
27. marts 2008 at 17:52Jeg vil bare sige, det er godt sagt og det er jo det vi alle vil sige, hvis det var os der stod for skud. Jeg har virkelig respekt for det du gør har på DIN side.
Mange tanker og knus til dig fra mig
Ann
27. marts 2008 at 17:36Liselotte,jeg beundre dig for den maade du har formuleret dette indlaeg paa. Jeg ved ikke om jeg, der ikke har en Blog, er berettiget til at give min mening, men jeg goer det nu alligevel. Det kan ikke vaere rigtigt at man paa sin egen Blog skal retfaerdigoere de beslutninger man tager angaaende Bloggen. Der vil altid vaere et spoergsmaal om popularitet i Blogverdenen, men er det virkelig saa vigtigt? For mig at se er en Blog en slags dagbog, hvor man selv vaelger hvor meget man vil udlaegge for andre at laese og hvor mange, bl.a du Liselotte, viser en enorm generoesitet ved at dele opskrifter osv med os laesere.
Jeg overvejer stadig om jeg er klar til at oprette en !!
Mange hilsner
Ann i Vancouver
Anette B
27. marts 2008 at 16:33Jeg kan udemærket forstå dit valg Liselotte – det kan man kun ha respekt for. Jeg synes det er kedeligt du har haft sådanne oplevelser. Dit valg er DIT valg og ikke andres. Stor respekt herfra.
Liselotte
27. marts 2008 at 15:09Jeg har lige læst Pernilles indlæg omkring Operation Påskeglad og også lagt en kommentar derovre, for der er naturligvis en grund til, at jeg ikke har taget “kaptajnkasketten” på igen i forhold til det koncept. Jeg oplevede akkurat det samme, som Pernille nu oplever og jeg blev ærlig talt træt af det til sidst og det er rigtigt ærgerligt…
Man skal tage vare på sig selv herude og det koster ind imellem, at man må fravælge. Disse fravalg kan folk så tolke på og ind imellem kommer der helt urimelige antagelser i enden af dem. Det var vist det, jeg var træt af og derfor den lange forklaring ovenfor ;-)
Lotte
27. marts 2008 at 14:50Du har min største sympati, Liselotte. Og respekt.
Som jeg også skrev hos Johanne tidligere i dag, så bliver videresendelse af sådan en award let noget akavet noget – og hvis det så oven i købet tages ilde op (måske fordi nogen bliver skuffede, over at valget ikke faldt på dem selv?), så skal man da overhovedet ikke gøre det!
Du gør det, der er rigtigst for dig – passer på dig selv (og vel i virkeligheden også en hel del andre samtidig med).
Luna
27. marts 2008 at 14:31Hej Liselotte
Du gør et valg som er gennemtænkt og velovervejet for at beskytte dig selv. Det respekterer jeg dig for…… kunne ønske andre ville gøre det samme….
Hanne
27. marts 2008 at 14:05……godt du har en OSKAR i forvejen, han ville blive svær at dele :)
Det lyder vildt underligt i mine ører, at folk kan blive sure over en award uddeling, men se bare ovre hos Pernille, hvad hun må lægge ører til omkring Operation Påskeglad!!!
Verden er af lave en gang imellem…..
Anne, Mandagspigen
27. marts 2008 at 13:46…respekt til dig Liselotte…derudover får jeg det sådan lidt kædebrevs-agtigt…men synes det er så svært at få sagt nej, til et menneske der har tænkt på een/mig, og dermed givet een/mig en award…men egentlig har “her” været dejligt stille i lang tid..så når jeg får en sådan…giver jeg den “vattet” videre til alle “mine” læsere…sikke noget ævlebævle, men meningen var god nok :-)
karna
27. marts 2008 at 13:45Vil bare si; For en nydelig blogg du har. Titter innom og leser mer senere
Karin
27. marts 2008 at 12:40Ærgerligt at det skal være sådan med respekt for din beslutning. Træls når mennesker bremser hinanden sådan….
Lisen
27. marts 2008 at 11:43RESPEKT!
Liselotte
27. marts 2008 at 11:36Jeg er hamrende træt af at få skudt i skoene, at jeg er enten for “fin” eller for “snobbet” eller det der er værre… til at deltage i den slags. Det handler slet, slet ikke om det, men om at passe på sig selv. Det er ærgerligt, at det skal være nødvendigt, men som Hannah skriver, så er der mennesker, som har svært ved at finde omgangstonen og så orker jeg ærlig talt ikke…
Hannah Reber
27. marts 2008 at 11:31Du har en award i mit hjerte for din hellige ko som jeg nyder meget næsten hver dag. Ja vi må passe på os selv i disse cyper tider hvor nogle ikke kan se forskel på irl og cyper. men Jeg er meget glad for at kunne læse med. har stille t nogle spørgsmål om dine super boller og noro garnet. mange hilsener fra Alperne i Rhonedalen i Schweiz. Hannah
Bodil
27. marts 2008 at 11:28Det forstår jeg – fuldt ud – jeg synes det er yderst fornuftigt at du passer på dig selv.
kokken på blokken
27. marts 2008 at 11:25Har bare lyst til at sende dig et kæmpesmil :-))) og det er hermed gjort! God dag til jer i Gug – (og svigermor overlever sikkert – det gør de den slags, jeg ved hvad jeg taler om – tø,hø)
Elisabeth
27. marts 2008 at 11:14jøsses, kan godt forstå du ikke har lyst til den slags! så meget bøvl for noget som i bund og grund kun er ment godt? næh, så hellere bruge tiden på noget som gør dig glad :)
Lone
27. marts 2008 at 11:05Jeg må indrømme, at jeg syntes de er grimme, og at det er noget teenage-pjatteri.
Jeg har (heldigvis) aldrig modtaget nogle :-)
Pernille
27. marts 2008 at 11:00Hel ufatteligt er det at nogle mennesker mener at de har ret til at blande sig i den slags!
Og du skal passe på dig selv, så det er et klogt valg!
et cetera
27. marts 2008 at 10:55Du godeste, Liselotte – og Madame! Jeg har lyst til at skrive noget om at jeg er chokeret over de oplevelser I har haft – men jeg kan ikke rigtigt finde ordene – og så skal man la’ vær: jeg tror derfor, at jeg nøjes med at skrive, at jeg i høj grad respekterer standpunktet og beklager dets baggrund!
Madame
27. marts 2008 at 10:44Jeg forstår dig, Liselotte! Det er svært at sætte ord – men du gør det så fint. De gange, jeg har været involveret i den slags, har jeg haft samme oplevelse.