Frosten har været forbi i nat, så alt er indhyllet i den smukkeste rimfrost og solen skinner allerede smukt ned over byen.
Der er ingen generende varme udenfor, men der er friskt vejr og det er både Oskar og jeg vilde med, så morgenturen blev god og fuld af sanseoplevelser for både hund og menneske. Vi var omtrent alene i verden.
Haven er blevet færdigt. Det var skønt at smide om halsen, da kulden bed. To og en halv meter af det fineste uldgarn giver varmen, hvor kulden ellers kunne have trængt ind og givet ubehag.
Det er et stort og tungt halstørklæde, men aldrig nogensinde kommer jeg til at fryse med det om halsen. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Farven skifter, for i morgensolen var det gyldent, men i indelys er det tydeligere, at der har sneget sig en enkelt blå tråd ind i strikken.
Enderne blev hæftet i nat. Det blev smidt i vaskemaskinen og lagt ud til tørre på stuens gulv. I morges var det klart til brug og det passede perfekt, med den frost, som nok skal give smukt nytårsvejr, når vi i aften skal skyde det nye år ind.
Vi er næsten klar, men vi mangler lige at sende Kenneth ud i verden, for at proviantere. Vi satser på noget fisk, men ellers er der back-up i fryseren i form af en kalvemørbrad, som helt sikkert kan forvandles til noget spiseligt. Vi lider ingen nød.
15 kommentarer
Liselotte
8. januar 2008 at 18:52Selv tak da, Anne :-)
Anne
8. januar 2008 at 17:58Tak :-)
Liselotte
8. januar 2008 at 17:22Du kan købe bogen lige her, Anne :-)
Anne
8. januar 2008 at 13:51Hej Liselotte,
Hvor har du købt bogen med “Haven”-opskriften henne? Jeg har søgt hos forskellige online, internationale boghandlere, men den er ikke til at få fat på.
Hilsen
Anne
Tina Poulsen
1. januar 2008 at 15:32hvor er den blevet flot Liselotte :) Farven er jeg helt vild med! Sådan lidt kong frost agtigt!
Anni
31. december 2007 at 14:21Kære Liselotte!
For pokker hver er dine strikkede ting dejlige – jeg er lidt misundelig.
Først vil jeg ønske dig hjertelig tillykke med Blogprisen 2007. For mig var det ingen overraskelse at den tilfaldt dig!
Og så vil jeg ønske dig og din familie et rigtig godt og lykkeligt 2008!
Jeg er også lidt misundelig på jeres vejr i dag – her i Wien er det gråt i gråt, og det regner/små- sner.
Prosit Neujahr!
Bodil Lyhne
31. december 2007 at 14:19Du og din familie ønskes et godt og lykkebringende nytår. Tillykke med prisen og tak for en smuk og dejlig hjemmeside. Jeg glæder mig til at se med i det nye år.
Venlig hilsen
Bodil
shabby-marianne
31. december 2007 at 13:42Kæreste Liselotte og familie. I ønskes et godt og lykkebringende Nytår. Tak for alle de skønne stunder du har givet mig via din blog, Liselotte. Din kreativitet er så langtrækkende at du konstant er min inspirator. Jeg er der også som medlæser i 2008
Jonna
31. december 2007 at 13:26Du er bare dygtig til at strikke, her i byen var køen ved fiskehandlerne nok på 10m, så du er ikke den endste med lyst til fisk. Godt nytår det har været hyggeligt at følge med.
Hanne C
31. december 2007 at 13:03Hold da op hvor er det flot. Hvor ville jeg gerne kunne strikke mønstre.
Godt nytår til dig og dine kære.
Hanne
31. december 2007 at 12:37Kors hvor strikker du HURTIGT! Godt nytår!
Anita
31. december 2007 at 12:34Jeg ved godt dit Godt Nytår-indlæg kommer senere idag, men jeg kan altså ikke vente på, at du får fingrene ud af røret og kommer igang ;o), så derfor vil jeg nu bruge dette indlæg til at ønske du og din familie et Rigtig Godt Nytår med et stort Tak for det gamle, som er gået.
Tak for dine øjne og ører, når jeg har haft brug for at tale og tale (sommetider i en uendelighed). Mit næste skridt må være at true bilen til at makke ret, så jeg kan komme hjem til Jer i det nye år.
Jeg trænger så frygteligt til at få et knus og bare til at være!
Pas godt på Jer og hav en fantastisk god aften :o)
Claus
31. december 2007 at 12:27Hej Liselotte
Vil bare lige ønske dig og familien et rigtig godt nytår. Tak for både de dybe og de sjove blogposts i 2007 – og en speciel tak til Oline for skøre indfald der har fået dig til at skrive, så man indimellem var ved at falde ned af stolen af bare grin.
Nyd årets sidste dag – den er også rigtig flot her.
Deborah
31. december 2007 at 12:16Du er altså utrolig!!! Det er helt vildt flot! Bare du tog imod bestillinger fra os fumelfingrede og ikke helt så kreative!! :-)
Charlotte Illum Larsen
31. december 2007 at 12:14Hvor er Haven da bare blevet flot – jeg er vild med dit farvevalg – det står godt til mange ting.
Der er kommet genbobørn på besøg – og lige nu spilles der playstation på fulde hammer..
Livet er skønt – godt nytår til jer i Nordjylland