Jeg burde være i fuld gang med at uddele awards til både højre og venstre, for jeg har modtaget og skulle egentlig give videre, men jeg synes det er så svært, for der er så mange, som jeg gerne vil fremhæve og jeg har frygteligt svært ved bare at vælge ganske få.
Jeg vil i stedet for opfordre dig til at tage et kig på listen med Nogle at gæste, som ligger i sidebaren. Den rummer blandt andet links til alle de blogge, som gør mit liv meget mere farverigt end det ville være uden de mange ture indenom, når tiden tillader det.
Når jeg skal fremhæve noget af det jeg får ud af at blogge og følge andre, som gør det samme, siger jeg gerne, at det gør mig rigere. Jeg mener det. Jeg får indblik i mange måder at leve liv, jeg bliver konstant inspireret både kreativt, men ikke mindst til at bruge intellektet. Jeg fortaber mig i en tanke foranlediget af et andet menneskes måde at anskue verden på og det er for mig en stor rigdom, at kunne hente både kreativt og intellektuel brændstof ude hos jer.
Jeg kunne anbefale utallige weblogs, fordi de skrives af mennesker, som med vid, kærlighed og humor formår at skildre deres hverdag. Dem elsker jeg. Det er dem, som giver mig mulighed for at agere vindueskigger uden risiko for polititilhold og på den måde bliver jeg klog på hvad de spiser på Lolland, hvordan de tilbringer aftenen i Albertslund eller hvor mange fasaner, der går rundt på Fyen. Lune, humor og ægthed er fællestræk, som for mig gør dem læseværdige.
Jeg kunne også anbefale en flok af dem, som er tungere at danse med. Dem, som fordrer åndelig opvakthed, hjernevindinger og brændsel på tanken, inden man melder sig under fanerne derinde. De, som fordrer reflektion kombineret med langsom og omhyggelig smagen på hvert eneste ord og ikke mindst lysten til fordybelse. Dem er jeg også vild med.
Jeg elsker begge dele. Jeg har en alenlang liste, som rummer begge de sider af Blogland og kan kun opfordre dig til, at fordybe dig i nogle af mine links, for jeg kan slet ikke vælge. Det er helt umuligt, synes jeg. Jeg vil meget hellere anbefale dem allesammen, så værs’go at gå ombord, du får en omstigning til rigdom.
10 kommentarer
Liselotte
26. januar 2008 at 13:34Tak Sister Bonde :-)
Sister Bonde
26. januar 2008 at 13:31Smukt skrevet.
Nadia
26. januar 2008 at 09:37Liselotte, akke ja. Men det var nu sjovt, at se sit hjemby skrevet af en fra det nordjyske. Kan hilse og fortælle, at der også findes en Café Nadia i Aalborg.
Liselotte
26. januar 2008 at 01:11Nadia, jeg stredte bare geografi med løs hånd, så læg ikke for meget i det ;-)
Birthe, det er frygteligt svært at vælge, for der er så mange, som jeg holder af at besøge :-)
Bolette, vel gør vi så – og god weekend til dig også :-)
Bolette
25. januar 2008 at 18:18ja vi læser her og der…og glædes undres ..for fornyet energi og
glæde og alt det der ligger lige midt imellem….
go weekend
til jer alle 4 …deroppe i Gug..
Bolette
Birthe S
25. januar 2008 at 17:34Ja, Liselotte kan godt forstå, det er svært at vælge.
Efter at være begyndt at læse din blog, har jeg fået lært, også at bruge de mange link (hedder det det ?) til andre webblog og hvor er der mange gode. Til tider glemmer jeg helt hvorfra jeg kom.
Jeg får en god latter, grint, undres og glædes over al den sprudlende energi I lægger der ude i blogland. Hvor er det dog en fantastisk opfindelse.
Nadia
25. januar 2008 at 16:27God eftermiddag(aften), gad vide hvem det er som er fra Albertslund OGSÅ..
Og vidste du, at Jesper Steinmetz er fra GUG også… Mon ikke du kender ham som “Biografdirktøren” fra tiderens morgen.
Liselotte
25. januar 2008 at 15:29Tak for de smukke ord, Elisabeth og Tora, dem blev jeg virkelig glad for :-)
Tora
25. januar 2008 at 12:31Det er rart det der – du er virkelig den som gjennom din blogg kan gjøre en forskjell. En dag for noen måneder siden leste jeg feks om hvordan du var så utrolig fornøyd, det var fredag, du hadde vasket huset og nå, nå endelig var det klart for helg. Hvorpå jeg satte på vaskemusikk, grep støvkluten, og vasket huset med en glede og iver jeg ikke kan huske sist jeg hadde. Og fikk en vidunderlig fredagskveld!
Så – selv om du allerede har fått priser så det monner, du fortjener virkelig You make my day-prisen, så den har du også fra meg.
God fredag!
Elisabeth
25. januar 2008 at 08:58God morgen.
Det spesielle og flotte med din blogg, Liselotte er at du har en fanastisk evne til å mikse begge deler. Til å beskrive de små og store bitene i livet – både de estetiske, kreative og vakre sammen med dem som setter større krav til intellektet og dybere refleksjoner. Dine store doser med humor oppi det hele -gir det til sammen for meg en berikelse å besøke bloggen din.
Har for inntil litt siden ikke kjent til denne måten å bruke pc’n. Men dette har tatt meg med storm. Bloggverden virker som et utrolig fascinerende nettverk. Er nysgjerrig på å forsøke lage min egen blogg, samtidig betenkt på tidsbruk, mine egne evner, etiske sider etc.
Tusen takk til deg som gir meg så mye! Syns nesten jeg kjenner deg litt.
Mvh Elisabeth