Vi løber spidsrod mellem kalenderlys, som prøver at indhente virkeligheden. Faktisk er det løgn, for jeg løber ikke det mindste, men jeg prøver ihærdigt at huske, at lysene skiftes ud, så snart de er brændt ned. Vi er fremme ved den 11. og mildest talt bagud… men jeg er alligevel på slingrekurs i disse dage…
Imens tiden går og vi nærmer os virkeligheden, kan vi konstatere, at julen indfinder sig hvad enten vi når gaveindkøb eller ej. Vi er slet ikke startet, men den slags giver ikke nervøse trækninger, for vi skal nok nå det hele, er vi kække blevet enige om og i virkeligheden er det sådan vi gør år efter år.
Vi er ikke dem, som er i god tid. Førhen forhindrede livet og alle dets overraskelser os i at være det, nu forhindrer års rutinemæssige konstatering af, at tiden er gået lidt rigeligt stærkt helt de gode intentioner. Der kommer vel en dag…
I stedet for at svede ved tanken om alt det vi mangler, bliver vi enige om, at bagte æbler med kanelsukker, rosiner og mandler ikke er nogen ringe trøst.
Der ligger æbler oppe i køkkenet. Resten står på hylderne inde i spisekammeret. Jeg kunne godt forestille mig, at vi bliver nødt til at smide et par æbler i ovnen lidt senere. Bare fordi…
8 kommentarer
Heikke
15. december 2007 at 23:16Thanks Liselotte, that will my sunday treat
Nadine
15. december 2007 at 11:17Bonjour Liselotte!!
Hello Liselotte!!
I’m very happy to find the explanations in English for this recipie of apple in the oven. Sorry, I don’t understand your language. I love to come to your website and I wish you could put a few english words in your articles. It would make it easier for me to understand what you’re talking about…
I wish you a nice week end….
Liselotte
14. december 2007 at 13:19Heikke – It’s apple with a mixture of cinnamon, sugar and butter as a base. You can extend the Christmas Joy by adding nuts and raisins or whatever is in the pantry. Enjoy :-)
Heikke
14. december 2007 at 13:10that looks good, but I need some help, it’s apple with???
Liselotte
14. december 2007 at 11:43Jeg er sikker på, at vi nok skal nå det :-)
Lotten
14. december 2007 at 08:56“Vi nååår det nok, skønt dagene er korte, si’r pølsevognens Ella og skovens Karl Emil”
Det er stort set, det eneste jeg husker fra julekalenderen ‘Torvet’, men det er også 26 år siden, den blev vist, så det er vel ok ;-)
Det løser sig jo nok i sidste ende, og ellers ser de der æbler ud til at være noget, man kan overleve på længe.
God bedring med svimselsen.
marianne
13. december 2007 at 19:34Heller ikke her er gaverne i hus skønt der snart har været 1 hel uge med ferie- Skøønt. Men alle de praktiske ting er snart i orden så når vi nok resten- det er kun d. 13. ;)
Catarina
13. december 2007 at 18:42Her er alle gaverne i hus. Dejligt!
Ummm, bagte æbler de er nu ikke så dårlige ;-)