Julens gæsteliste er blevet kraftigt reduceret, så julebagningen er sat i bero, men ikke helt alligevel, for der er alligevel enkelte ting, som skal til, for at julen kan indfinde sig.
Den eneste gang på året, hvor vi spiser denne kage, er i juledagene. Den smager så pragtfuldt, at den slet ikke kan undværes, så den skal røres sammen en af de nærmeste dage. Den har vældig godt af at få lov til at stå og trække lidt af den gode Amaretto, så selvfølgelig skal den forberedes snarest. Ingen jul uden den.
En enkelt småkage skal der også til, så jeg skal vælge mellem alle yndlingene. Jeg er varm fortaler for kanel-/mandelbiscotti, fordi smagen er kanel passer så dejligt til juletiden, men Oline foreslår også:
Marengs, som sagtens kan gøres julede med lidt ekstra kanel eller fintsnittede cocktalbær.
Og hun har jo ret, men jeg bager kun en enkelt af slagsen, så det ender sikkert med en omgang biscotti. Og så er der forøvrigt altid plads til varme, flormelsstrøede Churros uanset hvor meget man ellers har julet. De hører sig også til. Jeg får travlt…
4 kommentarer
Liselotte
16. december 2007 at 18:40Anita, det skal være hyggeligt og fornøjeligt at bage. Er det ikke det, kan købekagerne være akkurat lige så gode og ikke så lidt bedre end julestress, så tag du bare forbi bageren i stedet for :-)
Jonna, jeg plejer også bage sirupskage – åh, som den smager dejligt :-)
Valdemarsro, de kanelbiscotti… de er svært gode og jeg er vist NØDT til at bage en portion eller to :-)
Valdemarsro.dk
16. december 2007 at 18:34Uhm, lyder lækkert! Det hele!
Det var de der kanel-/mandel biscotti, der introducerede mig for din side i sin tid, via google. -og derfra fik jeg så øjnene op for hele blogverdenen ;-)
-og de er stadig et stort hit herhjemme :-)
Jonna
16. december 2007 at 17:22Din kage lyder rigtig godt, her er der også en der skal være ellers er det ikke jul, memlig sirupskage lagt sammen med abrikos og smørcrem laver den kun til jul og er vist en gammeldags kage men vi elsker den.
Sjovt når jeg tænker på hvor mange slags min mor bagte og de blev spist alle og nu spiser vi næsten ikke kage. Alting ændre sig.
Anita
16. december 2007 at 14:58Jeg har langt om længe givet mig selv lov til at springe over julebagningen i år. Vi skal have hjemmebragt, for situationen vil, at jeg er nødt til at geare ned, hvis jeg skal undgå at dejse om i utide. Det er sådan en kedelig tendens, jeg er oppe imod.
Det er vist helt okay med købekagerne og ungerne er heldigvis ligeglade. Når bare de får lov at trille nogle havregrynskugler, så er de tilfredse. Det er jeg så også ;o)
God fornøjelse med alle kagerne :o)