Keramoda

Efter turen til Mårup Kirke, endte vi inde i Lønstrup og der er fristelser allevegne i verden, så i første omgang smed vi bilen i vejsiden, for der var ophørsudsalg ved Fruens Ting og det kunne vi naturligvis ikke sidde overhørig.

Da jeg parkerede bilen, viste det sig at være lige udenfor et keramikerværksted og jeg er meget glad for keramik, så naturligvis lå et besøg efterfølgende lige til højrebenet.

Keramiker Mogens Falkenberg har til huse i et meget smukt værksted, beliggende midt i Lønstrup. Et levende, arbejdende værksted med højt til loftet i mere end en forstand, er min fornemmelse.

Vi måtte naturligvis indenfor, for jeg er heldigvis ikke den eneste med en forkærlighed for keramik, så Ella var ikke spor svær at lokke.

Oplevelserne starter allerede i det øjeblik man træder indenfor. Lige ved indgangen står en fantastisk krukke næsten i mandshøjde. Den har selskab af frodige kvindefigurer i alle størrelser og der er lys og luft, hanebjælker og højt til himlen, selv indenfor.

Inde bag en halvvæg, midt blandt endnu ikke brændte frembringelser, sidder Mogens Falkenberg ved drejeskiven og arbejder.

Da vi kom forbi, var det tallerkener, som var på vej af drejeskiven. Det er fascinerende håndværk og jeg kan betragte det længe.

Heldigvis gad Mogens snakke om faget, ler, idéer og alt derimellem, så vi stod længe på sidelinjen og beundrede, mens vi fik en snak om glasur, lertyper og mesterlære. Mogens er en af de få keramikere i Danmark, som har lærlinge og man kunne sagtens fornemme hans kærlighed til faget og derfor glæden ved at få muligheden for, at give viden og kunnen videre til nye generationer af keramikere.

Han har en sikker hånd og end ikke Ellas pågående spørgsmål om mislykkede projekter fik hånden til at ryste en smule. Med en imponerende selvsikkerhed fastholdt Mogens, at der aldrig var fejl på drejeskiven og imens voksede den ene lydefri tallerken efter den anden frem mellem hans erfarne hænder. Han havde ret.

Vi fik en dejlig, lang snak og blev klogere på en masse ting. Det var en dejlig oplevelse.

Jeg kan godt lide humor. Det er der masser af i keramikken hos Kermoda. Tekanderne med de frække fugle var jeg en smule forelsket i og vasen, som mindede mig om Mick Jagger, med sine fyldige, røde læber, fik altså også smilet frem.

På førstesalen står de større ting. “Deroppe leger jeg”, sagde Mogens, mens han pakkede min nyindkøbte kop ind. Ella var forsvundet derop, så da jeg havde betalt, smuttede jeg efter hende, for at se tingene.

Der var så mange, meget smukke ting, som allesammen har et anstrøg af humor og det kan jeg godt lide. Jeg var meget forelsket i mågen med ægget, som jeg brugte lang tid på at betragte. Jeg syntes godt om fornemmelsen det gav, at trille med ægget mellem hænderne og mågen, som er lige ved at lette, var skøn med sit lettere overraskede udtryk.

Man kunne kigge direkte ned i værkstedet oppe fra loftet. Dernede stod kæmpestore krukker, som Mogens fortalte var drejet stående på en stol. Imponerende håndværk og vel med en snert af farlighed, for en stol kan snart vælte, men det lød ikke til at genere det mindste. Det var resultatet, som talte og det var immervæk imponerende.

Jeg var meget betaget af de fleste af tingene og jeg har ikke været på besøg for sidste gang deroppe, hvor landet ender og havet begynder.